Johan Elmander

Igen er rygtemøllen igang, og igen er det et noget tvivlsomt rygte, der dukker frem i havoverfladen… Bolton skulle eftersigende have budt 11 millioner pund for svenske Johan Elmander, hvilket har fået Fulham frem i skoene…

Nu har jeg aldrig været den helt store fan af Johan Elmander, og jeg mener slet ikke, at han er i nærheden af at være 11 millioner pund værd… At kaste det meste af sit transferbudget efter en middelmådig offensivspiller, vil være en kæmpe hjerneblødning af Roy Hodgson, så igen håber jeg, at rygtet er en and (eller en ælling) eller at Bolton fuldfører transferen…

Samtidig fortsætter rygterne om, at Bullard er på vej væk, hvilket er irriterende, da Roy Hodgson selv har været ude at dementere alle rygter… Forbandede engelske medier!

Fulham har desuden afvist et bud fra Rangers på Steven Davis, da de forlanger samme beløb, som de gav for nordireren sidste sommer, hvilket vil sige 4 millioner pund. Derfor er der stadig mulighed for, at Davis er Fulham-spiller i den kommende sæson..

 

~ af daszimmer på juni 25, 2008.

Læg en kommentar