Chok: McBride – The Comeback Kid!

Mr. USA is baaaaaack
Ud af det blå er der i dag opstået nyheder om, at gode gamle Brian McBride kan være tilbage på Craven Cottage inden transfer deadlinen ved midnat(!)
Legenden McBride, der forlod klubben sidste sommer, vil tiltræde på en lejeaftale frem til sommer og bliver helt sikkert hilst velkommen af Fulhams fans, der ikke kan sætte deres lid til målsky Bobby Zamora!
Udover McBrides overraskende comeback, kan Inters franske midtbanespiller Olivier Dacourt også være tæt på en lejeaftale med Fulham.
Den handel er jeg noget mere skeptisk overfor, da jeg aldrig har set det helt store lys i franskmanden, men jeg håber da, jeg bliver positivt overrasket…
I det mindste udnyttede Roy Hodgson sin italienske forbindelse, men det var ikke lige Dacourt, jeg havde udset mig som forstærkning.
Avisen The Daily Mail rapporterer også, at Hodgson skulle have været ude efter den serbiske hitman Marco Pantelic fra Hertha Berlin, men serberen foretrækker at vente til sommer, hvilket kan være det samme, da han fik en potentiel alvorlig skade i forårspremieren på den tyske Bundesliga.
Af andre nyheder kan det nævnes, at Greedy Bullard har afsløret, at han ligefrem truede med at strejke for at komme væk fra Fulham, der ikke ville opfylde hans latterligt høje lønkrav.
Respekten for den tidligere publikumsyndling er på minus blandt Fulhams fans og jeg kan kun erklære mig enig! What a greedy bastard!

Læg en kommentar