Hop til indhold

Fulham – Swansea: 2-1

februar 26, 2009

Desværre fik jeg ikke lige kreeret en kampoptakt til FA Cup kampen mod Swansea, da jeg har en del andre gøremål på menuen her i Dobbelt A.

Men ikke desto mindre voldte de walisiske underdogs fra Swansea favoritterne fra Fulham overraskende mange problemer, men i sidste ende trak The Cottagers sig sejrrigt ud af det tætte opgør.

Fulham havde ikke fået mange dage til at restituere sig ovenpå søndagens opgør mod WBA og starten af kampen blev da også domineret af gæsterne fra Swansea.

Allerede efter få minutter måtte Brede Hangeland sætte en sidste minuts tackling ind på den glimrende Jason Scotland, mens Dickson Etuhu fik et gult kort få sekunder senere efter en klodset tackling på Jordi Gomez.

Chancer fulgte til Scotland, Gomez og Guillem Bauza, men Mark Schwarzer i Fulham målet havde en ganske god dag mellem stængerne.

Fulham kom bedre med i kampen sidst i halvlegen og havde et par udmærkede forsøg ved Simon Davies, Bobby Zamora, Erik Nevland samt et hovedstød på overlæggeren fra mægtige Hangeland, men pausestillingen forblev 0-0.

Anden halvlegs start bød på et elektrochok til Fulhams fans og spillere, da den livlige Scotland udnyttede et godt gennembrud af Mark Gower og placerede bolden i Fulhams nettag uden chance for Schwarzer.

Chokstart fra de hvide svaner og Fulham havde nu for alvor travlt, hvis de skulle gøre sig nogen forhåbninger om at sejle videre til 6. runde.

Norske Nevland prøvede med et hurtigt modsvar, men hans afslutning røg langt over Schwarzers mål.

Fulham kom nu for alvor ind i kampen og især Zamora brændte flere fine tilbud efter bl.a. glimrende opspil af indskiftede Danny Murphy.

Derefter tog walisiske Simon Davies over med et par gode forsøg og en hel del farlige indlæg, som hollandske Dorus de Vries havde sine problemer med i Swansea målet.

Fulham pressede og pressede og i det 77. minut kom belønningen så, da Clint Dempsey styrede et Davies hjørnespark i kassen fra højre side.

Nu troede Fulham for alvor på tingene og bare fire minutter senere kunne helten fra søndagskampen, Bobby ‘Bobatov’ Zamora afgøre kampen med et fint hovedstød efter endnu et klasseindlæg fra kantspiller Davies.

Props til gæsterne fra Swansea, som havde en hel del af spillet og som praktiserer noget flot fodbold under Roberto Martinez. Håber helt sikkert på The Swans tager turen op i næste sæson, da vi mangler et oprykkerhold med en sådan spillestil fremfor eksempelvis Birminghams.

Men for at komme tilbage til FA Cup’en venter 6. runde nu de hvide fra The Cottage og på menúen står klassemandskabet fra Manchester United!

En svær, men ikke umulig, opgave, da United formodentlig kan undervurdere os efter blamagen i sidste uge plus det faktum, at kampen spilles på Craven Cottage, hvor vi praktisk taget er uovervindelige i denne sæson (Medmindre vi spiller mod West Ham………….)….

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Davies, Dacourt (Murphy 59), Etuhu, Dempsey (Kamara 90), Nevland (Gera 60), Zamora.
Bænk: Zuberbuhler, Milsom, Kallio, Baird.

Kort: Etuhu (3,f)

Mål: Dempsey 77, Zamora 81

Swansea: De Vries, Rangel, Williams (Bessone 90), Serran, Tate, Gower (Tudur-Jones 55), Britton, Gomez, Dyer, Scotland, Bauza (Butler 72).
Bænk: Cornell, O’Leary, Orlandi, Collins.

Kort: Bauza

Mål: Scotland 47

Tilskuertal: 12,316

Dommer: Mark Halsey

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.