Get Your News Right Here!
Rygter kommer og går i høj hastighed lige i øjeblikket!
Det mest interessante på rygtebasis er i øjeblikket en potentiel transfer af James Beattie fra Stoke til Fulham.
Beattie har ikke nået højderne fra sidste sæson, og har haft mindre kontroverser med Stokes Tony Pullis, der for halvanden måned siden var ved at udvikle sig til håndgemæng i omklædningsrummet efter en kamp mod Arsenal.
Derfor virker det til, at den engelske angriber godt kunne bruge noget luftforandring, hvilket Fulham ser ud til at kunne tilbyde.
Beattie skulle dog ikke være Roy Hodgsons førstevalg, da Fulham ifølge Daily Mail har tilbudt £6 millioner til Basel for deres gigantiske angriber Marco Streller.
Streller imponerede Hodgson i Europa League gruppespillet, hvor Fulham var i pulje med schweizerne, og med hans 195 cm ville han passe perfekt til især udekampe, hvor det polerede spil bliver lagt på hylden.
6 millioner virker umiddelbart i overkanten for en 28-årig Stuttgart-reject, men hvis Hodgson kan se potentiale i den høje schweizer, siger jeg go for it!
En transfer, der har bevæget sig forbi rygteniveau, er David Stockdales lån til Plymouth Argyle for at få værdifuld spilletid.
Det efterlader os desværre kun med usikre Pascal Zuberbühler som back-up for Mark Schwarzer, men mon ikke vi kan hive unge Stockdale hjem, hvis Schwarzer, mod forventning, skulle blive skadet.
Stockdale er indtil videre udlejet i tre måneder til den lille Championship-klub.
Thats all for now!
