Hop til indhold

Fulham – Hamburger SV: Optakt

april 29, 2010

Der er for alvor fokus på Fulham op til HSV-kampen

Kickoff: Torsdag d. 29. april, 21:05
Craven Cottage, London

Craven Cottage bliver the place i dag i metropoliset London, når Fulham forhåbentlig snupper en Europa League finale-plads med en sejr over tyske Hamburger SV.

Hamburg, der for nylig fyrede træner Bruno Labbadia, virker ikke til at være i skræmmende god form, men som fan af Fulham kan man aldrig vide sig sikker.

En smule bekymrende er det, at Bobby Zamora er tvivlsom til kampen efter at have forværret sin akillessene i den første semi-finale, som for hans vedkommende var forglemmelig spillemæssigt (kan dog være et tankespil, ligesom HSV’s taktik med hensyn til Petric).

I tilfældet af Zamoras fravær vil Clint Dempsey formodentlig få chancen på toppen, men bortset fra opgøret i Hamburg, har den amerikanske landsholdsspillers præstationer i høj grad været svage på det seneste.

Problemet med Dempsey på toppen er også, at hans åbenlyse tekniske kvaliteter ikke kommer til sin magt, samt at han tit tager de forkerte beslutninger i afslutningsøjeblikket (bortset fra perlen mod Juve!).

Men lad nu pessimismen ligge for en stund!

Andy Johnson er stadig langtidsskadet, mens Chris Baird må stå over med karantæne efter et gult kort i den modsatte kamp.

Det kan betyde, at Johnny Paintsil får chancen efter sin lange skadespause, og den ghanesiske publikumsfavorit viste da også, han var tilbage til nogenlunde form i søndagens opgør mod Everton.

Derudover er Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke til rådighed i Europa League, grundet tidligere deltagelse med deres respektive klubber, Roma og Aston Villa.

Hos HSV vil Bruno Labbadia helt sikkert ikke sidde på bænken, da han blev fyret på gråt papir efter det ydmygende 5-1 nederlag til Hoffenheim i weekenden, hvor tyskerne ellers stillede med nogenlunde stærkeste opstilling.

Den hollandske afløser, Ricardo Moniz, har eftersigende fået opildnet truppen, da Labbadia efterhånden havde mistet autoriteten i omklædningsrummet.

Moniz virker ikke til at have nogle hovedpiner vedrørende truppen og kun Dennis Aogo er tvivlsom med et maveonde.

HSV har dog været ganske horrible på udebane i denne sæson (ligesom hjemmeholdet), så hollænderen har en del at rette op på.

Det er i aften, at Fulham helt sensationelt kan spille sig i en europæisk finale! Det bliver første gang i klubbens historie, og der går formodentlig en rum tid, før det sker igen!

Så lad os nu slå prøjserne og gå hele vejen!

COYW!

Tendens: 50-25-25

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Så længe vores almighty australier holder sin form, bliver det ikke nemt for HSV at passere ankermanden)

Man to Watch: Zoltan Gera (Jeg har på fornemmelsen, at den ungarske arbejdsmand/elegantier får tur i den i aften! Første målscorer? You bet on it!)

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem udekampe: T-T-V-T-T

Nøglespiller: Joris Mathijsen (Efter en mareridtskamp i weekenden er det tid til redemption for den hollandske landsholdsspiller, men forhåbentlig fortsætter han takterne fra Hoffenheim-kampen)

Man to Watch: Jonathan Pitroipa (Vanvittig hurtig på fødderne, og vores backs kommer for alvor på arbejde, hvis afrikaneren er i hopla)


Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.