Zolly Not So Jolly!
Fra at være ‘Årets Spiller’ til bænkevarmer…
Dette nederlag har vist sig at være for meget for ungarske Zoltan Gera, der nu udtrykker ønske om at forlade klubben, hvis ikke hans situation forbedrer sig indenfor de næste seks måneder.
Det er endda plausibelt at tro på en exit allerede her i januar, da Mark Hughes ikke har haft den, efter undertegnedes mening, fornødne tillid til vores ungarske magiker.
Fra at have været en af de svageste spillere i truppen pre 2009, spillede Zolly sig for alvor varm i seneste sæson, hvor han i et eminent samarbejde med Bobby Zamora gjorde livet surt for modstandernes bagkæder.
Med Zamoras brækkede ben i september har det ikke været muligt for Zolly at linke op med den store angriber, men ungareren var dog allerede på det tidspunkt ikke blandt Mark Hughes’ favoritter.
Givet, Zolly har fået chancen fra start her og der gennem hele sæsonen, men jeg har personligt savnet, at den arbejdssomme midtbanespiller er blevet givet chancen over en længere periode.
Det var tillid, der gjorde, at Zolly havde en uovertruffen sæson 2009/10 under Roy Hodgson – en tillid, der nu er forsvundet under Mark Hughes.
Please stay Zoltan! You are still my “Player of the Season”!