Kandidaterne
Med Hughes’ respektløse afsked (good riddance) har medierne straks bevæget sig ud i en større gætteleg vedrørende potentielle afløsere.
Indtil videre er kandidaterne:
* Martin Jol – Sympatisk hollænder og min personlige favorit. Fulhams klare førstevalg sidste sommer, da klubben også var på trænerjagt; på det tidspunkt var Jol kontraktligt forbundet til hollandske Ajax, men her stoppede han i december pga. en pauver fjerdeplads i ligaen (Ajax gik derefter hen og vandt ligaen). Derfor kan Fulham kvit og frit skrive kontrakt med Jol, som også tidligere har stået for underholdende fodbold i bl.a. Tottenham og Hamburger SV.
Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Fri på markedet
Mere end villig til at flytte tilbage til London
Virker oprigtigt interesseret i Fulham-jobbet
Loyal
Kvalificerede både Tottenham og HSV til Europa i de sæsoner, han var manager
Taler imod:
Jol var måske med i beslutningen om at afvise Fulham sidste sommer, hvilket kan have forværret forholdet til klubben
* Martin O’Neill - Den lille spøjse O’Neill havde i flere sæsoner personlig succes i Aston Villa, indtil han under stor tumult forlod klubben kort før sidste sæson. Har tidligere vundet trofæer med Celtic og Leicester, hvor især sidstnævnte var på Fulhams niveau. Den nordirske træner har tidligere haft store problemer med mandskabsbehandling, hvilket bl.a. den nuværende Fulham-spiller Steve Sidwell og danske Thomas Sørensen kan skrive under på.
Taler for:
God taktiker ikke ulig Hodgson
Rutineret EPL-rutine
Førte Villa ind i en positiv stime
Ikke genert på transfermarkedet
Gode venner med Mohamed Al-Fayed
Fri på markedet
Taler imod:
Tvivlsom mandskabsbehandling
Lidt for meget tuderi i medierne
Ganske usympatisk
Måske for ambitiøs ikke ulig Hughes
Ikke sprudlende fodboldmæssigt
* Steve McLaren – Den tidligere engelske landstræner er gået fra succes til fiasko flere gange i sin karriere. Den sympatiske manager opnåede fine resultater med Middlesbrough, var en decideret fejlslagen lirekassemand for England, en legende i Twente og en skurk i Wolfsburg (poetisk rimsmed ftw). Ifølge statistikken skulle McLaren gerne blive en succes i sit næste job, men det er sandsynligvis ikke grund nok til at ansætte ham…
Taler for:
Har før klaret sig glimrende med begrænset budget (M’Boro)
Fri på markedet
Bringer en masse international rutine
Sympatisk udadtil
Virker skræddersyet til en midterklub
Taler imod:
Defensivt orienteret
Ikke et videre populært valg i Fulham-kredse
Virker panisk, når resultaterne går imod ham
* Chris Hughton – Den tidligere Newcastle-træner Chris Hughton blev hele Englands kæledægge, da han uretfærdigt blev smidt på porten hos Toon efter at have ført oprykkerholdet op i midten af tabellen. For nylig udtalte Hughton, at han igen var klar til manager-jobbet, og at Fulham-jobbet var en lovende mulighed for den unge træner.
Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Ungdommelig og progressiv
Sympatisk
Vellidt
Virker oprigtigt interesseret i Fulham-jobbet
Taler imod:
Urutineret
Ikke det åbenlyse valg
Stadig usikker på, hvad han kan præstere i EPL
* Lee Clark – Fulhams tidligere kaptajn, Lee Clark, har haft udmærket succes med Huddersfield i den tredjebedste række, uden at det dog er lykkedes ham at triumfere i oprykningsspillet. Det vil dog være lidt af et gamble at satse på Clarkey, som udelukkende har rutine fra netop Huddersfield-jobbet.
Taler for:
Kender miljøet omkring Fulham
Ung og opportunistisk
Vant til at arbejde med et budget
Taler imod:
Rutinen mangler i høj grad
Har ikke formået at rykke op trods to hæderlige forsøg
Wildcard
* Gus Poyet – Tidligere Spurs-spiller Gus Poyet har haft overvældende succes i sin første fulde sæson som manager, hvor det blev til oprykning samt prisen for Årets Manager i League One. Ligesom Clarkey er det dog ikke på rutinen, vi skal ansætte Poyet.
Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Vant til at arbejde med et budget
Talentfuld
Taler imod:
Rutinen mangler i høj grad
Wildcard
* Alan Curbishley – Ligesom sidste sommer bliver vi igen sat i forbindelse med Curbishley på trods af hans længerevarende pause fra fodbold (siden 2008). Et lidt kedeligt valg som træner, og man kan frygte, han er blevet lidt rusten de senere år. Havde heller ikke synderlig succes i West Ham efter at have forladt Charlton, som han var træner for i imponerende 15 år.
Taler for:
Rutineret snu ræv
Har før klaret sig glimrende med begrænset budget (Charlton)
Loyal
Taler imod:
Har været ude af gamet i en årrække
Ikke et videre populært valg i Fulham-kredse
Har kun overbevist i Charlton
* Carlo Ancelotti – Bedømt på manager-baggrund vil Ancelotti være mit klare førstevalg. Den rutinerede italiener tog alle med storm i sine år i England, hvor han også nød stor opbakning, da Chelsea smed ham på porten umiddelbart efter den forgangne sæson (og når jeg siger “efter”, mener jeg fem minutter efter slutfløjt). Italieneren har dog også høje ambitioner, og spørgsmålet er, om Fulham er svaret?
Taler for:
Kan have udviklet et kærlighedsforhold til London
Sympatisk
Snu
International rutine
Taktisk verdensklasse
Taler imod:
Virker for ambitiøs til Fulham
Kan hænde at udnytte klubben på samme måde som Hughes, hvis en større klub kommer rendende
Andre nævnte kandidater:
Gianfranco Zola (Fri på markedet)
Dave Jones (Fri på markedet)
Frank Rijkard (Fri på markedet)
Louis van Gaal (Fri på markedet)
Ian Holloway (Manager i Blackpool)
David Moyes (Manager i Everton)
Roberto Martinez (Manager i Wigan)
Ronald Koeman (Fri på markedet)
Slaven Bilic (Landstræner i Kroatien)
Bob Bradley (Landstræner i USA)
Roy Keane (Fri på markedet)
Avram Grant (Fri på markedet)
Diego Maradona (Fri på markedet)
Gordon Strachan (Fri på markedet)
Billy Davies (Manager i Not Forest)
Gareth Southgate (Fri på markedet)
Paul Lambert (Manager i Norwich)
Alex McLeish (Manager i Birmingham City)
Didier Deschamps (Manager i Marseille)
Rafael Benitez (Fri på markedet)
Sean ODriscoll (Manager i Doncaster)
Ralf Rangnick (Manager i Schalke 04)
John Collins (Fri på markedet)
Marco van Basten (Fri på markedet)
Ray Wilkins (Fri på markedet)
Ray Lewington (nuværende assistent)
Stuart Pearce (Engelsk U21-landholdstræner)
Roberto Di Matteo (Fri på markedet)
Sven Goran Eriksson (Manager i Leicester City)
Claudio Ranieri (Fri på markedet)
Walter Smith (Fri på markedet)
Quique Sanchez Flores (Fri på markedet og kunne være et spændende valg efter sin afsked med Atletico Madrid)
