Hop til indhold

Not So Smooth Criminal

november 17, 2011

Det kom i dag frem, at det tidligere stortalent Elliot Omozusi skal ind og ruske tremmer i to år efter at have truet et vidne i en mordsag – Wow!

From hero to zero

Omozusi lignede fremtidens mand på Fulhams førstehold, da han slog igennem i 2007/08 sæsonen, men med Roy Hodgsons indtræden på trænerposten røg den unge forsvarsspiller ned i hierarkiet til fordel for mere rutinerede spillere som Paul Stalteri, John Pantsil og Chris Baird.

Personligt var jeg selv skuffet over Omozusis afgang i starten af 2010, men måske bevirkede faktorer uden for banen, at han hurtigt blev afskibbet under den legendariske Hodgson.

Det virker i hvert fald som, at højrebacken hang ud med de forkerte i fritiden, hvilket kulminerede i den hårde dom i denne uge.

Omozusi var i en gruppe på seks personer, som truede et hovedvidne i sagen mod Leon Dunkley og Mohammed Smoured, der modtog en livstidsdom efter at have dræbt en teenager på en London-restaurant sidste april.

Det hjalp heller ikke Omozusi, at han stak politiet en løgn omkring baggrunden for at jage vidnet, og det betyder sandsynligvis, at fodboldkarrieren er et overstået kapitel i en alder af 22.

Før sin dom var den unge højreback på kontrakt i Leyton Orient, som nu ophæver kontrakten med Omozusi.

Han kan eventuelt bruge Lee Hughes som “forbillede”, der, efter at have dræbt en mand i en bilulykke, indtog rollen som flugtbillist og måtte tage tre år i fængsel som straf. Hughes spiller nu i Notts County med stor succes, hvilket der sikkert er forskellige meninger om.

Et bifald til Omozusi for at smide det hele på gulvet…

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.