Hop til indhold

Gary Speed (1969-2011)

november 27, 2011

En sørgelig nyhed tikkede ind på mit Twitter-feed her til eftermiddag, da det blev afsløret, at Wales-manager Gary Speed er afgået ved døden i en alder af bare 42 år.

Jeg kan personligt især huske Gary Speed fra Newcastle- og Bolton-tiden, men midtbanespilleren vil også blive husket i Leeds, hvor han bl.a. var med til at vinde den sidste udgave af den daværende første division (på det tidspunkt bedste række i England.red) i 1991/1992.

Gary Speed (1969-2011)

Ifølge det lokale politi havde sympatiske Speed desværre taget sit eget liv i sit hjem i Huntington, hvilket kunne tyde på, at waliseren led af en depression.

Depression er en rædselsfuld sygdom, som ofte bliver negligeret i offentligheden og medierne.

Jeg har selv oplevet depressionens grimme ansigt i min familie, og indenfor fodboldens verden er der opstået flere tragiske hændelser i løbet af de seneste år.

Den tidligere kontroversielle topspiller Stan Collymore gik forleden ud og fortalte om sin depression via Twitter, hvilket giver et autentisk billede af, hvor hurtigt det kan gå.

Også i Tyskland har sygdommen taget sine ofre, hvor landsholdsmålmanden Robert Enke for et par år siden hoppede ud foran et tog, mens topdommeren Babak Rafati for nyligt overlevede et selvmordsforsøg efter at have opgivet kampen mod depressionen.

Læs mere om depression på http://depressionsforeningen.dk/Psykiske-lidelser/Depression/.

RIP Gary Speed (1969-2011)

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.