Robson 1933-2009

En af Fulhams største spillere gennem tiderne, Sir Bobby Robson, gik her til morgen bort i en alder af hæderlige 76 år efter en lang kamp med lungekræft.

Sir Bobby var i to omgange i Fulhams fold afbrudt af et 6-årig ophold hos WBA, hvilket også udmøntede i tyve landskampe for England.

Hos Fulham startede han ud med at udgøre en dødbringende offensiv med ligeledes afdøde Bedford Jezzard og klublegenden Johnny Haynes.

Den store succes i Fulham fik WBA på barrikaderne, og i 1956 skrev Sir Bobby under med The Baggies for en, på det tidspunkt, klubrekord på £25.000.

Efter 257 kampe og 51 mål samt de førnævnte 20 landskampe, vendte Robson tilbage til Fulham i 1962 efter uenighed omkring lønforholdene i WBA.

Robson blev på det her tidspunkt rykket længere tilbage på banen, og hans anden periode i Fulham bød derfor på et langt mindre antal mål (9) end første værnepligtsperiode på Craven Cottage (68).

Det blev dog til hele 192 kampe, udover de 152 fra den første periode i klubben, og det samlede antal nåede derfor 344 med 77 mål til følge, før han tilbragte sit twilight år hos Vancouver Royals.

Efter sin spillerkarriere kastede Sir Bobby sig over trænergerningen, og startede ud med 10 måneder hos Fulham før han blev headhuntet af Ipswich, som i løbet af Robsons 13 år i klubben kunne hæve både UEFA og FA Cup trofæet.

Det engelske landstrænersæde blev næste punkt på dagsordenen, og i hans otte år på posten lykkedes det ham bl.a. at føre England til en semi-finale under VM i 1990, hvor de (naturligvis) blev slået ud i straffesparkskonkurrence af tyskerne.

En globetrotter tilværelse fulgte i klubberne, PSV Eindhoven, Sporting Lissabon, FC Porto, FC Barcelona og igen PSV før turen gik hjem til England og Newcastle.

Jeg kan tydeligt huske, at vi havde Canal Plus, da Robson var manager i Newcastle, og jeg forelskede mig i Toons romantiserede spillestil, hvilket udmøntede i en umådelig respekt for denne aldrende fodboldmanager på sidelinjen.

Jeg må nok også indrømme, at præferencerne hældte til Toon før mit ophold hos Fulham tilbage i 2004, men Sir Bobby spillede helt sikkert en rolle i det kærlighedsforhold.

Robsons managerperiode i Newcastle endte mærkeligt nok i 2004 under mit ophold, da han efter en svag start på sæsonen, blev afløst af superfiaskoen Graeme Souness på trænerposten.

En kort periode som konsulent for den irske landstræner, Steve Staunton, fulgte i 2006, men Robsons helbred begyndte for alvor at svigte, og den sympatiske brite fik i 2007 konstateret lungekræft for femte gang.

Denne gang blev det dog desværre fatalt, men som Robson selv udtrykte det:

“My condition is described as static and has not altered since my last bout of chemotherapy…I am going to die sooner rather than later. But then everyone has to go sometime and I have enjoyed every minute.”

Bobby Robson, en legende og gentleman indenfor sporten, R.I.P.

Bobby Robson factfile

Fulde navn: Robert William Robson

Født 18. februar, 1933 i Sacriston, County Durham, England

Død 31. juli, 2009 i County Durham, England

Spilleposition: Hængende angriber

Spillerkarriere:

1950-56 Fulham (152 kampe, 68 mål)

1956-62 West Bromwich Albion (239 kampe, 56 mål)

1962-67 Fulham (192 kampe, 9 mål)

1967-68 Vancouver Royals

1957-62 England (20 kampe, 4 mål)

Trænerkarriere:

1968 Fulham

1969-82 Ipswich

1982-90 England

1990-92 PSV Eindhoven

1992-94 Sporting Lissabon

1994-96 FC Porto

1996-97 FC Barcelona

1998-99 PSV Eindhoven

1999-2004 Newcastle United

Eddie Lowe, legend

Dette er den første artikel omhandlende tidligere koryfæer fra Fulham Football Club og selvom det vil være oplagt at portrættere den store Johnny Haynes, går jeg en anden vej og sætter fokus på nyligt afdøde, Eddie Lowe.

Haynes ville helt sikkert have været mit førstevalg til sådan et portræt, men med Eddie Lowes bortgang forleden, syntes jeg, den gamle wing half fortjener æren som den første.

Eddie Lowes magiske Fulham-rejse startede i 1950 efter at englænderen havde spillet fire år hos The Villains i Birmingham.

Wing back’en ankom til en klub, der oplevede sin blot anden sæson i den daværende 1. division, som på det tidspunkt var den bedste række og stemningen blandt Fulhams fans var derfor selvfølgelig elektrisk.

Inden perioden som Villa-spiller havde Lowe repræsenteret Millwall og Finchley som amatør samt Walthamstow Avenue under 2. verdenskrig.

Den sympatiske englænder havde opnået tre landskampe for England under sit ophold hos Villa og med skiftet til Fulham blev det desværre ikke til flere for Lowe.

Dog gav opholdet ikke Lowe mindre succes på banen baseret på det faktum, at englænderen gik hen og opnåede over 500 førsteholdskampe for The Cottagers.

Lowe fik sin debut på Old Trafford mod mighty Manchester United og hverken Lowe eller Fulham-fansene vidste på dette tidspunkt, at englænderen ville opnå yderligere 510 kampe i den hvide trøje.

Som udpræget back spillede Lowe naturligvis enten wing back eller decideret back det meste af sin karriere, men i slutningen af Fulham-årene blev englænderen dog rykket ind i det centrale forsvar.

Selvom han var forsvarer, er jeg blevet fortalt, at Lowe rent faktisk aldrig fik en advarsel, hvilket i den grad er en bedrift, når man står over for teknisk dygtige wings og hurtige angribere.

Forcerne hos Lowe lagde i den kontinuitet, han lagde i sine præstationer som fremragende holdspiller samt et hovedspil på højde med de bedste. 

Under sit lange ophold hos The Whites opnåede briten desværre ikke rigtigt nogle trofæer, men var dog med til at spille Fulham i to semi-finaler i FA Cup’en samt var med til at sikre en 10. plads, som indtil sæsonen 2003/04 var Fulhams højeste placering nogensinde i den bedste række (Fulham blev nr. 9 under Chris Coleman i 03/04).

Der var dog også nedgangstider for Fulham i den spændende tid og den tidligere engelske landsholdsspiller oplevede ganske hurtigt modgang, da Fulham rykkede ned i hans første sæson med klubben.

Efter et par middelmådige sæsoner i 2. division, oplevede Lowe dog også en oprykning i 1958 og englænderen var i høj grad en integral del af den triumf.

The Great Eddie Lowe forlod Fulham i 1963 for at blive spillende manager for Notts City i et par sæsoner, men efter det forlod han den sport, som havde fyldt så meget i sit liv og begav sig ud i en civil karriere.

En af heltene fra den tid, VM-vinder George Cohen (459 kampe for Fulham) udtalte forleden følgende om Eddie Lowe:

“Eddie was a very correct man, and always very well turned out. He had a very good wit and I don’t know anyone that had a bad word to say of him.

“He was a terrific footballer, and complemented Johnny Haynes very well indeed. He was a great tackler and he covered ground very well for a tall man. He was rather unfortunate to not get more caps than the three he did.

“Eddie was quite a bit older than me when I came into the team, but he acted as a tutor of sorts, always offering advice to a young player. Being in the team as a 17-year-old, he had plenty to say to me if it needed to be said, and you took that advice because he was a very experienced man.

“He was one of those guys that you could always rely on and one of nature’s gentlemen. Everybody liked Eddie Lowe.”

Lowe begav sig mod de evige fodboldbaner den 9. marts i en alder af hæderlige 83 år, men den godmodige englænder forbliver i Fulhams historiebøger og i Fulham fansenes sind som en vaskeægte legende.