Fulham – Wigan: Optakt

Noget så sjældent som en midtugekamp er på programmet i morgen aften, hvor The Cottagers tager imod opkomlingene fra Wigan Athletic.

Begge klubber slås i bunden af tabellen, og en sejr vil give en af klubberne en tiltrængt puster fra nedrykningsræset.

Roy Hodgson har ikke de helt store kvaler, men der er alligevel tvivl om Seol Ki-Hyeon, som har knæproblemer, og finske Toni Kallio, der har pådraget sig en form for virus.

Dickson Etuhu kan eventuelt komme på banen for reserverne i næste uge, men førsteholdsfodbold har længere udsigter.

Hos Wigan har Steve Bruce, Luis Valencia tilbage i startopstillingen efter at ecuadorianeren har udstået en spilledags karantæne i weekenden.

Ellers er der ikke det helt store at rapportere fra JJB Stadium.

Dommer i kampen bliver Howard Webb, som Fulham-fans måske kan huske fra sidste sæsons kamp mod Villa, hvor Nolberto Solano scorede det vindende mål efter at have sparket Antti Niemi i hovedet, uden at den kære Webb så noget som helst!!

En hjemmebanekamp mod en anden nedrykningskandidat skal vindes (Ligesom kampen mod Sunderland), og vi skal vise langt bedre takter, end vi har gjort i de seneste par kampe, hvis sejren skal i hus!

Jeg undlader at tippe på resultatet, da det virker til jeg jinxer spillet på banen:P

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Paintsil, Hangeland, Hughes, Baird, Konchesky, Kallio,

Andreasen, Bullard, Murphy, Davies, Gera, Gray,

Zamora, Nevland, Johnson, Seol, Dempsey

Wigan:

Kirkland, Pollitt, Kingson

Scharner, Melchiot, Bramble, Boyce, Kupisz, Taylor,

Valencia, Palacios, Figueroa, de Ridder, Kapo, Brown, Cattermole, Koumas, Kilbane,

Heskey, Zaki, Camara

Reklamer

Small Club News!

Så er det tid til at samle op på den sidste uges nyheder og rygter på mediefronten, da jeg ikke har formået at opdatere bloggen i en længere periode.

Et rygte tog især min opmærksomhed, da The Times midt i sidste uge rygtede Roberto Mancini til Fulham efter at have spottet ham i London.

Besøget til London skulle dog ikke have andre motiver end et besøg på Stamford Bridge, hvor han skulle overvære opgøret mellem Chelski og Roma!

Så endnu engang var det en made-up historie af de engelske medier, og man begynder at spekulere på, hvilket kvalifikationer man skal have for at blive engelsk journalist! Måske et folkeskole-bevis er godt nok!

Udover Mancini er vi blevet linket med Swindons Simon Cox (!), Morten Gamst Pedersen, David Beckham (!!!) og Napolis supertalent Marek Hamsik (!!), hvor det nok er mest sandsynligt, at Cox ender på Craven Cottage.

Gamsten har dog ikke spillet særligt godt for Blackburn i de seneste sæsoner, og jeg skal da ikke afvise, at vi kan lokke nordmanden til at slutte sig til landsmanden Brede Hangeland i januar.

Meanwhile er Andy Johnson og Danny Murphy begge et mål fra deres 100. mål i karrieren, og vi venter stadigt på, at de rammer milepælen!

Men med de få mål vi scorer lige i øjeblikket, kan det tage en rum tid før det lykkedes:/

Thats it for this time in Small Club News

Portsmouth – Fulham: 1-1

Fulhams stime af kampe uden sejr blev udbygget til seks kampe, da de her til aften spillede 1-1 i udebanekampen mod Pompey.

Og lad mig bare fortælle jer, at det ikke var helt fortjent, at The Cottagers kunne tage hjem til London med et point.

Værterne fra Portsmouth virkede ikke til at have mistet deres træner 20 timer forinden, og Fulham virkede ikke til at have Premier League-standard før det sidste kvarter.

Portsmouth havde deres første store chance allerede efter få minutter af første halvleg, da franske Younes Kaboul, på et hjørnespark, var tæt på at bringe værterne i front med et kraftigt hovedstød, som dog blev reddet på stregen.

Peter Crouch havde de to næste chancer for Pompey, men Mark Schwarzer stod godt placeret ved begge forsøg.

Både Fulham og Portsmouth prøvede at spille fodbold langs jorden, og det lykkedes fint for begge hold, bortset fra at Fulham næsten aldrig fik frontløberne i spil.

Andy Johnson viste dog fine fremløb i første halvleg og enkelte beviser på hans gode førstegangsberøringer, men den lille angriber havde det svært over for min Man of Match, Sylvain Distin, der var almighty i Portsmouth’s maskinrum.

Efter cirka en halv time kom den glimrende Nadir Belhadj med kampens flotteste indslag, da han helt genialt driblede sig igennem tre-fire Fulham-folk for derefter at skyde på mål. Hans svage afslutning blev dog heldigvis opsnappet af australske Schwarzer i sidste ombæring.

Første halvleg sluttede uden, at Fulham, bortset fra nogle sporadiske langskudsforsøg, havde udgjort en trussel mod David James’ mål.

Hvis man forventede en forbedring i anden halvleg fra Fulhams side, blev man slemt skuffet, for Portsmouth var stadig den dominerende part i det sydengelske opgør.

Pompeys venstre side med Belhadj og Armand Traore rev gang på gang Fulhams højreside i stykker, mens Jermaine Defoe var en evig trussel over for The Cottagers’  midterforsvar.

I det 61. minut skete det uundgåelige så, da store Peter Crouch udnyttede Jermaine Defoes fine oplæg til at bringe Pompey på 1-0. Hverken Brede Hangeland eller Aaron Hughes så specielt gode ud ved målet, men Jimmy Bullard kan heller ikke se sig fri for ansvar, da det var hans fejl midt på banen, der ledte til målet.

Roy Hodgson legede for en gangs skyld ikke en anden Bruce Rioch ude på bænken, og var ganske flittig med sine indskiftninger. Det første offer var en pivringe Zoltan Gera, der blev taget ud til fordel for entutiastiske Clint Dempsey, hvilket skulle vise sig at være en god idé.

Fulham begyndte i det sidste kvarter at få et lille overtag med Clint Dempseys indtræden i kampen, og introduktionen af Erik Nevland i de sidste ti minutter gjorde kun overtaget større.

Bare fem minutter efter nordmandens indtræden i kampen lagde Nevland et glimrende indlæg ind til en helt umarkeret Clint Dempsey, der nemt kunne prikke bolden i mål til en ganske ufortjent, men forløsende, udligning. 

Portsmouth kunne dog nemt have taget alle tre point, da en kluddermutter-situation i feltet udløste et par hæderlige forsøg fra Portsmouth, som Schwarzer dog fik blokeret i samarbejde med sit forsvar.

Derudover fik Pompey gennem kampen afvist to straffesparks-appeller af den, på dagen, fine dommer Mark Halsey, som jeg ellers ikke kan udstå. Begge straffespark kunne have været dømt af en excentrisk dommer, men heldigvis for Fulham havde Halsey en god dag på jobbet!

Næste kamp mod Wigan er på Craven Cottage, og en sejr er krævet af Roy Hodgsons drenger!

Portsmouth

James 7, Pamarot 6, Kaboul 6, Distin 9, Belhadj 9, Diop 6, Diarra 6 (Mvuemba 83), Hughes 7, Armand Traore 9 (Kranjcar 84),Crouch 7, Defoe 9.
Bænk: Ashdown, Hreidarsson, Utaka, Kanu, Djimi Traore

Fulham

Mark Schwarzer 8 – Reddede os en del gange, og stod en ganske fejlfri kamp
John Paintsil 03 – Katastrofal kamp af afrikaneren, som forhåbentlig er sat af til næste kamp
Paul Konchesky 8 – God både offensivt og defensivt, men blev på den anden side heller ikke presset af Pompeys højreside
Brede Hangeland 7 – Havde udmærket styr på Crouch, men så til tider en smule langsom ud, bla. ved målet
Aaron Hughes 7 – Var første halvlegs bedste Fulham-spiller, men så ligesom Brede skidt ud ved målet
Zoltan Gera 5 – Total usynlig første halvleg, og en middelmådig anden indtil han blev skiftet ud. Kan kun håbe på, at Dempsey snupper pladsen i startopstillingen til næste kamp.
Simon Davies 7 – Som sædvanligt hårdtarbejdende, men fik ikke meget ud af anstrengelserne
Jimmy Bullard 6 – Endnu en ringe kamp af publikumsyndlingen, der, siden han kom på landsholdet, har været helt ved siden af sig selv! Get it right!
Danny Murphy 5 – Pivringe i hele kampen, og totalt usynlig i opspillet
Andy Johnson 7 – Viste prøver på sit talent, men blev uskadeliggjort af Distin gennem hele kampen. Var dog med i det glimrende opspil til det udlignende mål.
Bobby Zamora 7 – Elendig første halvleg, men lagde op til flere chancer i anden samtidig med den store frontløber havde flere halv-farlige forsøg
Clint Dempsey 8 – Satte lidt gang i Fulham-spillet efter sin introduktion, og fik sat en enkelt pind ind

Erik Nevland 8 – Havde et godt hovedstødsforsøg, og lagde en rigtig sukkerball ind til Dempsey ved målet
Roy Hodgson 9 – Satte næsten det bedste hold fra start; dog holder Hodgson stadig fast i Gera, der ikke har overbevist Fulham-fansene. Men glimrende indskiftninger, der vendte kampen, tæller naturligvis op, og for en gangs skyld gjorde Hodgson brug af bænken!

Ikke anvendte indskiftere: Zuberbuhler, Ki-Hyeon, Milsom, Kallio, Baird 

Fulham MOM: Mark Schwarzer

MOM: Sylvain Distin, Portsmouth

Statistik Portsmouth Fulham
Mål 1 1
Boldbesiddelse 52% 48%
Mål Forsøg 25 11
Forsøg på mål 7 5
Hjørnespark 8 6
Off-sides 3 2
Redninger 4 6
Frispark 10 7
Gule kort 0 0
Røde kort 0 0
Kilde: Soccernet

Portsmouth – Fulham: Optakt

Denne søndag skal Roy Hodgsons drenge endnu engang prøve at gøre op med det udebane-kompleks, som tilsyneladende har indfundet sig på Craven Cottage igen igen….

Turen går til sydkysten og Portsmouth, som oplevede lidt af et chok i går, da slangen Harry Redknapp endnu engang vendte Pompey ryggen og skiftede til Tottenham efter Juande Ramos blev fyret!

Hogdson har alle spillere til rådighed, og jeg regner med, at han stiller samme hold, som så “flot” spillede 0-0 mod Sunderland i lørdags..

Pompey fik yderligere to skader i midtuge-kampen mod Braga, hvor Glen Johnson og Glen Little begge udgik med skader.

Derudover mangler profiler som Niko Kranjcar (ankel) og Younes Kaboul (ryg), mens Lassana Diarra, Jerome Thomas, Richard Hughes og Armand Traore alle kan få comeback efter skader.

Pompeys moral må være på lavpunktet efter flop-kampen mod Braga, som blev tabt 0-3, og med Harry Redknapps sene exit, er det ikke umuligt for Fulham at hente tre point ligesom på den legendariske sidste spilledag forrige sæson.

Et dristigt bud kunne være en 2-1 sejr til The Cottagers!

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Paintsil, Hangeland, Hughes, Baird, Konchesky, Kallio,

Andreasen, Bullard, Murphy, Davies, Gera, Gray,

Zamora, Nevland, Johnson, Seol, Dempsey  

Portsmouth:

James, Ashdown

Pamarot, Campbell, Distin, Belhadj, A Traore, Kaboul, Hreidarssson, Lauren,

Diop, Diarra, Davis, Hughes, Mvuemba, Thomas,

Crouch, Defoe, Utaka, Kanu

Fulham – Sunderland: 0-0

Nu er det vist på tide at få opdateret bloggen! Efter en uge, hvor jeg generelt bare ikke har haft den helt store motivation til at skrive på bloggen, er jeg tilbage igen med et noget forsinket og, ikke mindst, et kort referat af Sunderland-kampen.

Vi er på hjemmebane… Det er mod Sunderland… Vi har tabt fire kampe i træk…

Kampen mod Sunderland var efter min mening en must-win, men set i bakspejlet var vi ufatteligt heldige med bare at få et point.

Sunderland ramte i løbet af kampen træværket fire gange, hvoraf tre af dem var efter et enkelt Kieran Richardson-frispark…

Forklaring følger….

I det 41. minut fyrede den tidligere Manchester United-spiller kanonen af uden for feltet og ramte først den ene inderstolpe, dernæst den anden og så lykkedes det for Mark Schwarzer at fumle bolden op på stolpen en tredje gang!!

Derudover fik Sunderland i det 56. minut et legitimt mål annulleret, da Richardson igen forsøgte sig med et frispark.

Bolden sad helt oppe i trekantssammenføjningen uden chance for Schwarzer, men dommer Keith Stroud annullerede helt uforståeligt målet, da han mente Pascal Chimbonda begik frispark inde i muren.

Gentagelser af situationen viste dog, at den franske forsvarsspiller rev i Dean Whitehead og ikke en Fulham-spiller, som Stroud troede, men jeg skal ikke brokke mig over den beslutning….

Fulham havde dog også deres chancer, men især Zoltan Gera havde fået en forkert størrelse fodboldstøvle på, da han brændte flere oplagte målchancer.

Men kampen endte 0-0, og Fulham er nu uden sejr i fem kampe i træk… Dog brød The Cottagers deres stime af nederlag, så på den måde kan vi da tage et positivt aspekt med os fra kampen..

Fulham Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky,Davies, Murphy, Bullard, Gera (Dempsey 73), Zamora, Johnson.
Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Gray, Andreasen, Kallio, Baird.

Kort: Murphy.

Sunderland Gordon, Chimbonda, Ferdinand, Collins, McCartney,Malbranque, Leadbitter (Reid 62), Whitehead, Richardson,Cisse (Murphy 84), Chopra (Healy 69).
Bænk: Fulop, Bardsley, Tainio, Diouf.

Kort: Malbranque.

Tilskuertal: 25,116

Dommer: Keith Stroud

Statistik Fulham Sunderland
Mål 0 0
Boldbesiddelse 51% 49%
Mål Forsøg 16 14
Indenfor Mål 5 4
Hjørnespark 8 5
Off-sides 1 5
Redninger 4 5
Frispark 14 9
Gule Kort 1 1
Røde Kort 0 0
Kilde: Soccernet

Fulham – Sunderland: Optakt

Fulham tager i dag mod Sunderland på Craven Cottage, og tre point er et must for The Whites, hvis ikke de vil ryge under stregen!

Andy Johnson er tilbage for Fulham efter en udstået karantæne, og vil helt sikkert være opsat på at vise, hvad han kan bibringe Fulham-holdet efter, at hans sæson ikke rigtigt er kommet igang endnu.

Midtbanespilleren Andranik pådrog sig en alvorlig knæskade, da han spillede for reserverne, og iraneren er nu ude i 3 til 4 måneder, hvilket kun gør vejen til førsteholdet lettere for en spiller som Leon Andreasen.

Desuden er Dickson Etuhu stadig ikke med pga manglende kampform, og man kan kun undre sig lidt over, hvor lang tid det kan tage, før han får sin længe ventede debut!

Hos Sunderland mangler den farlige Kenwyne Jones, hvilket er en stor svækkelse af Roy Keanes mandskab.

Derudover er den stærke centerforsvarer Nyron Nosworthy ude med en hasesene-skade, Dwight Yorke er stadig væk med Trinidad & Tobago, mens unge Martyn Waghorn også mangler hos de rød-hvid stribede.

Finske Teemu Tainio kan måske spille en rolle efter at være kommet sig over en skulderskade, men vil formodentlig starte kampen på bænken.

Kampen mod Sunderland er vital for Fulhams sæson, og med fire nederlag i træk skal der falde en sejr i dag, så selvtilliden igen indfinder sig hos The Cottagers.

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Stoor, Paintsil, Hangeland, Hughes, Baird, Konchesky, Kallio,

Andreasen, Bullard, Murphy, Davies, Gera, Gray,

Zamora, Nevland, Johnson, Seol, Dempsey

Sunderland:

Gordon, Fulop,

Chimbonda, Ferdinand, Collins, McCartney,

Malbranque, Whitehead, Miller, Reid, Richardson, Henderson, Tainio,

Diouf, Cisse, Murphy, Healy, Chopra

Menneskelige Bananer…

Bring me sunshine!

For nylig blev Fulhams tredje spillerdragt præsenteret af Jimmy Bullard, Danny Murphy og Andy Johnson, og sikke en æstetisk oplevelse det blev…

Hele spilledragten er piv-gul, og spillerne minder mest af alt om menneskelige bananer!

I hvert fald skal fansene dække øjnene til, når de kigger ind i den meget skarpe gule farve, og jeg kan ikke forestille mig, at trøjen bliver populær blandt fansene.