Recap!

Året er ved at rinde ud, og Roy ‘of the Fulham’ Hodgson har været ved roret i omkring et år. Et år, der har budt på lidt af hvert og som havde The Great Escape som et fænomenalt højdepunkt!

Men lad os da tage et tilbageblik på året der gik!

Efter at have set Fulham spille 1-1 med Birmingham den 29. december 2007, skulle Roy Hodgson på hjemmebane stå over for en stor mundfuld i Chelsea den 1. januar 2008 (Sjovt vi lægger ud og slutter af med Chelsea i ’08!).

Fulham gik hen og tabte kampen 1-2 efter en heroisk fight, og Hodgson skulle fortsætte nederlagsstimen i de følgende tre kampe mod West Ham (2-1, u), Bristol Rovers (5-3, str, u) i FA Cup’en og Arsenal (0-3, h), hvorefter han satte det første point på tavlen med 0-0 hos Bolton.

Fulham lagde dog stadig under stregen, og udsigterne til overlevelse så en smule dystre ud.

Januar bød desuden på et hjerteligt velkommen til almighty Brede Hangeland, samt Leon Andreasen, Erik Nevland, Toni Kallio (lån), Paul Stalteri (lån), Eddie Johnson og Jari Litmanen (!)…

Efter pointet i Bolton fulgte en fremragende sejr over Villa, der blev slået hjemme 2-1 på et fantastisk frisparksmål med fem minutter igen af tilbagevendte Jimmy Bullard, hvilket førte til, at Fulham-fansene for en kort stund troede på overlevelse.

Optimismen blev dog hurtigt vendt til pessimisme, da The Cottagers gik hen og tabte de næste tre mod henholdsvis ‘Boro (1-0, u), West Ham (0-1, h) og Manchester United (0-3, h).

jimmy-bullard2

Our saviour!

Derefter fulgte et enkelt point mod Blackburn på udebane (1-1), da Bullard igen scorede på frispark, denne gang i 89. minut.

Et mål af ligeledes tilbagevendte Brian McBride var nok til at sikre tre point mod Everton ugen efter, hvilket blev fulgt op af et nederlag til Newcastle (2-0, u), en pauver uafgjort mod ‘doomed’ Derby (2-2, u) og et elendigt hjemmebanenederlag til Sunderland (1-3), der i hvert fald gjorde dem sikre på endnu en sæson i Premier League.

Fulham havde på det her tidspunkt ikke vundet en udebanekamp i over et år og med tre udebanekampe ud af de fem sidste runder, kunne selv den mest optimistiske Fulham-fan ikke rigtigt tro på miraklet.

Den 12. april skulle vi så, på udebane, forsøge at få point mod et andet nedrykningstruet hold i form af Reading!

Kampen igennem var Fulham klart det bedste mandskab, og The Cottagers kunne fortjent rejse hjem med sjældne tre point i bagagen.

Det efterfølgende hjemmenederlag mod Liverpool (0-2) var en smule surt, da Fulhams spillere med sejren over Reading igen havde indgydet noget tro hos fansene.

En meriterende 3-2 sejr på udebane over City, bl.a. på et mål af Diomansy Kamara i overtiden, gav spillerne ekstra tro på tingene inden det vigtige opgør mod en anden nedrykkerfavorit Birmingham City.

Her var der dog tale om klasseforskel og hjemme på Craven Cottage hev Fulham en sikker 2-0 sejr hjem før det sidste og alt afgørende opgør mod Pompey på sydkysten.

I en kamp fyldt med nerver hørte Fulham-spillerne i pausen, at både Birmingham og Reading var kommet foran, hvilket i realiteten betød, at Fulham rykkede ned, hvis ikke de vandt over Pompey.

Man skulle dog hen til det 76. minut før det forløsende mål kom, da Danny Murphy dukkede op og hamrede bolden i nettet assisteret af et Bullard-frispark.

Undertegnede, der fulgte kampen live, rev sin gamle T-shirt i stykker og råbte af alle lungers kraft ud af vinduet, fulgt af en glædesrunde gennem hele lejligheden! De sidste ti minutter sad jeg med hjertet oppe i halsen, og da slutfløjtet lød, skreg jeg igen af glæde, så naboerne formodentlig troede, at en form for tortur fandt sted inde ved siden af…

The Great Escape var en realitet

Sommerpausen bød på en gevaldig shakeup, hvor Fulham måtte sige farvel til legenden Brian McBride, der valgte at tage turen hjem til USA efter at have opnået kultstatus på Craven Cottage.

Derudover røg følgende, i de fleste tilfælde glædeligt for undertegnede, på porten:

Philippe Christanval (Ingen klub), Tony Warner (Hull), Dejan Stefanovic (Norwich), Elliot Omozusi (Norwich, lån), Nathan Ashton (Wycombe), Hameur Bouazza (Charlton, lån), Litmanen (Lahti), Kasey Keller (Seattle), Michael Timlin (Swindon), Ismael Ehui (Ingen klub), Björn Runström (OB), Carlos Bocanegra (Rennes), Simon Elliott (Ingen klub), Steven Davis (Rangers), David Healy (Sunderland), Eddie Johnson (Cardiff, lån), Moritz Volz (Ipswich, lån), Gabby Zakuani (Peterborough), Collins John (NEC) og Alexei Smertin (Ingen klub)

USA England

Farvel til en legende!

Ind af døren kom dyre Andy Johnson fra Everton samt:

Mark Schwarzer (Boro), David Stockdale (Darlington), Zoltan Gera (WBA), Andranik (Bolton), Toni Kallio (Young Boys), John Paintsil (West Ham), Bobby Zamora (West Ham), Fredrik Stoor (Rosenborg), Pascal Zuberbühler (Neuchatel Xamax), Dickson Etuhu (Sunderland) og Julian Gray (Coventry, lån!)

Forventningerne til den nuværende sæson var derfor, at holdet ikke skulle ligge og rode i bunden ligesom sidste sæson.

Starten blev dog en smule svingende med et forfærdeligt nederlag til Hull (2-1, u), som dog blev fulgt op af tre sejre i træk over Arsenal (1-0, h), Leicester (Carling Cup, 3-2, h) og Bolton (2-1).

En stime af dårlige resultater fulgte og man begyndte så småt at få bange anelser, da Fulham gik fra banen med det fjerde nederlag i træk i udebanekampen mod West Brom (1-0), som samtidig sendte os under stregen.

En svag 0-0’er på hjemmebane mod Sunderland fulgte og en 1-1’er på sydkysten mod Pompey bragte os heller ikke over stregen.

En sejr over Wigan sendte os dog op i midten af en tæt tabel, og efter at have tabt ude til Everton den 1. november, forblev Fulham ubesejret resten af året, hvilket er en fremragende præstation med uafgjorte mod Liverpool (0-0, u), Villa (0-0, u), Tottenham (0-0, u), Stoke (0-0, u) og Chelsea (2-2, h) samt sejre over Newcastle (2-1, h), Tottenham (2-1, h) og Middlesbrough (3-0, h).

Roy Hodgson har i løbet af i år gjort os til et velorganiseret udebanehold, og et fremragende pasningssikkert hjemmebanehold, der dog stadig mangler mål fra ineffektive Bobby Zamora og arbejdssomme Andy Johnson oppe i front.

Men bare det at Hodgson kunne se, at vi manglede en central forsvarsspiller (Brede), viser, at Roy er klasser over både Chris Coleman og især Lawrie ‘Dirty’ Sanchez som manager.

Inden Hodgson kom til klubben havde vi en af de værste rekorder defensivt, og pludselig har vi en af de bedste! Det er en præstation i topklasse af både forsvaret men ikke mindst også manageren samt Mo Al Fayed, der fortsætter med at allokere penge til manageren.

Af de 10 kampe jeg har set i denne sæson, har jeg givet karakterer til spillerne, og følgende statistik viser, hvordan spillerne har præsteret ifølge undertegnede (ifølge 13-skalaen):

hangeland_brede_hk01_08091

“Brede Hangeland, Brede Hangeland, he is Norways Bobby Moore!”

Brede Hangeland8,4 over 9 kampe – Den gigantiske midtstopper har tiltrukket interesse fra flere store klubber i løbet af en fantastisk halvsæson og alle Fulham-fans håber at den solide nordmand ikke forlader os i løbet af de næste par år (og da slet ikke i januar, som der går rygter om!).

Mark Schwarzer8,2 over 10 kampe – Australske Schwarzer har været et kæmpeskridt fremad fra vores tidligere ustabile keepere som Keller og Niemi. Har en autoritet i kassen, som ikke er set siden van der Sar!

Andy Johnson7,75 over 8 kampe – Startede sæsonen ud skadet og har kun bidraget med fire mål til statistikken. Men bag statistikken gemmer der sig et sandt arbejdsraseri, som ingen anden angriber i divisionen besidder. Løber solen sort i hver eneste kamp og så viser han da en lille kattepote en gang imellem.

Jimmy Bullard7,66 over 9 kampe – Udtaget til landsholdet efterfulgt af en lille formnedgang, men Jimmy-boy har dog vist kanon-form i de seneste par måneder, hvor han har været allestedsnærværende på banen og har bidraget med to kasser. Forhåbentlig bliver december ikke den sidste måned som Fulham-spiller!

Paul Konchesky7,55 over 9 kampe – Den helt store spillemæssige overraskelse, der lagde ud med en katastrofal kamp mod Hull. Men siden da er det bare gået fremad for ‘Konc’, der gang på gang har præsteret solidt i venstre side af forsvaret.

Aaron Hughes7,4 over 10 kampe – Solide Hughes har haft et par offdage her sidst på året, men har udover det været stabiliteten selv i hjertet af det centrale forsvar med Hangeland ved sin side.

Clint Dempsey7,3 over 9 kampe – Clinten startede ud på bænken, men har siden da slået lousy Zoltan Gera af holdet. Med sin gode teknik og sit vinderinstinkt har han bidraget med 4 kasser, deriblandt to mod Chelsea i årets sidste kamp.

John Paintsil6,9 over 10 kampe – Ghanesiske Paintsil har haft fremragende kampe og så har han haft kampe, hvor han undlod at dække af i højre side! Så det har været lidt op og ned for spilleren, der dog er blevet publikumsfavorit pga. sin store passion for spillet.

Bobby Zamora6,6 over 10 kampe – Man må give Zamora den ros, at han er glimrende med bolden i forhold til hans størrelse. Man må dog også sige, at et mål på en halvsæson simpelthen er alt for lidt for en angriber!

Simon Davies6,4 over 10 kampe – Sidste års ‘Player of the Season’ opnår ikke samme hæder i år, da han oplever en formkrise, der siger spar otte! Til Davies’ forsvar har Hodgson ændret taktik op til denne sæson, og Davies spiller ikke wing på samme måde som i sidste sæson. Dertil ligges, at waliseren også er blevet placeret på en uvant plads i venstre side op til flere gange af Hodgson.

Danny Murphy6,4 over 10 kampe – Vores ‘Captain’ denne sæson har været Danny Murphy og jeg har ikke været imponeret. Forholdsvis usynlig i kampene og der er langt mellem de stikninger, som Murphy ellers er kendt for.

Zoltan Gera6,0 over 6 kampe – Efter at have underpræsteret i 90 % af sine kampe, blev Gera endelig sat af til fordel for Dempsey midt i halvsæsonen, og der er han forblevet (og forbliver) i størstedelen af de resterende kampe.

Breddespilleres karakterer:

Chris Baird8,5 over 2 kampe – Inden sæsonen hadede alle Chris Baird (hade er måske et stærkt term, men ikke desto mindre sandt i denne henseende), men efter et par glimrende præstationer som afløser for stamspillerne, er folk langsomt begyndt at respektere hans bidrag til truppen.

Toni Kallio8,0 over 1 kamp – Finnen Kallio har kun fået en enkelt kamp mod Arsenal, men her spillede han også særdeles overbevisende.

Seol Ki-Hyeon7,5 over 2 kampe – Efter nogle pauvre præstationer i sidste sæson, havde Seol en glimrende start på sæsonen og blev lidt hårdt sat af, da AJ blev klar og har desværre ikke fået chancen siden.

Erik Nevland7,0 over 2 kampe – Bliver stadig mest brugt som joker sidst i kampene.

Dickson Etuhu – 5,o over 2 kampe – Stor og stærk, men samtidig teknik som en russisk skovhugger med rulleskøjter på fødderne

Alt i alt har det været lidt af en rutsjebanetur for os Fulham-fans, der, især baseret på sidste sæson, er blevet mentalt stærkere og mere hårdføre efter en gyser af en overlevelsesfight!

Roy Hodgson har bestået til UG, og selvom han er ved at have rundet de 61, er han ‘still going strong’.

Det er vi mange Fulham-fans, der er taknemmelige for!

Så herfra bloggen vil jeg, med dette tilbageblik, ønske alle et godt nytår, og så ses vi forhåbentlig i 2009 (I skriftform that is)!

fireworks_5a_2000-copy

Reklamer

2 tanker om "Recap!"

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s