Fulham – Portsmouth: 3-1

Efter at det meste af fanbasen (inkl. undertegnede) havde malet fanden på væggen efter tabet af Bullard og Andreasen, gik drengerne fra Fulham hen og viste os en rigtig mandfolkepræstation i en eftersigende dramatisk kamp på Craven Cottage.

Min gamle fader havde lagt sin 60-års fødselsdagsfest på denne forfrosne lørdag og jeg fik derfor desværre ikke set denne pragtkamp, hvor Fulham næsten fordoblede deres målscore….;)

Fulham fik en særdeles sløv start på kampen og Pompey virkede til at ville revancere sig ovenpå 7 kampe uden sejr, men det kneb med at komme til chancer for de blå fra sydkysten.

Og efter en Portsmouth domineret start røg Fulham pludselig på tavlen, da Andy Johnson blev spillet helt fri af Clinten i dybden, hvorefter han, med en flad afslutning, nemt udplacerede en chanceløs David James i Pompey-målet.

Sean Davis tvang, fire minutter senere, Mark Schwarzer i aktion, da hans hårde jordfiser var tæt ved at gå ind ved venstre stolpe, men australske Schwarzer hev en god redning ud af ærmet.

De næste 20 minutter viste sig at blive ganske underholdende med tilbud til begge sider, men skarpheden var ikke helt i samme kategori, som ved Johnsons scoring efter 14 minutter.

Andy Johnson kunne være blevet dobbelt målscorer, da han igen slap igennem, denne gang på en Simon Davies stikning, men David James fik pareret til hjørne med en solid benparade.

Sidst i halvlegen fik Pompey igen overtaget, men Sean Davis og Younes Kaboul måtte se deres chancer henholdsvis blive reddet af Schwarzer og overlæggeren.

Udebaneholdet fortsatte deres domineren i anden halvlegs startfase og måtte se to straffe appeller blive afvist af dommer Alan Wiley efter henholdsvis 47 og 51 minutters spil.

Inden da måtte islandske Hermann Hreidarsson se et godt frisparksforsøg suse lige forbi Schwarzers stolpe og Fulham var bestemt ikke uheldige med stadig at være foran.

I det 63. minut blev en monster dårlig Bobby Zamora se sig afløst af norske Erik Nevland, hvilket skulle vise sig, mildt sagt, at være en fornuftig disposition og forhåbentlig enden på Zamoras stamplads i startopstillingen.

John Paintsil, som havde en særdeles glimrende dag på kontoret, forhindrede få minutter senere store Peter Crouch fra at udligne Fulhams føring, da ghaneseren fik sat en veltimet tackling ind i sidste øjeblik.

I det 71. minut kom Fulham så på 2-0, da indskiftede Nevland fuldstændig snød Portsmouths offside fælde, hvorefter han, med en afslutning identisk med Johnsons i første halvleg, kunne udplacere David James.

Og bare otte minutter senere blev nordmanden dobbelt målscorer, da Davies sendte bolden ind til angriberen, der med en glimrende førstegangsberøring fik sat sin direkte oppasser af, hvorefter hans velplacerede skud fandt hjørnet af netmaskerne bag James. Klasse mål af den norske hitman!

At Dave Nugent på en markeringsfejl i Fulhamforsvaret kunne bringe Pompey på tavlen fire minutter senere, gjorde ikke så meget, da kampens endelige målscore lød 3-1.

Dette må blive enden for Bobby Zamora i startopstillingen! Manden er inkompetent, når det kommer til at score mål, han er doven og virker ikke rigtigt til at kæmpe for sagen! Nevland på den anden side er entutiastisk, arbejdssom og målfarlig, så egentlig burde valget ikke være så svært…!

Men en glimrende kamp ovenpå en kaotisk periode, hvor pessimister, som undertegnede, har været ude med riven efter Fulhams manglende transfer aktivitet! COYW!

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey (Gera 90), Etuhu, Murphy, Davies, Zamora (Nevland 63), Johnson.
Bænk: Zuberbuhler, Teymourian, Gray, Stoor, Kallio.

Mål: Johnson 14, Nevland 71, 80.

Portsmouth: James, Johnson, Kaboul (Pamarot 76), Distin, Hreidarsson, Pennant, Davis, Mullins, Armand Traore (Utaka 63), Kanu (Nugent 46), Crouch.
Bænk: Begovic, Lauren, Mvuemba, Little.

Kort: Mullins.

Mål: Nugent 84.

Tilskuertal: 23,722

Dommer: Alan Wiley

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s