Transfer Update

Andranik på farten

Andranik på farten

Den sidste dag af transfervinduet, som jeg i første omgang troede lukkede natten til den første, blev en smule hektisk for vores venner ved Motspur Parks kontorer.

Først og fremmest røg McBride handlen i vasken, da Fulham var for sent ude efter den legendariske amerikaner og den eneste der så tjekkede sine kufferter ind på Craven Cottage var franske Olivier Dacourt, der er lejet i Inter.

Den tidligere franske landsholdsspiller havde fået at vide, han ingen fremtid havde på Giuseppe Meazza og dermed var der åbnet op for et comeback i den engelske Premier League, hvor han tidligere har huseret hos Leeds og Everton.

Selv om jeg er ganske skeptisk overfor midtbanemanden, kan det kun blive bedre end Dickson Etuhu…

Selvom Dacourt var det eneste nye ansigt, blev en lejeaftale også permanent, da vi har skrevet en ½ årig kontrakt med vores lejede kantspiller Julian Gray fra Coventry, som har fået en enkelt cup kamp på et halvt år hos The Cottagers

Logikken i den handel må være, at vi styrker bredden (!) eller??

Imens har endnu en central midtbanespiller forladt os i form af det iranske flop Andranik, der er røget til Barnsley på en lejeaftale (Men gudskelov var han da gratis…).

Australske Adrian Leijer har også forladt The Cottagers og er stødt til Norwich truppen på en lejeaftale, som til gengæld sender Elliott Omozusi retur efter et nogenlunde succesfuldt ophold under tidligere manager Glenn Roeder.

Den nye Canaries manager, Bryan Gunn, har valgt ikke at gøre brug af den talentfulde Omozusi, der vender tilbage til en hård kamp om pladsen i højre forsvarsside (Og såmænd også det centrale forsvar, hvor han også kan gøre sig bevendt).

Som en lille afrundingsnyhed på en travl dag, kan det nævnes, at Captain Danny har skrevet under på en ny aftale, så den løber til sommeren næste år. Rutinerede Danny-boy er en vigtig faktor i det centrale maskinrum, hvor han nu skal agere kreativt midtpunkt efter Greedy Bullards afsked.

Andre nævneværdige klubskifter i Premier League på denne sidste dag af transfervinduet:

Robbie Keane fra Liverpool til Tottenham – £12 mio. plus addons
Ricardo Quaresma fra Inter til Chelsea – Leje
Charles N’Zogbia fra Newcastle til Wigan – £5 mio. plus Ryan Taylor
Jo fra Man City til Everton – Leje
Calum Davenport fra West Ham til Sunderland – Leje
Juan Carlos Menseguez fra San Lorenzo til West Brom – Leje
Youssouf Mulumbu fra PSG til West Brom – Leje

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s