Arsenal – Fulham: 0-0

Fulham played and credit to them

Ikke alle får sådan en kommentar med fra Emirates, hvor Arséne Wenger for det meste kritiserer modstanderne for at pakke sig ned.

Men Fulham spillede entutiastisk og flot fodbold til tider, men måtte dog også udstå et hårdt pres fra Arsenal i store dele af kampen.

Det var dog Fulham, der klart startede kampen bedst med protagonister som Andy Johnson, Danny Murphy, Simon Davies og Brede Hangeland i førersædet.

AJ havde første tilbud, da han overplacerede en afslutning fra kanten af feltet efter Davies havde snydt Arsenal forsvaret med en høj aflevering til den lille angriber.

Snart derefter fik Fulham en endnu større chance for at komme på tavlen, da et langt udspark fra Mark Schwarzer blev snittet videre af Bobby Zamora til AJ, som med et sublimt Dennis Bergkamp-træk satte Kolo Toure af, men desværre for den lille angriber røg hans flade skud lige ved siden af Manuel Almunias mål.

Få minutter senere var det Clint Dempseys tur til at lege skydetelt, men en befriende fod fra Bacary Sagna blokerede Clintens hårde skud i det lille felt.

På det efterfølgende angreb fik Arsenal dog en gigantisk mulighed for at tage føringen, da et glimrende indlæg fra en ellers rusten Andrei Arshavin fandt pandebrasken på en fri Robin van Persie i Fulham-feltet, men den enorme hovedstødsmulighed blev forpurret af overlæggeren.

Clinten forsøgte sig igen i Arsenals ende, sekunder senere, med et langskud, men forsøget susede forbi stolpen uden Almunia blev kaldt i aktion.

Arshavin fik derefter en chance fra en skarp vinkel, men højderen, som russeren sendte afsted, var tættere på at ramme duerne i himlen end Schwarzers mål.

Forsøg fulgte til begge mandskaber, hvoraf van Persies friløber i det 35. minut var det klart farligste, men gudskelov for Fulhams skyld var Mark Schwarzer hurtigt ude at blokere den teknisk stærke hollænder.

Anden halvlegs start bød på et mere livligt Arsenal mandskab, der skabte chancer ved først Samir Nasri og dernæst to van Persie hovedstødsforsøg, hvoraf det ene snittede stolpen.

Både Clinten og AJ forsøgte at slå tilbage på kontraer, men måtte se deres forsøg blive henholdsvis blokeret og ryge over Almunias kasse.

Efter et lidt klodset boldtab fra Arsenal fik Andy Johnson endnu en chance, da han fik ram på et knaldhårdt Zamora indlæg med knolden, men desværre for Johnson var der måske lige lovlig meget fart på bolden, hvilket ikke hjalp på præcisionen.

En kvik benblokade af Schwarzer forhindrede, i det 71. minut, Abou Diaby i at blive matchvinder efter franskmanden fik hovedet på ved et Arsenal hjørnespark.

Kampen sluttede af med chancer til Zamora og Arshavin, men måltavlen forblev på 0-0 og Fulham kunne tage metroen hjem med et ganske fortjent point i bagagen.

Arsenal: Almunia, Sagna (Eboue 70), Toure, Gallas, Clichy, Arshavin, Denilson, Diaby, Nasri, Van Persie, Vela (Bendtner 63).
Bænk: Fabianski, Ramsey, Song Billong, Djourou, Gibbs.

Fulham: Schwarzer, Baird (Stoor 46), Hangeland, Hughes, Konchesky, Davies, Murphy, Etuhu, Dempsey (Gera 88), Johnson, Zamora.
Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Kamara, Dacourt, Kallio.

Tilskuertal: 60,102

Dommer: Peter Walton

 Højdepunkter: http://www.fulhamfc.com/Club/News/NewsArticles/2009/March/ArsenalHighlights.aspx

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s