Bittert……

Pokkers!

Pokkers!

For lige at tage et blik på andet end heltene fra Fulham, vil jeg da lige kommentere torsdagens UEFA-cup opgør mellem mine bysbørn Aab og ‘Lucky’ Manchester City!

Jeg så kampen sammen med tre af mine venner og sikke en aften, vi blev budt på!

Magen til rutsjebanetur, skal man fandme lede længe efter!

Manchester City startede kampen klart bedst og selvom de ikke testede Karim Zaza i stor stil, kørte kampen på de lyseblås præmisser, da Aab havde store problemer med at bryde igennem englændernes forsvar i hele første halvleg…

Anden halvleg var dog en helt anden sag!

Aab sad solidt på spillet gennem hele halvlegen og de bolsjestribede kom først på alle bolde samtidig med de viste fighterhjerte som intet andet dansk hold i nyere tid.

Aabs presspil burde have udmøntet i et straffespark, da indskiftede Javier Garrido klart fældede Andreas Johansson i feltet, men den ufatteligt svage franske dommer og ikke mindst linjevogter reagerede overhovedet ikke på det åbenlyse brud på fodboldloven!

Aab kom dog stærkt igen og med omkring fem minutter igen lykkedes det en ellers svag Luton Shelton at sende en nedfaldsbold fra Marcus Tracy i kassen og Aab troede på det igen.

Og i overtiden skete miraklet så, da Aab fik tilkendt et korrekt straffespark for hands mod Pablo Zabaleta, hvilket Michael Jacobsen udnyttede til perfectión!

Hjemme i lejligheden råbte og skreg vi som en flok brøleaber i løbetid og vi uddelte knus til højre og venstre, mens andre så sig nødsaget til at smide trøjen….

Overtid stod nu på menúen, hvilket i hovedparten var domineret af hjemmeholdet, men desværre forblev det 2-0 og holdene måtte ud i straffesparkskonkurrence efter en 2-0 sejr til City i det første opgør.

Her viste City sig at være for stor en mundfuld, da både Augustinussen og Shelton brændte deres forsøg på en stærk Shay Given, mens Zaza ikke var helt skarp ved Citys forsøg.

Det hele kunne dog have set markant anderledes ud, hvis bare den elendige linjevogter havde vinket for straffespark ved Garridos klodsede tackling på Johansson midt i anden halvleg.

Sikke et antiklimaks… Vi hang med hovedet det meste af første og anden halvleg, hovedet fløj gevaldigt op ved anden halvlegs slutning og forblev i skyerne gennem ekstratiden, mens det røg helt ned i mudderet efter straffesparkskonkurrencen.

Så i stedet for at fare i Gaden, sidder jeg nu her og skriver dette bitre indlæg i en halvstor brandert (Derfor må jeg også undskylde eventuelle stave- og grammatik fejl) og fo’boll konklusionen må blive, at en fransk linjevogter og dommer burde smides ud af international fodbold.

Min egen personlige konklusion må blive, at jeg, i stedet for at tage ud og drikke mig hamrende lam, tager lige på hovedet i seng, hamrende bitter…

Bittert… Cadeau til de bolsjestribede og forhåbentlig venter mange store oplevelser for Aab i fremtiden, selvom jeg ikke personligt holder med stoltheden fra nord.

Men i aften var jeg sgu stolt af at bo i Aalborg!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s