Mission Impossible

Shearer på dybt vand!

Al’s got the balls to keep Toon up

Sådan lød tonerne fra Alan Shearers nyudnævnte assistent, Iain Dowie, da Shearer den 1. april (aprilsnar?) blev hyret som Newcastles manager uden den mindste trænererfaring overhovedet. Men har Alan Shearer de nødvendige gigantiske cojones til at holde det nordøstlige slagskib i den bedste række? Motspur Parks Græsplæne ser nærmere på den tidligere engelske landsholdsspillers kamp mod den røde streg.

Shearers ansættelse kom efter længere tids spekulation om, at den tidligere bomber var på vej ind i træner-gerningen. Men det virker da en smule besynderligt at hyre en mand uden den mindste grad af trænererfaring til en skude, som langsomt er ved at synke med flere højtlønnede “profiler” i spillertruppen.

Lotterisedlen Shearer har dog helt sikkert fansene på sin side, da han tidligere har repræsenteret Newcastle i størstedelen af den aktive karriere med 303 kampe og 148 mål til følge og han har med sin rolige menneskelige side og legendariske status evnerne til at motivere sine spillere.

Spillermaterialet er dog bekymrende, da Toon tidligere har langet fyrstelige summer ud for overpaid has-beens og i øjeblikket betaler ugentlige gigant-beløb til afdankede spillere som Mark Viduka, Geremi, Nicky Butt, Alan Smith, Cacapa, Joey Barton, Shola Ameobi og de kronisk skadede Damien Duff og Michael Owen.

Andre spillere har slet ikke indløst deres potentiale i form af unge Steven Taylor, målfattige Obafemi Martins, spanske José Enrique, bissen Kevin Nolan og ikke mindst argentinske Fabricio Coloccini, som ikke har kunnet lappe hullerne i det bagerste geled med 53 mål imod sig til følge, hvilket betyder, at forsvaret er ligaens tredjedårligste.

Den kontroversielle ejer Mike Ashleys valg af Shearer ligner mest af alt et (meget) desperat forsøg på at rette op på sit ry omkring St. James Park, da hans aktiviteter uden for kridtstregerne har været omtalt særdeles negativt i medierne og blandt fans.

Men tidligere forsøg på at give roret til yngre tidligere topspillere er slået fejl på andre adresser, hvor både Roy Keane i Sunderland og Paul Ince i Blackburn begge er røget på porten efter dårlige resultater i denne sæson.

Med sig som manager har Shearer dog taget en rutineret herre med sig til Newcastle upon Tyne, da Iain Dowie sætter sig på den varme bænk ved angriberens side.

Dowie har tidligere været manager i bl.a. QPR, Coventry og Crystal Palace og hans ansættelse kan være en lille genialitet, da Dowies rutine kun kan være vital for den i træner øjemed uerfarne Shearer.

Hvis Newcastles fans ledte efter en trænereffekt, er den dog udeblevet, da Shearer er uden sejr i sine første tre kampe, hvilket måske ikke var med i Ashleys (eller Shearers) plan.

Resten af sæsonen byder på udebanebesøg hos Liverpool (3. maj) og Villa (24. maj), hvilke er praktisk taget umulige at vinde for et hold med én sejr i de sidste 17 kampe(!), mens Toon har hjemmebanefordel mod Middlesbrough og vores helte fra Fulham.

Kampen mod Portsmouth i mandags gik ikke videre godt for Toon, som på hjemmebane burde have kunnet tage point fra Pompey. Begge hold kunne have taget sejren, men i stedet endte det i en uinspirerende 0-0’er og Newcastle balancerer stadig på kanten af doom.

“Skæbneopgør” kan man mildest sagt give prædikatet til Middlesbrough kampen den 11. maj, da begge mandskaber pt. frister en tilværelse under stregen. Boros chancer for overlevelse ser dog særdeles dystre ud, da slutprogrammet byder på fire svære kampe mod Man U (h), Toon (u), Villa (h) og West Ham (u). Begge mandskaber vil fighte til sidste blodsdråbe for at tage sejren, men Newcastle-sejr ser også særdeles realistisk ud i dette opgør mod, i mine øjne, fortabte Boro.

Den sidste hjemmekamp er mod undertegnedes favoritter fra Fulham den 16. maj og det kan blive en mindre let kamp for Toon. Fulham har ganske vist ikke vist fremragende udebaneform i denne sæson, men slås i øjeblikket for at opnå den Europa Cup givende syvendeplads og vil derfor gøre alt for at holde West Ham og Tottenham bag sig. Hvis The Cottagers dog enten er sikre på at få syvendepladsen eller hvis de har tabt den på gulvet i de foregående kampe, kunne det dog blive til Newcastle-sejr her.

Derfor ligger der potentielt 6 point og venter på Newcastle, men de er i høj grad også afhængige af Hull og Sunderlands elendige formkurve, som jeg ser som de eneste to mandskaber, der reelt kan “true” Newcastles nedrykning.

Hvad jeg mener om Newcastles chancer?

Alan Shearers Mission Impossible kan begynde!

Man City – Fulham: 1-3 & Middlesbrough – Fulham: 0-0

For lige at runde af på et par rykkere fra resultat-bunken, bliver dette indlæg til dobbelt-konfekt, hvor du får hele to kamp-referater!  Det går virkelig ikke, det går virkelige ikke; Og dog!

Første referat bliver et mini-et af slagsen og omhandler et opgør helt tilbage fra den 12. april, da Fulham var på besøg i Manchester hos City.

Fulham styrede eftersigende begivenhederne i store dele af kampen og City virkede shell-shocked efter deres UEFA Cup kamp i midtugen.

Men det var dog City, der åbnede for ballet i det 28. minut, da Stephen Ireland sendte en afslutning afsted fra 20 meters afstand og via Dickson Etuhu i mål bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Fulham kom dog ind i kampen igen, da Clint Dempsey, efter fem minutter af anden halvleg, sendte et skud forbi Shay Given i City-målet fra kanten af feltet.

Og Fulham-maskinen fortsatte med at rive de sarte City-spillere itu, da Dickson Etuhu sendte et drømmehug i nettet fra 25 meters afstand bag den rodfæstede Given.

Et kontramål i slutfasen af Dempsey gjorde sejren bombesikker og Fulham kunne rejse hjem med tre point i bagagen.

Man City: Given, Richards, Onuoha, Dunne, Garrido, Etuhu (Sturridge 64), Zabaleta, Ireland, De Jong, Petrov (Robinho 63), Bojinov (Evans 55). Bænk: Hart, Elano, Fernandes, McGivern.

Mål: Ireland 28.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hangeland, Hughes, Konchesky, Davies, Etuhu, Murphy (Dacourt 89), Dempsey (Gera 86), Johnson, Zamora (Kamara 86). Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Stoor, Baird.

Kort: Konchesky (24,f).

Mål: Dempsey 50, Etuhu 59, Dempsey 83.

Tilskuertal: 39,841

Dommer: Mark Halsey

Fulhams udebanekamp mod Boro, med undertegnede som TV-tilskuer, var på programmet den 18. april i en middelmådig og målfattig kamp.

Første halvleg stod for det meste i Boro’s tegn uden at de dog for alvor blev farlige, da Fulhams centrale forsvar stod fremragende på banen.

Hvor Boro stod for boldbesiddelsen, var det Fulham, som havde de største chancer ved Bobby Zamora og Andy Johnson.

Ved Fulhams indledende chance var det Simon Davies, der lagde et glimrende fladt indlæg ind i boksen fra højre side, men Zamora manglede lige et par centimeter for at skubbe bolden ind bag Brad Jones i Boro-målet.

Andy Johnson var selv ophavsmand til sin chance, da en fin tur ned af venstre side udløste en fremragende afslutning forbi Jones, men til Johnsons fortvivlelse hamrede bolden på stolpen og de to mandskaber kunne gå til pause med 0-0.

Boro startede anden halvleg klart bedst med chancer til Sanli Tuncay, Stewart Downing og Tony McMahon, men den tidligere Boro-kæmpe, Mark Schwarzer, stod upåklageligt i Fulham-kassen.

Især Tuncays kraftige hovedstød to minutter efter pausen fortjente Schwarzer cadeau for og tyrken gav da også australieren hånden, efter han på forunderlig vis havde snuppet forsøget helt ude ved stolpen.

Fulham begyndte dog langsomt at nedbryde Boro’s spil og de rødklædte hjemmebanehelte begyndte langsomt at blive frustrerede over den manglende succes foran mål.

Zamora kunne med få minutter igen have vundet kampen for Fulham, men som sædvanligt brændte den store angriber tilbuddet foran mål…..

Middlesbrough: Jones, McMahon, Wheater, Huth, Taylor, Aliadiere, Sanli, Bates, Downing, King, Alves (Adam Johnson 83).
Bænk: Turnbull, Hoyte, Riggott, Digard, Emnes, Shawky.

Kort: McMahon, Sanli, King.

Fulham (Karakterer efter den gamle 13-skala):

Mark Schwarzer 9 – Sikker i sin sag og flere gode redninger i anden halvleg
John Paintsil 8 – Angrebsivrig gennem hele kampen og lav fejlmargen i det defensive
Aaron Hughes 9 – Mr. Block
Brede Hangeland 8 – Endnu en solid præstation af den eftertragtede nordmand
Paul Konchesky 7 – Enkelte markeringssvigt som sædvanligt plus et dumt gult kort, men alt i alt en okay kamp af Konc
Simon Davies 7 – Arbejdssom første halvleg men forsvandt ud af anden før han blev udskiftet
Danny Murphy 7 – Den formstærke kaptajn var en smule anonym, men sad nogenlunde på midtbanen sammen med Etuhu
Dickson Etuhu 9 – Glimrende kamp af den kritiserede nigerianer, som var overraskende bevægelig gennem hele kampen
Clint Dempsey 7 – Ikke alt lykkedes, men gav dog flere smagsprøver på hurtig spilforståelse
Andy Johnson 8 – Hele tiden løbende i dybden og uheldig med ikke at score
Bobby Zamora 6 – Suk….! Ændring af doven attitude søges..!
Zoltan Gera 6 – Introduceret i det 70. minut i stedet for Davies uden at gøre det helt store væsen af sig
Diomansy Kamara UB – Afløste Johnson i det 87. minut og kan derfor ikke bedømmes

Kort: Konchesky.

Tilskuertal: 30,389

Dommer: Peter Walton

Fulhams Man of Match: Dickson Etuhu

(Man U) Player Of The Season!

Professional Footballers Association

Professional Footballers Association

For nylig blev der udtrukket seks nominerede til Professional Footballers Association (PFA) Player of the Year og man kunne da godt rynke lidt på næsen, medmindre man var Man U fan!

Den gamle irske bomber, Tony Cascarino, udtalte på sin fodboldblog senere, at han ikke hoppede op og ned af glæde over nomineringerne fra PFA.

Han savnede blandt andet flere spillere fra de mindre klubber, som har præsteret på det ypperste niveau i denne sæson.

Men har gamle Cascarino ret?

Hele fem ud af seks nominerede spillere tilhører Manchester Uniteds spillertrup, mens den sjette spiller retfærdigvis er Liverpools Stevie Gerrard.

Gerrard må anses som favorit sammen med Man U’s klippe i forsvaret, Nemanja Vidic, der bortset fra et par smuttere i år, har været ganske suveræn i The Red Devils’ bagkæde.

Rio Ferdinand kan man heller ikke indvende noget imod, da det centrale forsvar hos Manchester United formodentlig er det bedste makkerskab i hele den vide fodboldverden.

Edwin van der Sar kan der måske sættes spørgsmålstegn ved. Den hollandske legende slog dog i løbet af sæsonen en imponerende rekord ved at holde målet rent i 1311 minutter og respekt for det!

Men foran sig har han, som nævnt før, verdens bedste centrale forsvar, der fungerer som en betonmur, som er svær at bryde igennem for modstandernes angribere.

Van der Sar er ikke just noget kid længere og har gennem sæsonen vist svagheds(eller alderdoms)tegn, bl.a. ved Peter Løvenkrands-målet som satte en stopper for den førnævnte lange stime. Hvis andre målmænd skulle tages i betragtning må jeg nævne Arsenals overraskende stabile, Manuel Almunia og Fulhams oceaniske ankermand Mark Schwarzer.

Almunia har jeg generelt ikke været den helt store fan af tidligere, men i denne sæson har han stået upåklageligt og spanieren kan ikke tage sin del af skylden for en mindre god sæson for The Gunners (Som dog viser fantastisk form i øjeblikket).

I London finder vi også vores suveræne keeper Schwarzer, som ifølge en statistik fra Plain Soccer, er den målmand med den største redningsprocent i ligaen, hvilket jo er en præstation i sig selv. Australieren har også været ypperlig i størstedelen af denne sæson for The Cottagers og har kun lukket 28 mål ind, hvilket betyder, at Fulham har ligaens fjerde bedste defensiv.

Men alt i alt har van der Sar haft en glimrende sæson, så undertegnede forholder sig positivt til hollænderens nominering, selvom jeg, som Fulham-fan, hellere havde set Schwarzer blandt de seks udvalgte!

Christiano Ronaldo er også skrevet ned på PFA’s fine papirblok, selvom han langt fra har ramt samme højder som de vanvittige præstationer fra sidste sæson. I bund og grund kan jeg ikke kritisere Ronaldo’s nominering, da han trods alt er delt PL topscorer med 15 mål (sammen med Anelka.red), men jeg har dog andre på min shortlist, som jeg hellere havde set blive hædret, hvilket jeg kommer nærmere ind på senere i artiklen.

Det sidste kort på PFA’s hånd er noget besynderligt, da rutinerede Ryan Giggs er blevet kastet i vælten som nomineret(!). Don’t get me wrong, Giggs har da haft en okay sæson, men har kun startet 12 kampe for United og har ikke just nået et niveau, der gør, at han skulle finde sig blandt de nominerede. Med alt ære og respekt for Giggs’ storslåede karriere, må PFA have spist en dårlig lørdagskylling, hvis de mener, at Giggsy har fortjent hæderen baseret på det spillemæssige (karrieremæssigt, er det noget helt, helt andet)!

Andre bud? Going once, going twice…

Pålidelige Everton kunne eventuelt have bidraget med et par spillere til den endelige liste i form af giganten Marouane Fellaini og forsvarsmuren Phil Jagielka. På trods af Fellainis rædselsfulde statistik, når det gælder gule kort (12.red(!)), har belgieren været absolut fremragende i The Toffees’ maskinrum.

Med sin enorme højde, gigantiske ‘fro, sine hårde tacklinger samt en styrke på 20, hvis man taler Football Manager sprog, har Fellaini hurtigt fået en enorm fanbase blandt fans af den engelske Premier League.

Mr. Kontinuitet, Phil Jagielka, er blevet rost til skyerne gennem hele sæsonen og er gået hen og blevet Evertons sikreste mand i det bagerste, hvilket blandt andet er gået ud over den fremragende nigerianer, Joseph Yobo. Præstationerne førte også til en startplads i en landskamp mod Spanien i februar, hvilket dog ikke udviklede sig til den store succes, da englænderen skøjtede rundt mod de hurtige spaniere; men ikke desto mindre har Jagielka haft en glimragende sæson hidtil.

Danske Martin Laursen kunne også have været et bud, hvis han havde holdt mere end en halvsæson. Den tidligere danske landsholdsspiller var limen, der holdt Villas bagkæde sammen og efter en ærgelig knæskade, er The Villans da også faldt helt sammen og besidder i øjeblikket PL’s dårligste form.

Fra russiske Chelski byder jeg ind med John Terry, der har haft skiftende forsvarsmakkere gennem sæsonen, men har fastholdt et højt niveau i de fleste af kampene. Ikke overraskende at Chelski lukkede fire mål ind mod ‘Pool forleden (okay, måske lidt overraskende! Fantastisk kamp, by the way), da Terry sad udenfor med karantæne. Englænderen er og bliver Mr. Chelsea og har en enorm indflydelse på spillerne omkring ham, hvilket gør ham til en vital del af The Blues’ lineup.

Bevæger vi os længere ned kunne West Hams Carlton Cole have været en udfordrer, der i en alder af 25 har fået sit endelige gennembrud i denne sæson. Med 11 mål i alle konkurrencer og en absolut godkendt spillemæssig indsats har Cole været en integral del af The Hammers’ succes i sæsonen, hvilket også udmøntede i en landsholdsdebut tidligere på året. Desværre er der opstået skår i glæden for Cole og West Ham, da angriberen forleden røg ud med en skade, der holder ham ude resten af sæsonen.

Hangeland - Burde måske have været et bud?

En plads under West Ham finder vi Fulham, hvor vores norske klippe Brede Hangeland har vist eminent form som stopklods i det centrale forsvar. Gennem hele sæsonen har den enorme nordmand gang på gang udraderet modstandernes angribere og flere større klubber, bl.a. Liverpool og Arsenal, har allerede vist interesse i at kapre den norske landsholdsspiller til sommer, hvilket vil være et uerstatteligt tab for The Cottagers.

Andre perifærere kandidater kunne være Spurs’ PL-debutant Luka Modric, Evertons australske terrier Tim Cahill, Villas tidligere kaptajn Gareth Barry og Boltons indflydelsesrige hitman Kevin Davies.

Men uanset mine tanker omkring de nominerede, er listen på plads og det kan jeg vel ikke ændre meget på med min minimale indflydelse på fodboldscenen.

Men hvem har jeg som favorit?

Duellen står helt klart mellem Man U’s Nemanja Vidic og Pool’s Steven Gerrard!

Den endelige beslutning finder sted i London, den 28. april.

Fulham – Stoke: 1-0

I en eftersigende ikke specielt velspillet kamp lykkedes det endnu engang The Cottagers at hente en sejr på home turf og det ser for alvor godt ud på Craven Cottage.

Første halvleg var noget af en dødssejler med undtagen af et par halv-farlige chancer til hvert hold og så selvfølgelig Erik Nevlands matchvinder-kasse.

Nevland var blevet introduceret allerede i det 20. minut, da Bobby NoGoals Zamora måtte trække sig med en skade og bare ni minutter senere garnede den lynfarlige nordmand.

Nevland startede angrebet med en aflevering ud til Andy Johnson på højreflanken, der med et fladt indlæg igen fandt nordmanden, som med en fin afslutning passerede danske Thomas Sørensen i Stoke-målet.

Endnu et bevis på at Nevland fortjener en plads i startopstillingen på bekostning af Mr. No Confidence Zamora og man kan da håbe den store englænder er ude i et par kampe, så norske Nevland kan bevise sit værd.

I forhold til Zamoras skade var der dog bekymring i det 34. minut, da Andy Johnson også måtte lade sig udskifte med en skade til fordel for Diomansy Kamara.

Kamara havde dog et fint indhop og virkede opsat på at vise, at han skulle have en vigtigere rolle på holdet.

Fulham skulle også have gjort det til 2-0, da Dickson Etuhu brændte på et helt frit mål efter en glimrende frisparkskombination af duoen Paul Konchesky/Danny Murphy.

Anden halvlegs start var ligesom størstedelen af første halvleg domineret af hjemmeholdet, hvor især førnævnte Kamara voldte gæsterne store problemer med sine vævre driblinger.

Omkring et kvarter inde i halvlegen begyndte Stoke dog at vise tænder med chancer til Liam Lawrence og Ryan Shawcross, men Fulham holdt gæsterne fra scoring og kunne ved dommerens slutfløjt sætte tre velfotjente point på kontoen.

Værd at bemærke var også, at Collins John var på bænken for første gang i denne sæson, men hollænderen kom, desværre for ham, ikke i aktion trods to skader i angrebet.

Fulham: Schwarzer, Paintsil, Hughes, Hangeland, Konchesky (Baird 82), Dempsey, Murphy, Etuhu, Gera, Zamora (Nevland 20), Johnson (Kamara 34).
Bænk: Zuberbuhler, Stoor, John, Dacourt.

Kort: Nevland

Stoke: Sørensen, Faye, Shawcross, Pugh, Kelly, Delap, Whelan, Etherington, Lawrence, Cresswell, Fuller
Bænk: Simonsen, Sonko, Camara, Tonge, Cort, Dickinson, Olufinjana

Kort: Shawcross, Lawrence

Tilskuertal: 24,997

Dommer: Lee Mason

Fulham – Stoke: Optakt

Fulhams fortsatte kamp for at komme i UEFA Cup’en til næste sæson fortsætter på hjemmebane mod Stoke City, der sigter mod de 40 point og dermed, i teorien, redning fra nedrykning.

Fulham mangler deres walisiske arbejdsmand Simon Davies (fod), der formodentlig bliver afløst af Zoltan Gera i startopstillingen; derudover har Roy Hodgson kun Giles Barnes (akillessene) og Toni Kallio (sygdom) på skadeslisten.

Stoke ser ud til at klare frisag i Premier League, men sigter alligevel efter en sejr på Craven Cottage, hvilket dog er højst tvivlsomt med Fulhams hjemmebanestatistik.

Heldigvis for The Cottagers ser det ikke ud til, at James Beattie bliver klar med en lårskade, mens manager Tony Pullis også må undvære Danny Higginbotham (ryg), Mamady Sidibe (fod), Amdy Faye (knæ) og Salif Diao (knæ).

Jeg vil ikke sige det direkte, da mine forudsigelser plejer at give bad luck, men det lugter lidt af en h***** sejr!

Alfonso Perez Burrull: Dommer På Afveje

Vi skriver den 18. Januar 2009 og Osasuna møder Real Madrid på udebane i den spanske La Liga og uret har rundet de 15 minutter. Osasunas Juanfran bryder igennem i højre side og søger ind i straffesparksfeltet, hvor han bliver nedlagt ulovligt af Real Madrids midtbanespiller, Fernando Gago.

Alles øjne hviler nu på kampens dommer, der helt uforståeligt langer et gult kort ud til Juanfran, som næsten ikke kan tro sine egne øjne. Udeholdet kommer dog overraskende foran kort efter på et mål af iranske Javad Nekounam, men må se Sergio Ramos udligne i starten af anden halvleg. Gonzalo Higuain bringer efter 64 minutter Los Merengues i front og det begynder at ligne en hjemmesejr.

Men så …

Pepe begår straffe?

Pepe begår straffe?

I det 82. minut begår Reals Pepe et klodset straffespark mod manden, der i første halvleg blev snydt, Juanfran og alle regner med, at Osasuna nu får en gylden mulighed for at udligne hjemmeholdets føring. Manden i sort løber ned mod Juanfran, og minsandten om ikke Osasuna-spilleren modtager sit andet gule kort for film…..! Alle (ja, alle!) er målløse over kendelsen, ikke mindst Juanfran, der med god grund burde føle sig røvrendt langt ind i det næste århundrede.

Næste dag er kritikken da også nådesløs mod manden i sort. “Røveri på Bernabeu” (El Mundo), “To undercover agenter på Bernabeu” (El País) og det mere ligefremme, “Dommer giver Real Madrid de tre point” (Cadena Ser) gjalder i overskrifterne på de forskellige avisers forsider. Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) giver dog også straks den uheldige hovedperson en ufrivillig ‘ferie‘, så han eventuelt kan vælge at få tjekket kontaktlinserne.

Men hvem er manden i sort, der har fået hele fodbold-Spanien på nakken?

Robert Downey Jr. med tvivlsomt resumé

Pérez Burrull

Pérez Burrull

Manden, der med lidt god vilje kunne være Robert Downey Jr’s halvbror, besidder det borgerlige spanske navn Alfonso Pérez Burrull og har 12 års dommererfaring bag sig i den bedste spanske række.  Den 43-årige Downey-klon har desuden dømt internationalt siden 2002 og er rangeret som den femtebedste dommer af det Spanske Fodboldforbund, hvilket de fleste spaniere, og seere af spansk fodbold på Kanal 5, formodentlig er uenige med dem i!

Den lille mand med det sammenbidte ansigt hører eftersigende U2 og AC/DC før hver eneste kamp, men når han står på banen er det ikke just sød musik, han har i ørerne. Blandt spillerne er Burrull kendt for at være på grænsen til det arrogante og som flittig seer af La Liga, kan jeg kun erklære mig enig i det udsagn. Journalisterne derimod har tidligere haft et glimrende forhold til den omstridte dommer, men efter den føromtalte Osasuna-kamp er Pérez Burrull ikke just perlevenner med medierne.

Han modtog efter kampen flere trusler fra individer med en hævngerrig agenda og bebrejdede medierne pga. den hetz, der var mod sin person efter cirkusnumrene i Santiago Bernabeus manege. Men hvis ikke medierne skal kritisere en sådan præstation, er der vel ingen grund til, at de har repræsentanter til stede ved sidelinjen!

Det var dog ikke første gang den motorsportsglade dommer har været i centrum, da han tidligere har optrådt en smule excentrisk på fodboldbanen, bl.a. i et opgør mellem giganterne, Barcelona og Real Madrid tilbage i maj, 2008, hvor manden i sort havde fløjten med i en del højst tvivlsomme kendelser (til fordel for Real Madrid!).

Jeg bifalder ikke sådanne præstationer i den danske SAS Liga eller den engelske Premier League, men for pokker hvor er det underholdende at se spanske dommere agere hovedløse kyllinger på de spanske stadions, for det er da vist ikke kun Pérez Burrull, der leverer fantastisk morskab i den spanske La Liga. Hver uge sidder undertegnede og skraldgriner af vanvittige røde kort, afsindige straffesparkskendelser og andre tossestreger fra Spanien

….Og jeg ville ikke bytte det for noget andet! Så til Pérez Burrull og andre halvskøre spanske dommere;

Keep up the antics! Its mighty entertaining!

Kilder: www.sport.es, www.es.fifa.com, www.elmundo.es

Nyt Kapitel!

lilleheader2

Da det virker til, vores nye fodbold-projekt www.foccer.dk er lidt langsom til at komme ud af starthullerne, vil jeg nu introducere et nyt tiltag her på Fulham websitet.

Dette tiltag vil, som så, ikke have noget at gøre med Fulham FC direkte, men kommer til at indeholde artikler fra Foccer.dk om Premier League og fodbold generelt.

Ciao!