Chelsea – Fulham: 3-1

Fulhams UEFA Cup chancer fik sig en lussing, da de tog den korte tur op til Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge denne lørdag eftermiddag.

Chelsea startede hårdt og brutalt ud, da Mark Schwarzer, allerede efter sølle 50 sekunder, måtte hente bolden ud af nettet, efter Nicolas Anelka havde sat sidste fod på et godt Chelsea angreb efter et klodset boldtab af Aaron Hughes i opbygningsspillet.

Fulham ville dog ikke lade sig kue og bare fire minutter senere, stod der 1-1 på tavlen, da den norske hitman Erik Nevland fik prikket bolden i nettet fra en spids vinkel, efter Danny Murphy havde spillet nordmanden fri i højre side.

Føringen holdt dog kun fem minutter i den hektiske startfase, da Florent Malouda udnyttede halvhjertet markeringsspil fra Aaron Hughes og John Paintsil til at sende Chelsea på sejrskurs med et fladt hug fra midten af feltet.

Fulham kunne dog sagtens være kommet på 2-2 i det 14. minut, da formstærke Nevland snert overplacerede en helflugter efter Clint Dempseys noget alternative forarbejde.

Usympatiske Didier Drogba fik momenter senere et mål fejlagtigt annulleret og Fulhams fans troede stadig på chancen for at hente point fra naboerne.

De chancer tog dog et slag, da Nevland måtte udgå af kampen i det 35. minut efter at være kollideret med en Chelsea forsvarer og Diomansy Kamara kunne dermed få lidt tiltrængt spilletid.

Chancer var der nok af til begge mandskaber i første halvleg, men Chelsea kunne gå til pauseteen med en etmåls-føring på Fulhams bekostning.

Anden halvleg blev ikke noget, som Fulham vil huske tilbage på med glæde i sindet, da Chelsea fuldstændigt sad på begivenhederne.

Syv minutter efter pausen gjorde Drogba det til 3-1 efter et glimrende kontraangreb og Fulham-spillerne virkede derefter underligt modløse.

Chelsea kunne, på trods af flere gode forsøg, ikke udbygge føringen og det blev dermed ved 3-1 og gentleman Roy Hodgson var da også enig i, at det bedste hold vandt:

“We made a bad start and then went 2-1 down after our defender slipped, so you’re trying very hard not to concede another goal after that.”Unfortunately they caught us on the break with a third and from then on you are just trying to avoid embarrassment.

“We thought we could come here and get a result, but we were nowhere near our best today and we paid the price.”

Jeg troede inderst inde ikke på point i kampen og jeg fik desværre ret… En uinspireret indsats af de hvide, men vi må op på hesten igen til næste uges hjemmekamp mod Martin O’Neils Aston Villa, der er uden sejr i 12 kampe!

Ligner det en hjemmesejr? Det tror jeg nok det gør!

Chelsea: Cech, Bosingwa, Alex (Ivanovic 46), Terry, Ashley Cole, Lampard, Essien (Ballack 46), Mikel, Malouda, Anelka, Drogba (Di Santo 84).
Bænk: Hilario, Kalou, Belletti, Mancienne.

Mål: Anelka 1, Malouda 10, Drogba 53.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey, Etuhu, Murphy, Gera, Zamora (Dacourt 76), Nevland (Kamara 35).
Bænk: Zuberbuhler, Gray, Stoor, Baird, Smalling.

Kort: Murphy.

Mål: Nevland 4.

Tilskuertal: 41,801.

Dommer: Alan Wiley

Højdepunkter: http://www.101greatgoals.com/videodisplay/2463307/

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s