Premier Leagues Useless FC

Useless FC hører til dagligt hjemme i den engelske Premier League, hvor hovedparten af spillerne (hvilket vil sige samtlige….) officielt er på kontrakt hos en lang række af klubber.

Spillerne udmærker sig ved at have begrænsede værktøjer til rådighed på banen, og de er mål for mindst ti hadegrupper på Facebook.

Disse få udvalgte har fået det optimale ud af deres karriere og frister nu, overraskende nok, en tilværelse som professionelle fodboldspillere i verdens bedste liga.

Det skal dog siges, at det ikke er nemt at opnå en plads på Useless FC’s mandskab, da kampen om pladserne er hårdere end i nogen anden klub. Ingen kan hamle op med bredden i denne “stjernespækkede” trup, hvor mandskabsbehandlingen er i topsædet.

 uselessfc

Målmand: Paul Robinson, Blackburn –  Som goalie har vi fundet den tidligere engelske landsholdsmålmand, Paul Robinson værdig. Han udmærker sig bl.a. ved at have den mindste redningsprocent i hele Premier League og er derfor et oplagt valg – plus det faktum, at han ustandseligt er en smule reckless i sine aktioner. Sikker sidste skanse på dette wonderteam!

Central forsvarer: Zat Knight, Aston Villa – Som den ene part af et “solidt” makkerskab har manageren hentet 198 centimers vakkelvorent stål i form af Zat Knight(mare). Kostede i sin tid 3.5 millioner £, da han blev hentet i Fulham, men i øjeblikket ligger markedsværdien formodentlig mere omkring de 35 £ lige ud vel at mærke! Villa savner i den grad Martin Laursen, da de uden danskeren næsten er tvunget til at sende det tårnhøje helvede i aktion.

Central forsvarer: Titus Bramble, Wigan – Titus Bramble, også kendt som “Sir Manglende Situationsfornemmelse”, løber i øjeblikket rundt i Wigan, men har tidligere formet et besynderligt ringe partnerskab med Jean-Alain Boumsong (Nu Lyon(!).red) i Newcastle, hvor Bambi På Glatis blev opført hver eneste Premier League runde. Den fedladne Bramble skulle eftersigende have spillet en solid sæson, men jeg husker ham kun for hans Toon-tid, hvilket jeg belønner ham med i forbindelse med denne artikel.

Højreback: Alvaro Arbeloa, Liverpool – En forsvarsspiller fra et top 2 mandskab? “Det må være en fejl”, tænker du nok… Nej, det er skam rigtigt nok! The Reds’ backs er generelt svage led på et ellers stærkt mandskab og Arbeloa burde måske hellere spille i Segunda Division tilbage i hjemlandet. Man kan sige meget skidt om spanieren, men han elsker fodbold; han elsker i hvert at kigge fodbold, hvilket han får størstedelen af tiden til at gå med i det defensive.

Venstreback: Richard Dunne, Manchester City – På en uvant plads som venstreback har coach valgt irske Richard Dunne, som sikkert gør det lige så godt der, som på den normale plads i midterforsvaret. Den gumpetunge irer er ekspert i røde kort, selvmål og defensive hjerneblødninger, hvilket passer perfekt ind på Useless FC.

Defensiv midtbane: Gavin McCann, Bolton – Tyndhårede McCann er Useless FC’s stopklods på midtbanen, hvor han gang på gang sætter kontraer i gang til modstanderne med sit stilrene pasningsspil, der som regel aldrig rammer en medspiller. Løber lidt rundt på midtbanen uden undertegnede rigtigt kan definere, hvad hans rolle er – andet end en ekstra spiller til modstanderholdet.

Central midtbane: Alan Smith, Newcastle Hvad er et drømmehold i denne kategori uden en Newcastle-spiller? “Intet”, siger jeg dig! Det notoriske dumme svin, bare for at pakke det lidt ind i bomuldsvat, Alan Smith, finder vej til Useless FC, hvor han er kreatøren, der ikke kreerer…. Som tidligere målfattig angriber har Alan Smith ikke den fjerneste anelse om, hvordan man agerer central midtbane, hvilket naturligvis giver ham en sikker startplads.

Venstre wing: Kevin Kilbane, Hull – Med sine, for en kantspiller, atypiske dårlige tekniske færdigheder og en hårpragt, der får hele Aerosmith til at skule misundeligt, spurter Kilbane rundt som wing i sine twilight-år. Ireren er desuden en alsidig herre, der også kan bruges som back uden, at han dog besidder bare den mindste grad af markeringsevne.

Højre wing: Afonso Alves, Middlesbrough – Købt for over 120 millioner kroner, skulle den “målfarlige” Afonso Alves være en gigantisk profil på et ellers profilfattigt Boro-hold. Men skoen passer desværre ikke foden og man skal rejse langt for at finde en angriber med samme uskarphed på denne side af kloden. Et tiltrængt frisk pust ufarlig brasiliansk fandango på højrekanten!

Angriber: Dean Windass, Hull – Pensionist Windass er den fysiske styrke i front, hvor han med sine 40 år ikke udgør en trussel mod noget som helst… Er vigtig for omklædningsrummets moral, når han fortæller livsbekræftende historier fra sin ungdom under Første Verdenskrig…

Angriber: David Healy, Sunderland – En rigtig goalgetter på den internationale scene, men i Premier League tåler den lille nordirer ikke mosten, hvilket manageren spottede med sit skarpe øje, før han indkvarterede landsholdsspilleren i front på Useless FC’s profilfattige mandskab. Healy har kropsstyrke som en 110 centimeter høj dværg med krykker og kan ikke finde vej til målet, om så han fulgte en GPS…

Manager: Lawrie Sanchez, Ingen klub – Den tidligere nordirske landstræner har ikke arbejdet indenfor professionel fodbold siden sin fyring i Fulham tilbage i 2007 pga. manglende administrative og taktiske færdigheder. Siden har han haft travlt med at udtale sig om alt indenfor fodbold og er ifølge ham selv, verdens bedste manager.. Det kunne Useless FC jo ikke sige nej til, da de fik chancen for at hyre den inkompetente nordirer.

Bænken

2. Målmand: Jan Lastuvka, West Ham – Besidder et monsterudspark og….. ikke så meget andet…

Forsvar: Paulo Ferreira, Chelsea – Efter EM slutrunden tilbage i 2004, hvor Ferreira personligt havde en rædselsfuld turnering, gik Chelsea ud og købte den markeringssvage portugiser for 130 millioner bobs… Og sikke et hit han er blevet… Flot…

Forsvar: Danny Shittu, Bolton – Verdens stærkeste mand og verdens tungeste mand, hvilket ikke just gør nigerianeren til Mr. Pace!

Forsvar: Anthony Gardner, Hull Lieutenant Dan til Zat Knight og Anthony Gardner: “You’re twins?”.

Forsvar: Fabio Aurelio, Liverpool – Den anden halvdel af komikerparret, Arbeloa & Aurelio… Optræder på et fodboldstadion nær dig… Har en gudsbenådet frygt for at krydse midterlinjen, hvilket også er duoens hovednummer…

Forsvar: Cacapa, Newcastle – Lidt ligesom en due fører Cacapa sig frem på fodboldbanen… Står lidt og måber, mens hovedet vrikker fra side til side…

Midtbane: Lucas, Liverpool – Tidligere døbt den nye Rivaldo… Tydeligvis et prædikat opfundet af en 73-årig hjemløs drukmås fra hjembyen Dourados…

Midtbane: Darren Fletcher, Manchester United – Find en fejl: Ryan Giggs, Paul Scholes, Christiano Ronaldo og…. Darren Fletcher… Middelmådig skotte der tydeligvis er faret vild niveau-mæssigt.

Midtbane: Segundo Castillo, Everton – Et paniklån af David Moyes, der manglede bredde til truppen… Passer som fod i hose til Evertons 3. hold…

Midtbane: Nick Barmby, Hull – Hull er überrepræsenteret på Useless FC og med de mange pensionister, som bliver sendt i arbejde i klubben via et statsejet work-for-food program, er det egentlig ikke så mærkeligt… Barmby skulle være stoppet for en seks til ni år siden…

Midtbane/Angreb: Dirk Kuyt, Liverpool – Arbejdsiver af en anden verden, men teknik som en polsk motorvejstoiletdame med klumpfod…

Ejer og Chairman: Mike Ashley, Newcastle – Flere klubejere gør sig negativt bemærkede i denne moderne fodboldtid og Mike Ashley holder sig da i hvert fald ikke tilbage. Stor engelsk drukmås-arbejdertype, der som udgangspunkt var populær på St. James Park, men som nu ikke just er en nær ven blandt fansene efter nogle excentriske forretnings- og fodboldvalg. Perfekt ejer til et perfekt mandskab!

Boblere og fremtidige transfermål:

Steve Sidwell, Sami Hyypiä, Wes Brown, Emmanuel Eboué, Aaron Mokoena, Andy O’Brien, Henrique Hilário, Juliano Belletti, Nuno Valente, Julian Gray, Nathan Doyle, Michael Ball, Robert Huth, Marlon King, Geremi, Shola Ameobi, Peter Løvenkrands (Skal vi ikke bare sige hele Newcastles trup), Linvoy Primus, John Utaka, Hermann Hreidarsson, Andy Wilkinson, Andy Griffin, Dwight Yorke, Tal Ben Haim, Gilberto, Ricardo Rocha, Neil Clement, Jonas Olsson, Abdoulaye Meite, Jonathan Spector, Antoine Sibierski og Michael Brown.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s