Fulham – Aston Villa: 3-1

I en periode med heftig projekt-skrivning er det endnu engang lykkes mig at forsømme min Fulham-blog, selvom vi skriver slutningen af sæsonen, og der venter en spændende tid forude!

Fulham spillede i lørdags en fremragende kamp mod Villa, som blev sendt hjem til Birmingham med et 1-3 nederlag i bagagen mellem spillertrøjer og fodboldstøvler.

Både Fulham og Villa lagde fint ud med en chance til begge sider indenfor de første fem minutter, men både Gabriel Agbonlahor og Erik Nevland havde ikke fået skruet støvlerne ordentligt på denne eftermiddag.

Fulham kom dog foran få minutter senere, da James Milner klodset løb Diomansy Kamara over ende i feltet, hvorefter Captain Danny eksekverede sikkert på det efterfølgende straffe. 

Til Milners forsvar var Kamara helt fri i boksen og kunne sagtens selv have scoret, hvis ikke engelske Milner havde puffet ham til jorden men fred være med det!

Fulham kunne sagtens have fordoblet den føring og reelt lukket kampen i det 11. minut, da en fin solotur af Paul Konchesky (!) endte med, at Nevland fik hugget mod kassen, men det var ikke nordmandens dag på afslutningsfronten og bolden fløj snert over Brad Friedels mål.

Og istedet blev det Villa, der udlignede føringen, da James Milner fløj afsted på kanten og leverede et glimrende indlæg ind til Ashley Young, der nemt kunne udplacere Mark Schwarzer i Fulham-kassen efter at have sat håbløse Zoltan Gera af inde i boksen.

Fulham erobrede dog momentummet tilbage og både Kamara og Nevland havde hæderlige forsøg, men desværre for Fulham udmøntede det ikke i scoringer.

Fem minutter før pauseteen var det dog ved at gå grueligt galt, da Villa slog kontra efter et Fulham-hjørne og var direkte uheldige med ikke at passere Schwarzer, da Ashley Youngs afslutning heldigvis for The Cottagers hamrede ind på Fulhams yderstolpe.

Anden halvleg skulle være helt i Fulhams tegn og Roy Hodgsons motivationsevner måtte helt klart have hjulpet, da The Cottagers allerede efter et minut kom foran på et glimrende kontramål.

John Paintsil fik tacklet Luke Young på kanten, hvorefter bolden havde mellemstationer hos Gera, Zamora og Dempsey, før Kamara modtog bolden og med en konge-afslutning fladt passerede Friedel fra kanten af feltet.

Og Fulham fortsatte med at mose The Villans og hvis ikke det var for Friedel, kunne Paul Konchesky have kaldt sig målscorer fem minutter senere, da han sendte et glimrende frispark afsted gennem Villa-muren, men den amerikanske shotstopper lugtede lunten og fik reddet.

Efter en halv-stor Agbonlahor chance som blev sendt håbløst ved siden af, kom Fulham så på 3-1, og igen var det allestedsværende Kamara, der dukkede op som en trold af en æske.

Et Murphy hjørne blev sendt ind i hovedet af store Brede Hangeland, og nordmandens afslutning endte hos Kamara, der med et fikst hælspark fuldstændigt fik snydt Villa-forsvar og målmand. Klasse!

Resten af kampen sad Fulham totalt på løjerne og kunne fejre endnu en fantastisk sejr på home turf, hvor Kamara stjal billedet fra alt og alle.

Hodgson udtalte efter kampen:

“Diomansy Kamara was fantastic – he missed a lot of the year through injury but since coming back he has been very very good.”He has had to wait for his chance but to was nice he took his chance with both hands today.

“He got us two goals and a penalty. He played with great discipline and was a constant thorn in Villa’s side.”

Mens modparten Martin O’Neill helt og holdent indrømmede, at det bedste hold vandt:

“We created a number of chances in the first half and we played exceptionally well going forward.”We conceded early in the second half, which was a blow to us but it should not have killed off our hopes.

“Fulham deserved to win. They played much better than us in the second half, which was a disappointment.”

Fulham (karakterer efter 13-skalaen): Schwarzer 7, Pantsil 8, Hughes 7, Hangeland 8, Konchesky 8, Gera 6, Murphy 8, Etuhu 6 (Dacourt 89), Dempsey 8 (Gray 85), Kamara 11, Nevland 9 (Zamora 83).
Bænk: Zuberbuhler, Stoor, Baird, Smalling.

Kort: Murphy (38,f).

Mål: Murphy 6 pen, Kamara 46, 60.

Aston Villa: Friedel, Luke Young (Heskey 64), Knight, Davies, Shorey (Reo-Coker 64), Milner, Petrov, Barry, Ashley Young, Carew, Agbonlahor.
Bænk: Guzan, Sidwell, Delfouneso, Gardner, Clark.

Mål: Ashley Young 14.

Tilskuertal: 25,660

Dommer: Mark Halsey

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s