Newcastle – Fulham: 0-1

Endnu et fremragende resultat for The Cottagers denne lørdag, da turen til Newcastles St. James Park gav tre point yderligere i kampen for europæisk fodbold i næste sæson.

Det kunne dog være gået meget anderledes, hvis dommer Howard Webb havde anerkendt Mark Vidukas udlignende mål i starten af anden halvleg, men det vender jeg tilbage til.

Newcastle sad på det meste i første halvleg, men kunne, udover Obafemi Martins stolpeskud i det 15. minut, ikke notere mange forsøg mod Mark Schwarzers mål.

Fulham sluttede dog halvlegen bedst af og efter Erik Nevland havde brændt en stor chance seks minutter før tid, gjorde han skaden god igen, da nordmanden serverede et indlæg i fødderne på Diomansy Kamara, der køligt kunne sætte den op i nettaget til en 1-0 føring!

Den senegalesiske hitman er simpelthen on fire lige i tiden og man spekulerer (og håber) på, om ikke Bobby Zamora nu er fjerdevalg til angrebet efter både Kamara og Nevland har vist fantastisk form.

Newcastle startede også anden halvleg bedst og kunne med lidt held havde bragt sig foran, men Martins’ helflugter fløj forbi kassen efter et godt oplæg af Danny Guthrie.

Og efter fem minutter kom hændelsen, som alle bagefter talte om!

Viduka så ud til at have passeret Schwarzer ganske legitimt, men dommer Webb gav frispark til gæsterne, da han var af den mening, at Kevin Nolan havde begået frispark mod den australske ankermand.

Selv med farvede øjne lignede det en tynd beslutning, men jeg kan mindes flere hændelser, hvor Webb tidligere har bortdømt Fulham (Bl.a. ved et Solano-mål i sidste sæson for Villa, hvor peruvianeren sparkede Niemi i hovedet!), så hey; I don’t really give a flying fuck…

Og efter en time fik Sebastian Bassong korrekt rødt kort som sidste mand for at stoppe Kamara, hvilket fuldendte hjemmeholdets elendighed…

Resten af kampen havde Newcastle bolden mest, men heldigvis for Fulham forblev det 0-1 på tavlen…

Alan Shearer var efter kampen, ganske retfærdigt, pissed off (Hvilket formodentlig forklarer de irrationelle kommentarer om Taylor):

“Probably what has happened is the goal on Monday night from Steven Taylor has been highlighted that much this week that one or two people have thought, ‘We might try to clamp down on that this weekend’.

“You are allowed to put someone in front of the goalkeeper – I am not aware that you are meant to get out of the way of him.

“I thought their player was blocking him more than Kevin Nolan was, so I am disappointed with that.”

Selvom det ser meget sort ud for Newcastle, håber jeg da, de klarer den, da Premier League ikke ville være det samme uden galehuset fra nordøst..

Desuden ser jeg gerne oldingene fra Hull og crazy man Phil Brown ryge retur til Championship! Toon tager turen til Birmingham for at møde formsvage Aston Villa i sidste runde, mens Hull tager imod mestrene fra Manchester United, der hævede trofæet i denne weekend (Og tillykke til dem…)!

Men for at vende tilbage til Fulham, skal der helst tre point på kontoen i sidste runde mod Everton, hvis den europæiske plads skal i hus.. Spurs, der er den eneste trussel til syvendepladsen, skal dog på en svær opgave på Anfield. Så eventuelt betyder et nederlag ikke det store til The Toffees. Vi håber dog selvfølgelig på en hjemmesejr for at slutte af med manér!

Kamp stats:

Newcastle: Harper, Beye, Steven Taylor, Bassong, Duff, Guthrie (Ryan Taylor 62), Butt, Nolan, Gutierrez (Lovenkrands 76), Martins, Viduka (Carroll 80).
Bænk: Krul, Coloccini, Smith, Ameobi.

Udvisning: Bassong (60).

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey, Etuhu, Murphy, Gera, Nevland (Johnson 75), Kamara.
Bænk: Zuberbuhler, Zamora, Dacourt, Gray, Kallio, Baird.

Kort: Murphy(31,f), Nevland (48,f), Dempsey (56,hb).

Mål: Kamara 41.

Tilskuertal: 52,114

Dommer: Howard Webb

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s