Cottagers Nostalgi: Bobby Robson

1933-2009

Robson 1933-2009

En af Fulhams største spillere gennem tiderne, Sir Bobby Robson, gik her til morgen bort i en alder af hæderlige 76 år efter en lang kamp med lungekræft.

Sir Bobby var i to omgange i Fulhams fold afbrudt af et 6-årig ophold hos WBA, hvilket også udmøntede i tyve landskampe for England.

Hos Fulham startede han ud med at udgøre en dødbringende offensiv med ligeledes afdøde Bedford Jezzard og klublegenden Johnny Haynes.

Den store succes i Fulham fik WBA på barrikaderne, og i 1956 skrev Sir Bobby under med The Baggies for en, på det tidspunkt, klubrekord på £25.000.

Efter 257 kampe og 51 mål samt de førnævnte 20 landskampe, vendte Robson tilbage til Fulham i 1962 efter uenighed omkring lønforholdene i WBA.

Robson blev på det her tidspunkt rykket længere tilbage på banen, og hans anden periode i Fulham bød derfor på et langt mindre antal mål (9) end første værnepligtsperiode på Craven Cottage (68).

Det blev dog til hele 192 kampe, udover de 152 fra den første periode i klubben, og det samlede antal nåede derfor 344 med 77 mål til følge, før han tilbragte sit twilight år hos Vancouver Royals.

Efter sin spillerkarriere kastede Sir Bobby sig over trænergerningen, og startede ud med 10 måneder hos Fulham før han blev headhuntet af Ipswich, som i løbet af Robsons 13 år i klubben kunne hæve både UEFA og FA Cup trofæet.

Det engelske landstrænersæde blev næste punkt på dagsordenen, og i hans otte år på posten lykkedes det ham bl.a. at føre England til en semi-finale under VM i 1990, hvor de (naturligvis) blev slået ud i straffesparkskonkurrence af tyskerne.

En globetrotter tilværelse fulgte i klubberne, PSV Eindhoven, Sporting Lissabon, FC Porto, FC Barcelona og igen PSV før turen gik hjem til England og Newcastle.

Jeg kan tydeligt huske, at vi havde Canal Plus, da Robson var manager i Newcastle, og jeg forelskede mig i Toons romantiserede spillestil, hvilket udmøntede i en umådelig respekt for denne aldrende fodboldmanager på sidelinjen.

Jeg må nok også indrømme, at præferencerne hældte til Toon før mit ophold hos Fulham tilbage i 2004, men Sir Bobby spillede helt sikkert en rolle i det kærlighedsforhold.

Robsons managerperiode i Newcastle endte mærkeligt nok i 2004 under mit ophold, da han efter en svag start på sæsonen, blev afløst af superfiaskoen Graeme Souness på trænerposten.

En kort periode som konsulent for den irske landstræner, Steve Staunton, fulgte i 2006, men Robsons helbred begyndte for alvor at svigte, og den sympatiske brite fik i 2007 konstateret lungekræft for femte gang.

Denne gang blev det dog desværre fatalt, men som Robson selv udtrykte det:

“My condition is described as static and has not altered since my last bout of chemotherapy…I am going to die sooner rather than later. But then everyone has to go sometime and I have enjoyed every minute.”

Bobby Robson, en legende og gentleman indenfor sporten, R.I.P.

Bobby Robson factfile

Fulde navn: Robert William Robson

Født 18. februar, 1933 i Sacriston, County Durham, England

Død 31. juli, 2009 i County Durham, England

Spilleposition: Hængende angriber

Spillerkarriere:

1950-56 Fulham (152 kampe, 68 mål)

1956-62 West Bromwich Albion (239 kampe, 56 mål)

1962-67 Fulham (192 kampe, 9 mål)

1967-68 Vancouver Royals

1957-62 England (20 kampe, 4 mål)

Trænerkarriere:

1968 Fulham

1969-82 Ipswich

1982-90 England

1990-92 PSV Eindhoven

1992-94 Sporting Lissabon

1994-96 FC Porto

1996-97 FC Barcelona

1998-99 PSV Eindhoven

1999-2004 Newcastle United

FK Vetra – Fulham: 0-3

Litauiske Vetra udgjorde ikke den store trussel mod Fulhams videre deltagelse i Europa League, da The Cottagers igår cruisede til en 3-0 sejr på udebane med Bobby NoGoals i en hovedrolle.

Fulham startede en smule usikkert ud med flere defensive kiks fra bl.a. Paul Konchesky og den ellers solide Brede Hangeland, men litauerne kunne dog ikke udnytte dette til at bringe sig i front.

Fulham begyndte dog langsomt at æde sig ind i kampen, og ankermand Mark Schwarzer var praktisk taget arbejdsløs i resten af halvlegen.

Gæsterne stod også for de bedste chancer ved Hangeland, Bobby Zamora og Zoltan Gera, men skarpheden lod vente på sig indtil to minutter før pauseteen.

Her modtog Zamora en aflevering fra Danny Murphy lige uden for feltet, og efter et enkelt træk trykkede han af udefra og passerede Polivas Valincius i Vetra målet med en flad afslutning.

Efter pausen fortsatte stormløbet mod Vetras mål og allerede efter 12 minutter fik Fulham tilkendt et ganske tvivlsomt straffespark, da Zamora blev hevet i trøjen af den litauiske landsholdsspiller Algis Jankauskas.

Både Fulham- og Vetraspillerne virkede en smule forundrede over kendelsen fra den østrigske, men ikke desto mindre satte Captain Danny den sikkert ind bag Valincius til Fulham-føring på 2-0.

Fulham virkede til at have fuldstændig styr på begivenhederne, og det mest bemærkelsesværdige i denne fase af kampen var, at to mexicanske bølger indtog stadion, hvorefter BBC kommentatoren udbrød i en munter tone:

“Two mexican waves going around stadium! Its anarchy here in Lithuania”

Med seks minutter igen indtog Zamora endnu engang en hovedrolle, da han satte indskiftede Seol Ki-Hyeon i scene, og sydkoreaneren svigtede ikke i afslutningsøjeblikket.

0-3 blev det endelige resultat, og det var Zamora naturligvis godt tilfreds med efter kampen, selvom han stadig mente, at det ville blive en svær opgave på hjemmebane:

“It was important for us to start with a win. We had a few games in pre-season and looked good, so it was good for us to carry that into this game and get an important result.

And it was nice to get back on the road and get these games going too. It’s really important for us, we’re all loving playing in Europe as it’s another achievement for us, so we’re going to relish every minute of it.

“It was a small stadium, but the atmosphere was brilliant. Their fans were good, but our fans were magnificent. To come all the way out here and show themselves in the numbers that they did was sensational, and we’re pleased to be able to send them home happy.

Now we’re just looking forward to the second leg next week. We want to end the tie, but it’ll be another tough workout for us, and hopefully we’ll come out of it with another win.

They were organised and they worked hard. They put the ball in the box and they’ll give us another hard game back at the Cottage next week. Luckily we got our goals at good times though, so there was never any doubt about the result.”

Et glimrende udgangspunkt for returkampen, og vi nærmer os Europa League gruppespillet.

Kamp statistik

FK Vetra: Valincius, Borovskij, Kijanskas, Jankauskas,Paulauskas, Masitsev, Razanauskas, Ngapounou (Stanaitis 47),Vezevicius, Grigaitis (Eliosius 75), Vasiliauskas (Moroz 57).
Bænk: Galdikas, Bucholc, Kulbis, Zulpa.

Kort: Ngapounou, Jankauskas.

Fulham: Schwarzer, Konchesky, Pantsil, Hangeland, Baird,Andrew Johnson (Nevland 68), Gera, Murphy (Riise 86), Hughes,Dempsey (Seol 81), Zamora.
Bænk: Stockdale, Kelly, Kamara, Eddie Johnson.

Mål: Zamora 44, Murphy 56 pen, Seol 84.

Tilskuertal: 12,000

Dommer: Fritz Stuchlik (Østrig)

FK Vetra – Fulham: Optakt

Turen går til Litauen for The Cottagers, hvor modstanderen er en ubekendt faktor, men som vi også skulle have store chancer for at kunne besejre.

Fulham er uden Simon Davies, der har fået en fodskade, men kan derudover mønstre et førstehold uden skader.

Dickson Etuhu må dog også blive hjemme, da nigerianerens bedre halvdel er gravid i niende måned, hvilket forståeligt nok har fået den bomstærke midtbanemand til at melde afbud.

Vetra, må jeg indrømme, har jeg ikke fået forlagt nærmere oplysninger om, og ud fra deres trup kan de ikke mønstre de helt store profiler.

Midtbanemanden Tomas Ražanauskas er udfra mine bedømmelser deres største profil, hvilket jeg baserer udfra hans 38 landskampe for Litauen og en udlandskarriere, der tæller klubber som Torpedo Moskva, Servette, Malmø og Brann. Måske ikke det bedste grundlag, men nu er det nogle år siden, jeg sidst fulgte litauisk fodbold….

Derudover tæller de tre nuværende litauiske landsholdsspillere og en forsvarer fra Cameroun..

FK Vetra:

Valincius, Tamulionis, Salkauskas,

Paulauskas, Jankauskas, Ngapounou, Kijanskas, Borovskij, Zuj

Ražanauskas, Vezevicius, Moroz, Stanaitis, Eliosius, Zulpa, Kulbis

Grigalevičius, Vasiliauskas, Grigaitis, Dmitrijev

Fulham :

Stockdale, Schwarzer, Zuberbuhler,

Paintsil, Stoor, Kelly, Hughes, Hangeland, Baird, Konchesky,

Murphy, Etuhu, Gera, Andranik, Seol,

Nevland, E Johnson, A Johnson, Zamora, Dempsey

Et Gensyn Med NoGoals

Efter at have set frem til, at NoGoals tog sit eminente målinstinkt og forlod Fulham til “fordel” for Hull, blev jeg i dag slemt skuffet…

Zamora kunne godt se skriften på væggen (i forhold til en vis Greedy Bullard) og mente ikke, det var fordelagtigt for angriberen at skifte til en mindre klub og potentiel nedrykker.

Desværre gik vi derfor glip af £5 millioner, hvilket selvfølgelig også ville have været landevejsrøveri på åben landevej(!), men ikke desto mindre var det dét beløb, som Phil Brown var villig til at hoste op med!

I mellemtiden har Portsmouth accepteret et Spurs-bud på Peter Crouch, og derfor ser også det ud til at gå i vasken…..

Alt i alt en “glimrende” dag for The Cottagers, og Roy Hodgson må nu finde midler og spillere et andet sted takket være NoGoals, der forhåbentlig er fjerdevalg til angrebet næste sæson!

Nyt På En Lørdag…

I øjeblikket har jeg indkvarteret mig selv på en mindre miniferie hos mine forældre i en lille nordjysk landsby, og kors hvor jeg keder mig(!)

Det er heller ikke de vildt ophidsende nyheder, der præger overskrifterne på Fulhams nyhedsliste, men det er muligt at finde et par nyhedsstumper af interesse.

Først og fremmest har Christian Poulsen, ifølge danske medier, afvist de engelske klubber, der var interesserede i en lejeaftale, deriblandt desværre også Fulham.

Den danske landsholdsspiller skulle dog kun løbe op i £6 millioner, og det vil være en yderst fornuftig handel at realisere, da Poulsen vil agere tiltrængt defensiv krumtap på midtbanen.

Juventus spilleren er kun interesseret i et permanent skifte, og hvis ikke dette kan lade sig gøre, forbliver han i Torino for at kæmpe om pladserne.

Crouch-sagaen er gået lidt i stå, efter Bobby NoGoals har haft svært ved at bestemme sig med hensyn til skiftet til Hull.

Hvis bare NoGoals tog sig en smule sammen (hvilket han ikke gør på banen) og skrev under for Phil Browns orangefarvede nedrykningskandidater, så vi kan bruge de £5 mio. til delvist at finansiere et køb af Crouch.

£5 millioner for Bobby NoGoals! We are having a laugh!

Udover Crouch er Old Roy også interesseret i WBA’s kaptajn, Jonathan Greening, men The Baggies har valgt at afvise et bud på hele £4 millioner fra Fulham FC, hvilket jeg egentlig er godt tilfreds med.

£4 millioner må være maks for en 30-årig middelmådig midtbanespiller og lidt uforståeligt, at vi smider penge ud af vinduet på den måde….!

Til sidst fik Fulham 3-3 ude mod Peterborough, hvilket ikke just var imponerende især i forhold til, at vi førte 3-0 ved pausen på en kasse fra Dempsey og to fra NoGoals (Wow!)!

Europa League: FK Vetra

We're going to Lithuania!

We're going to Lithuania!

Anden kval runde til Europa League blev i går spillet, og Fulham fansenes opmærksomhed var rettet mod Helsinki, hvor hjemmebaneholdet HJK Helsinki tog imod upåagtede FK Vetra fra Litauen.

Overraskende nok tog den litauiske underdog en 3-1 sejr i den finske hovedstad, hvilket bookmakerne ikke havde gennemskuet (Ligesom alle havde regnet med at både Aab og Rosenborg gik videre…….)!

Vores modstander i tredje kval runde hedder derfor Vetra, og hvis man er interesseret i at følge Fulhams færd i Europa, så skal man altså tage turen til Litauen, når The Cottagers rejser til det baltiske land næste torsdag.

Det ligner lidt en ganske overkommelig opgave for Fulham, og derfor tør jeg godt love Europa League gruppespil inden længe!