I’m Baaack!

Poulsen

Poulsen Going In?

Efter en forrygende tur rundt i Europa i en Mazda 323, er undertegnede tilbage i redaktørstolen for at producere news fra Craven Cottage.

Ikke meget ophidsende er sket på transferfronten siden jeg forlod Dobbelt A bortset fra de sædvanlige løse rygter i de upålidelige engelske medier med The Sun og News of the World som de værste af slagsen.

De seneste dage er der dog dukket et par nævneværdige nyheder op, og det virker til, at der inden længe vil foregå ting og sager i Craven Cottages bagland.

Først og fremmest har Fulham accepteret et £5 millioners bud på Bobby “NoGoals” Zamora fra nedrykningsfavoritterne fra Hull.

Hull, der på Craven Cottage er notorisk kendte for deres fine købmandsevner (*host*Bullard*host*), må have overværet en anden Zamora end ham, som jeg fulgte i den hedengangne sæson.

Aldrig har en angriber brændt et så stort antal chancer og med en skarpere angriber havde vi blandet os i top 5, så jeg siger “Good Riddance” og byder farvel til den målfattige angriber!

En herre, der måske tjekker ind på Craven Cottage, kan til gengæld være i form af Bjørn Helge Riise, hvis berømte ginger storebror, John Arne, tidligere tørnede ud for de røde fra Liverpool.

En handel skulle eftersigende blive afsløret i morgen, og nordmanden vil derved være Roy Hodgsons anden forstærkning efter Stephen Kelly tidligere i transfervinduet blev hentet i Birmingham.

Riise har tidligere prøvet et udenlandseventyr i Belgien uden den store succes (S.Liege og FC Brussels.red) og har de senere år repræsenteret Lillestrøm i fædrelandet.

Jeg ser ikke Riise som en oplagt forstærkning men mere som en breddespiller på midtbanen, hvor vi i høj grad mangler afløsere, hvis en af de bærende spillere skulle blive skadet.

Jeg venter dog stadig på, at Hodgson henter et par deciderede profiler til mandskabet, men med eksempelvis £5 millioner fra et eventuelt Zamora salg, kan der ske ting og sager på den front.

Et lidt overraskende bud på en fremtidig profil kunne være i form af danske Christian Poulsen, der tidligere har nydt godt af Hodgsons trænermæssige kvaliteter i sæsonen 2000-01, hvor begge var på lønningslisten i FC København.

Poulsen skulle være subjekt for et lånetilbud fra The Cottagers, hvor han helt sikkert vil opnå en fast plads på den defensive midtbane, hvor vi mangler lidt stål!

Fulhams fordel er helt sikkert, at Hodgson tidligere har trænet den danske landsholdsspiller, men spørgsmålet er, om Fulham, som klub, er interessant for den ambitiøse dansker.

Udviklingen følges løbende de næste par dage!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s