Fulham – FK Vetra: 3-0

Ingen slinger i valsen mod litauerne

Ingen slinger i valsen mod litauerne

Uden at få alt for meget sved på panden stormede Fulham videre i Europa Cup’en med en komfortabel 3-0 sejr (6-0 i alt) over et pauvert litauisk mandskab.

Fulham startede lidt famlende ud, og lod Vetra spille bolden lidt rundt, uden at det dog førte til andet end et par sporadiske langskudsforsøg.

Generelt var det kun langskud, der truede Mark Schwarzer gennem hele kampen. Og som observatør skulle man tro, at litauerne forventede, at sidste sæsons Årets Spiller Schwarzer var det svageste led hos Fulham(!)

Et af langskudene voldte dog Schwarzer en smule problemer, da australieren måtte give hjørne efter rutinerede Tomas Razanuaskas sendte et missil afsted fra 30 meters afstand.

Dette var dog den eneste gang, hvor Schwarzer måtte begive sig ud i en decideret redning, hvilket siger lidt om envejs trafikken i resten af kampen.

Efter det 25. minut stod der Fulham på absolut alt, men udover et par udmærkede chancer til Andy Johnson, bl.a. et hovedstød på træværket, og et fremragende Paul Konchesky langskud, udmøntede det ikke i det helt store, og Fulham måtte nøjes med 0-0 ved pausen.

Ikke just ophidsende 45 minutter, og højdepunktet var nok, da kultback Moritz Volz, i pausen, pludseligt dukkede op som ekspert på engelsk TV.

Fra anden halvlegs start virkede Fulham igen en smule tøvende, men hjemmebanefavoritterne fik dog hurtigt styr på begivenhederne, og Clint Dempsey kunne med lidt held have bragt Fulham foran i det 50. minut, men overplacerede sit forsøg efter glimrende forarbejde af en livlig AJ.

Inden da var Fulham blevet snydt for et klart straffespark, da litauernes Algis Jankauskas brugte hånden til at stoppe et hjørnespark fra Konchesky.

Minutterne gik, og mens Fulham-fansene begyndte at blive en smule frustrerede, kom forløsningen, da store Dickson Etuhu umarkeret kunne heade et Konchesky hjørnespark ind bag en chanceløs Povilas Valincius i Vetra målet.

Indtil da havde Fulham-fansene været overraskende stille, og hele første halvleg havde de omkring 100 livlige og halvskøre litauiske fans uden problemer overdøvet hjemmepublikummet.

Fulham drønede nu afsted mod Vetra målet, og især venstre side med Konchesky og Dempsey sprudlede, mens Zoltan Gera på den anden kant ikke havde held med særlig mange af sine aktioner.

På trods af venstre sides fine forarbejde betød uskarphed hos især Bobby NoGoals (what else is new) og Gera, at stillingen forblev 1-0 indtil ti minutter før tid.

Her snød Dempsey flere litauere før han sendte et millimeter præcist indlæg ind til AJ, som, under hårdt pres fra en forsvarer, lige akkurat fik prikket bolden ind bag Valincius.

Og bare fem minutter senere var det indskiftede Eddie Johnson, der, efter forarbejde fra landsmanden Dempsey, lagde et indlæg lige ind i fødderne på AJ, som igen kvitterede for tilliden og fik netmaskerne til at blafre.

Et job well done!

Roy Hodgson virkede også tilfreds med udviklingen på kampen, og udtalte følgende efter kampen:

“I thought we were very good value for our three goals, as we were in the first leg. It’s a game where we were obliged to win and these games can be really unpleasant banana skins if your attitude’s not spot-on.

The quality of our passing at times was very good and the quality of the movement was really too good for them.

We got another 90 minutes of very good fitness out of it and it was an excellent final game before our opening game of the season against Portsmouth.”

Lodtrækningen til næste runde foregår fredag klokken 12, mens første kamp mod Portsmouth spilles lørdag i næste uge.

Kamp statistik

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Mark Schwarzer 7 – Havde intet at lave det meste af kampen, men var dog sikkerheden selv i de aktioner, han begav sig ud i.

Paul Konchesky 10 – Efter en defensiv orienteret start livede Konc op og drønede op og ned af sidelinjen. Var næsten aktør i alle vellykkede Fulham-aktioner og noterede sig en assist ved Etuhus mål. Næsten fejlfri!

Aaron Hughes 8 – Blev ikke rigtigt udfordret, og havde meget lav fejlmargin i de tilfælde, hvor der var brug for ham.

Brede Hangeland 8 – “Twice the size the man he is marking”, som kommentatoren tørt bemærkede. Forudseende gennem hele kampen, og Vetras angribere var intet match for den store nordmand.

John Paintsil 7 – Solid, men var langt fra makkeren i venstre sides niveau. Spilleren foran ghaneseren hjalp heller ikke just hans sag.

Dickson Etuhu 8 – Dominerede fuldstændig midtbanen og var stærk som en klippe overfor Vetras letvægtere. Indsatsen blev krydret med et fint hovedstødsmål fra den nybagte far.

Danny Murphy 5 – Usynlig det meste af kampen, hvor de offensive aktioner kom fra den mere defensivt orienterede Etuhu. Pasningsspillet fungerede slet ikke for den gamle kaptajn, hvilket forhåbentlig ikke er et dårligt tegn for sæsonen.

Zoltan Gera 5 – Masser af mislykkedes aktioner kampen igennem! Prøver og prøver, men intet lykkedes for den håbløse ungarer!

Clint Dempsey 8 – Virkede til tider lidt uengageret og forsvandt i længere perioder ud af kampen. Når han så endelig viste sig, skete der så også noget i angrebsspillet. Fremragende oplæg til AJ’s mål og glimrende forarbejde til tredje mål.

Andy Johnson 9 – Klart vores farligste mand kampen igennem. Som sædvanligt arbejdssom med sine mange løb bag om forsvaret, og han virkede til tider som en Duracell kanin! Indsatsen udmøntede i to kolde fra kassen, hvor den lille angribers eminente placeringsevner for alvor blev belyst.

Bobby Zamora 6 – Udmærket start på kampen hvor NoGoals nemt holdte modstanderne væk og sendte bolden videre til sine medspillere. Begyndte så langsomt at vende tilbage til sit normale niveau! Hver gang Fulham brugte Zamora som spilstation gik angrebene i stå, og NoGoals skal adoptere en mere direkte spillestil, hvis han vil overbevise mig, hvilket snart er for sent!!

Stephen Kelly UB Lidt hårdt gult kort, og gjorde ikke det store væsen af sig

Bjørn Helge Riise UB – Spillede på det sikre og gjorde heller ikke det store væsen af sig

Eddie Johnson UB – Køligt overblik ved tredje mål og viste eller sgode takter

Fulham Bloggens Man of Match: Paul Konchesky

FK Vetra: Valincius, Jankauskas, Stanaitis, Borovskij, Grigalevicius (Zulpa 80), Grigaitis, Vasiliauskas (Moroz 57), Kijanskas, Razanauskas, Paulaskas, Vezevicius (Eliosius 46)
Bænk: Galdikas, Ngapounou, Kulbis, Bucholc

Tilskuertal: 15,016

Dommer: Istvan Vad (Ungarn) 10 – Havde godt styr på begivenhederne bortset fra et hårdt dømt gult kort til Stephen Kelly

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s