Amkar Perm – Fulham: 1-0

Pga. stadigt groende flytterod er jeg igen kommet en smule bagud med nyhedsopdateringerne her på bloggen, men jeg vil da lige starte med den glædelige nyhed, at vi nu er kvalificeret til Europa League efter en samlet sejr over russiske Amkar på 3-2.

Kampen i Rusland bød dog ikke på de helt store opmuntringer, men ikke desto mindre fik Amkar kun scoret en enkelt pind på trods af deres dominans foran det fanatiske hjemmepublikum.

Fulhams trup var svært decimeret i forhold til seneste kamp mod russerme, da både Danny Murphy, Paul Konchesky, Bobby Zamora, Andy Johnson, Clint Dempsey samt de langtidsskadede Toni Kallio og Simon Davies ikke var til rådighed for Roy Hodgson.

Vi har tidligere været forskånet for de helt store skadeskriser, men op til denne kamp blev vi da godt nok ramt af en lavine!

Perm var i førersædet fra startfløjtet og kunne med lidt mere skarphed have distanceret Fulham med to mål allerede i den første halve time, da først Vitali Grishin brændte skammeligt inde i feltet, og brasilianske Jean Carlos dernæst måtte se sit dommedagsdrøn blive reddet af en fremragende Mark Schwarzer.

Udover de par chancer havde Fulham held til at forsvare sig i resten af halvlegen, og mandskaberne kunne gå til pause målløse.

Efter 50 minutter så Hodgson sig nødsaget til at foretage en ændring, hvis Fulham skulle udgøre nogen form for trussel mod russerne, og Diomansy Kamara blev sendt på banen i stedet for den tandløse nordmand Erik Nevland, der dog heller ikke fik en eneste bold at arbejde med.

Fulham opnåede derefter en form for momentum og havde et par hæderlige forsøg ved Zoltan Gera og Dickson Etuhu uden dog at true Sergey Narubin synderligt i Amkar-målet.

Gæsterne fortsatte med at arbejde hårdt for deres Europa League-plads, men måtte se rutinerede Martin Kushev give Amkar en livlinje i det allersidste minut, da han sikkert passerede Schwarzer med et flot hovedstød.

Både Fulham og Amkar fik gigantiske chancer for at afgøre opgøret i kampens slutsekunder, men de to indskiftere, Seol Ki-Hyeon og Nikolay Zhilyaev viste, hvorfor de ikke var i startopstillingen ved at brænde de store tilbud.

Det holdt hårdt, men Fulham er nu i det europæiske selskab for første gang siden 2002/03 sæsonen, hvor The Cottagers nåede tredje runde af den daværende UEFA Cup.

Kamp Fakta

Amkar Perm:
Narubin, Sirakov, Cherenchikov, Belorukov, Gaal, Peev, Drincic, Telkiyski (Novakovic), Grishin (Junuzovic), Jean Carlos (Zhilyaev), Kushev
Bænk: Usminsky, Pomerko, William, Kalashnikov

Mål: Kushev

Kort: Belorukov

Fulham:
Schwarzer, Kelly, Hughes, Hangeland, Pantsil, Gera, Riise (Seol), Etuhu, Baird, Duff, Nevland (Kamara)
Bænk: Stockdale, Eddie Johnson, Smalling, Saunders, Anderson

Kort: John Pantsil (63,f) Chris Baird (88,f)

Tilskuertal: 20,000

Dommer: Markus Strombergsson (SVE)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s