Transfer Round-up

Skadesplagede Duff den største profil-tilgang denne sommer

Skadesplagede Duff den største profil-tilgang denne sommer

På falderebet af transferdeadlinen fik Roy Hodgson tilføjet svenske David Elm til truppen som back-up til vores i forvejen boomende angreb.

En lidt underlig signing, føler jeg af følgende grunde:

– Som sagt har vi nok angribere i forvejen i Kamara, Nevland, AJ og Bobby, mens Clint Dempsey også kan bruges på toppen (Elm skulle dog kunne benyttes som midtbanespiller…).

– Elm er 26 og kan derfor ikke gå under prædikatet talent, og hvad status har han så? Den samme som Andranik, Seol og andre i bunden af fødekæden, hvilket formodentlig betyder, at han ikke får mange kampe i det ene år, vi har skrevet kontrakt med ham.

– Og hvad er lige meningen med at lange £500.000 ud for en spiller og så kun skrive kontrakt for ét enkelt år? Bevar mig vel, £500.000 er ikke mange penge i fodboldverdenen, men stadigvæk… Stoler vi ikke på Elms evner eller er han bare et panikkøb før lukketid?

– Han har ikke just været nogen målsluger i Sverige, hvor svenskeren har garnet sølle 12 gange i 66 optrædener…

Alt i alt et besynderligt køb, men hvad er min ærlige mening om resten af udviklingen under transfervinduet?

Fulham var det hold, der brugte mindst penge på nye spillere, og den profil, jeg efterspurgte, dukkede aldrig op….

Så opsætter jeg den følgende hypotese: Der er ingen grund til at kvalificere os til Europa League, hvis vi ikke engang kan lokke spillere til af netop den grund.

Burde Fulham ikke være en mere attraktiv destination end f.eks. Hull (Jozy Altidore), Sunderland (Darren Bent), Birmingham (Christian Benitez) eller West Ham (Luis Jimenez)?

Burde vi ikke have prøvet at lokke Altidore, Bent, Benitez eller Jimenez til i stedet for at bruge penge på en middelmådig playmaker fra WBA, en ukendt breddespiller fra Sydafrika, en 30-årig skadesplagete wing, en back-up til højreback pladsen og en fattigmands Riise?

Hvorfor vælger en fremragende spiller som Sanli Tuncay at tage til (fucking) Stoke for sølle £5 millioner, når vi er blevet sat i forbindelse med ham hele sommeren?

Jeg må indrømme, at jeg er seriøst skuffet over tilgangene til holdet! Da vi var tæt på at rykke ned i 2007/08 sæsonen, lykkedes det os at hente bedre spillere ind end i dette transfervindue!

Det kan godt være at de seneste præstationer mod henholdsvis Chelsea og Villa har påvirket min optimisme, men når du tager et kig på nedenstående liste, er ordet “Klassekøb” måske ikke det første ord, du mumler….

Fulhams Indkøb Sommeren, 2009

Stephen Kelly fra Birmingham – Gratis
Bjørn Helge Riise fra Lillestrøm – £1.5 mio.
Damien Duff fra Newcastle – £4 mio.
Kagiso Dikgacoi fra Golden Arrows – Ikke oplyst pris
David Elm fra Kalmar – £500.000
Jonathan Greening fra WBA – Lån med forkøbsret (£4 mio.!!!)

Lige lidt sure miner fra undertegnede! COYW!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s