Manchester City – Fulham: 2-1

Pga. en hektisk opstartsfase på Uni er det endnu engang lykkes mig at nedprioritere min Fulham-blog, men her kommer lige et hurtigt referat af det ærgelige nederlag mod City i midtugen.

Manchester City var i høj grad storfavoritter mod et Fulham-mandskab, der ikke rigtigt er kommet ud af startblokken endnu til den nye sæson.

City lagde da også bedst ud med chancer til Bellamy, Ireland og Tevez, men unge Stockdale har bevist, at han er værdig til at være førstereserve for Mark Schwarzer, og denne eftermiddag var han også Fulhams bedste mand.

Zoltan Gera gav hjemmebanefavoritterne et kæmpechok i det 34. minut, da han med et drømmemål smadrede bolden ind bag Shay Given fra omkring 30 meters afstand.

Et af de få spillemæssige højdepunkter fra den håbløse ungarer, som langt fra har slået til på Craven Cottage siden sit skifte fra WBA i 2006.

Dette var omtrent også Fulhams eneste reelle forsøg i første halvleg og udebaneholdet kunne gå til pause med en overraskende føring på 1-0 på trods af Citys dominans.

Anden halvleg var et stort City-pres, og i det 52. minut fik de lyseblå hul på bylden, da Gareth Barry prikkede bolden i må, efter den ellers glimrende Stockdale havde mistet overblikket i feltet på et hjørnespark.

Fulham måtte stadig modstå Citys hurtige angrebsspil, men kunne ufortjent havde taget billetten til næste runde, da Seol Ki-Hyeon i en Fulham-kontra testede Given fra tyve meters afstand, men den irske keeper hev en fin redning ud af ærmet efter at have været arbejdsløs det meste af kampen.

Begge mandskaber skulle nu forberede sig på ekstratid, og her havde Bjørn Helge-Riise en mulighed for at sende The Cottagers videre, men den norske midtbanemand sendte lige akkurat sin jordfræser på den forkerte side af stolpen.

Og i det 111. minut dukkede Kolo Toure så op og headede sit hold videre til fjerde runde efter et Martin Petrov hjørnespark, og Fulham-spillerne måtte slukørede søge mod omklædningsrummet efter endnu en pauver indsats.

Kolo Toure udtalte efter kampen, at han ikke kunne huske, hvornår han sidst havde scoret, og det summer meget godt Fulhams sæson op indtil videre….

Kamp Fakta

Man City Given, Zabaleta, Toure, Lescott, Bridge,Wright-Phillips, De Jong (Weiss 91), Barry,Ireland (Petrov 75), Tevez, Bellamy.
Bænk: Taylor, Garrido, Sylvinho, Vidal, Ball.

Mål: Barry 52, Toure 111.

Fulham Stockdale, Stoor, Baird, Smalling, Kelly,Davies (Dikgacoi 71), Greening, Riise, Gera (Anderson 120),Seol, Eddie Johnson (Elm 91).
Subs Not Used: Zuberbuhler, Watts, Saunders, Smith.

Kort: Dikgacoi, Kelly.

Mål: Gera 34.

Tilskuertal: 24,507

Dommer: Stuart Attwell

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s