Fulham – Arsenal: 0-1

Frustrationerne fortsætter på Craven Cottage denne sæson, hvor heldet og skarpheden er til at overse i en start, som kan udvikle sig til lidt af et mareridt for fansene, hvis resultaterne fortsætter med at svigte.

Kampen i går viste lovende tendenser hos de hvide fra Fulham, men ikke desto mindre manglede målene fra frontløberne, som havde store vanskeligheder med at passere den levende mur, Vito Mannone, i Arsenal-målet.

Fra start var det dog gæsterne, der lagde bedst ud, uden Mark Schwarzer i Fulham-målet måtte begive sig ud i en decideret redning, og hjemmeholdet begyndte snart at æde sig ind i kampen.

Det udmøntede i en mulighed til Clint Dempsey få minutter senere, da amerikaneren testede Mannone med et lumsk skud fra kanten af feltet, som Arsenals målmand dog ikke havde de helt store problemer med.

Efter ni minutter måtte Damien Duff udgå af kampen med en skade, som forhåbentlig er af mindre alvorlig karakter for den skadesplagede irer.

Afløser Zoltan Gera virkede opsat på at vise Fulham-fansene, at de sidste to års håbløse præstationer fra ungareren var en saga blot.

Den ungarske landsholdsspiller sendte, efter et kvarter, et fremragende indlæg ind i hovedet på Andy Johnson, men italienske Mennone reddede storslået og kom også i vejen for opfølgeren fra Clint Dempsey, der næsten ikke kunne undgå at score.

Arsenal kunne kun notere sporadiske chancer ved Cesc og danske Nicklas Bendtner, og det var hjemmebanefavoritterne, der sluttede bedst af ved et udmærket forsøg fra Gera, men igen stod en vis italiensk keeper i vejen.

I anden halvleg fortsatte Fulham de gode takter, og Bobby Zamora kunne notere halvlegens første forsøg, da han sendte et langskud snert over Arsenals mål.

Ud af det blå kom Arsenal ufortjent foran, da en ellers godt spillende Paul Konchesky upresset sendte bolden op til Bendtner midt på banen.

Efter en hurtig Gunners kontra lagde bolden pludselig i nettet bag Mark Schwarzer efter en eminent afslutning af hollandske Robin van Persie, der nemt spurtede forbi en noget passiv Aaron Hughes.

Fansene på Craven Cottage havde svært ved at kapere den udvikling, da Fulham havde været klart det farligste mandskab indtil det punkt i kampen.

Bendtner kunne have gjort det til 2-0, da han let brød igennem Fulhams bagkæde fem minutter senere, men Schwarzer stod godt placeret i Fulham-målet og kunne bokse forsøget væk.

Fulham kom dog med et modsvar ganske hurtigt, da Zamora sendte et fint indlæg indtil Andy Johnson, men endnu engang diskede Mannone op med en pragtredning!

Ukultiverede gloser fløj igennem min lejlighed, og det var næsten umuligt at fatte, at vi ikke havde scoret endnu!

Fulham fortsatte dog ufortrødent, og i det 65. minut var det tæt på at give pote, men denne gang stod stolpen i vejen for Dempseys afslutning, der lige akkurat reflekterede Bacary Sagnas fod!

Zamora var næste mand i skydeteltet, men William Gallas fik blokeret angriberens knaldhårde skud, og frustrerede Fulham-tilhængere dukkede frem på TV-skærmen, mens de rev håret op ved rødderne.

I det 77. minut fik Fulham en dobbelt hovedstødschance, da først AJ og dernæst Zamora sendte kvalificerede forsøg afsted, men den helt igennem fantastiske Mannone var som en blæksprutte og snuppede alt, hvad der blev sendt imod ham.

Enkelte halv-chancer fulgte til Arsenal, mens Fulham virkede til at have opgivet ivret, hvorefter den elendige dommer Martin Atkinsons slutfløjt lød.

Absolut godkendt indsats af drengerne, men man skal lede længe efter en anden kamp, hvor vi har brændt så mange chancer, som vi gjorde mod “ham de kalder Muren” (Intertekstuel reference til en nostalgisk Kelloggs reklame) i Arsenal-målet.

Som en lille slutnote vil jeg tilføje, at jeg igen finder Roy Hodgsons indskiftningstaktik underlig, da det havde været hensigtsmæssigt at sætte Diomansy Kamara på banen i stedet for Greening sidst i kampen.

Greening er ikke just manden, der åbner modstanderens forsvar, mens Kamara eventuelt kunne have forårsaget en smule uro i den Arsenals usikre bagkæde.

Men lad det nu ligge, for præstationen var som sagt godkendt!

Kamp Fakta

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Mark Schwarzer 8 – Havde fint styr på begivenhederne og var chanceløs ved van Persies scoring

John Paintsil 8 – Startede lidt famlende ud, men havde derefter kontrol over Arsenals venstre side, hvor Arshavin ikke kom til meget i især anden halvleg. Livsgivende tackling i det 70. minut, da Rosicky var tæt på at udbygge Arsenals føring.

Aaron Hughes 7 – Solid kamp, men burde være gået ned i en glidende tackling ved van Persies mål

Brede Hangeland 9 – Sad i størstedelen af kampen på Arsenals offensiv

Paul Konchesky 7 – Havde egentlig en glimrende kamp, men den besynderlige clearing, der førte til målet, tæller ned

Damien Duff – Udenfor bedømmelse grundet udskiftning allerede i det 9. minut

Dickson Etuhu 7 – En middelmådig første halvleg og en udmærket anden halvleg, hvor han agerede stopklods i adskillige Arsenal angreb.

Danny Murphy 7 – Har stadig problemer med sit pasningsspil og havde en kamp på det jævne med både gode og dårlige aktioner.

Clint Dempsey 7 – Lav fejlmargin i første halvleg, hvor han hele tiden var dynamisk i sit spil, men på en svag anden halvleg ryger han ned på et 7-tal.

Bobby Zamora 8 – God indsats af store Bobby-boy, der kom til flere kvalificerede forsøg og gik fint med i opspillet til flere Fulham angreb.

Andrew Johnson 8 – Gjorde hvad han kunne for at passere Mannone, men det var i høj grad umuligt denne aften.

Zoltan Gera 9 – Det bedste vi har set ungareren spille i hans Fulham-karriere, der har været præget af en ganske høj grad af underpræsteren. Arbejdssom som altid, men for en gangs skyld lykkedes hans aktioner og jeg giver især props til hans fortræffelige indlæg.

Jonathan Greening UB – Indskiftet i det 83. minut i stedet for Etuhu

Bænk: Zuberbuhler, Baird, Kamara, Riise, Smalling.

Kort: Murphy(26), Zamora(45,f), Pantsil(70,f), Konchesky(79,f).

Arsenal Mannone 11, Sagna 5, Gallas 8, Vermaelen 6, Clichy 5,Song Billong 8, Diaby 5, Bendtner 6, Fabregas 6, Arshavin 6 (Rosicky 68 – 6),van Persie 7 (Eboue 83 – UB).
Bænk: Szczesny, Vela, Ramsey, Silvestre, Gibbs.

Mål: van Persie 52.

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Martin Atkinson 5 (Gav Fulham fire gule kort i en ikke speciel ond kamp, hvoraf mindst to af dem (Konch, Murphy) ikke havde den helt store retfærdighedsgørelse! Havde også en del mærkværdige kendelser og burde dømme på et par niveauer under Premier League.)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s