Roma – Fulham: 2-1

“Røvrendt i Rom”

Sådan lyder min overskrift efter en farce af en kamp i den italienske hovedstad, hvor en korrupt fedladen hollandsk dommer fuldstændigt tog brodden af Fulham og praktisk taget forærede Roma sejren.

Men tilbage til starten af denne humongous skandale i det italienske, hvor hollandske Kevin Blom legede fandango midt på grønsværen.

Fulham sad solidt på løjerne i den italienske hovedstad gennem det meste af første halvleg, og kom fortjent foran allerede i det 19. minut, da målscoreren fra sidste opgør, Marco Andreolli, nedlagde en sprudlende Diomansy Kamara i feltet efter en kvik finte fra senegaleseren.

Kamara eksekverede selv sparket fra straffesparkspletten, og den store skare af Fulhams fans, der var taget til Rom, kunne juble sammen med spillerne på banen over den overraskende føring.

Bare fire minutter senere burde Roma dog have udlignet, da Phillippe Mexes brændte en kæmpe hovedstødschance efter Cicinho havde lagt et millimeter-præcist indlæg til franskmanden.

Fulham fortsatte, på trods af forskrækkelsen, ufortrødent med chancer til Kamara og Clint Dempsey, og burde have været foran ved pausen med 2-0 mod et Roma-mandskab, der stressede igennem hele halvlegen.

Fulhams pasningsspil var fremragende igennem alle 45 minutter, og jeg så nu frem til 2. halvleg, hvor de sidste søm skulle slås i ligkisten.

Dette blev dog forpurret af vores hollandske ven, Blom, der allerede efter fire minutter udviste Erik Nevland, som havde afløst en skadet Kamara i pausen, for en tackling bagfra midt på banen.

Nordmanden så ud til at trække sig i tacklingen, og der var ikke noget hensynsløst overhovedet i tacklingen, som helt sikkert var bemyndiget et gult kort, men rødt var ren og skær vanvid!

Så havde Fulhams angreb ligesom udspillet sin rolle, og der stod nu Roma-dominans på resten af kampen, mens Fulham-spillerne heroisk prøvede at forhindre de uundgåelige italienske scoringer.

I det 68. minut fik John Arne Riise hul på bylden, da hans skud heldigt reflekterede på brormand Bjørn Helge og snød Mark Schwarzer i Fulham-måket.

Otte minutter senere kom føringen, da det store brød, Stefano Okaka, headede Rodrigo Taddeis indlæg i kassen, selvom Schwarzer gjorde alt for at holde den ude.

Og med få minutter igen fik Paul Konchesky også marchordre, da han gik ind i en hård tackling på Taddei, men som ved Nevlands udvisning var udvisningen også af særdeles tvivlsom karakter.

Et hollandsk/italiensk burlesque show var forbi, og mens dommeren gik ned i italienernes omklædningsrum for at fejre deres sejr, måtte de slukørede Fulham-spillere indse, at korruptionen i høj grad stadig lever på italiensk grund…

En under kampen rasende Roy Hodgson havde følgende diplomatiske kommentar til kampens hovedperson, Kevin Blom:

You cannot be happy in the face of injustice. I accept the situation because the referee makes the decision but I’m not happy.I think the two red cards were very harsh. I didnt speak to the referee. I only spoke to the fourth official.

To play in the second half down to 10 men is a bitter pill to swallow.

But what can you do but accept the referee’s decision because it doesn’t change anything.

It was a fantastic performance from my players in the first half. We have been better than Roma when playing 11 against 11 in both games.”

Romas træner, Claudio Ranieri, kender tydeligvis ikke fodboldreglerne, da han kom med følgende kommentar til udvisningen:

“But I believe it was a red card as Nevland made the foul in a Roma counter-attack.”

Okay, der var så ti spillere bag bolden, og man plejer at få gult kort for et så ganske harmløst frispark, som Nevland begik, selvom det var en Roma-kontra! Men når det nu har været Ranieri selv, der har overrakt Kevin Blom en ordentlig pose Euro inden kampen, er det jo ikke så sært, at han forsvarer kendelsen (Ja, jeg er bitter!)…

Eventyret er måske forbi for Fulham i denne omgang!! To kampe igen mod CSKA Sofia på hjemmebane og Basel på udebane.

Kamp Fakta

Roma: Doni (Sergio 46), Riise, Cicinho (Taddei 46), Andreolli, Mexes, Cassetti, Pizarro, Guberti (Menez 66), de Rossi, Okaka, Baptista
Bænk: Motta, Perrotta, Cerci, Brighi.

Kort: Andreolli, de Rossi, Okaka

Mål: Riise 68, Okaka 76

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Havde et par fremragende redninger og var ganske uheldig ved begge mål

Pantsil 9 – Glimrende kamp, hvor han udviste stor sikkerhed i både pasningsspil og tacklinger.

Hughes 8 – Bundsolid burde være hans mellemnavn

Hangeland 10 – Skræmmende god til tider og havde kun en enkelt svipser gennem hele kampen

Konchesky 8 – Lidt sløv start men performede til UG indtil han fejlagtigt blev udvist af Kevin Korrupt

Dempsey 9 – Jernviljen lyste igennem, men manglede igen formatet foran mål.

Etuhu 10 – Eminent første halvleg hvor han formodentlig ikke satte en fod forkert. Nevlands udvisning kørte ham træt i anden og han blev udskiftet med Chris Baird i det 77. minut.

Greening 8 – Udmærket kamp af den langhårede playmaker, der også måtte trække et uforståeligt kort for et harmløst frispark.

Riise 8 – Lidt problemer med teknikken, men løb solen sort og kæmpede for alle bolde. Mere af samme skuffe tak! 

Gera 9 – Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Gera har fundet formen! Har pludseligt erhvervet sig en glimrende teknik og et fortræffeligt pasningsspil.

Kamara 11 – Fantastisk i den halvleg han fik, før han måtte lade sig udskifte med en skade. Udstrålede vilje og fik hele tiden sin direkte oppasser til at se dum ud! Jeg vil kalde manden en “fattigmands Thierry Henry”! Class! 

Nevland UB – Første aktion ledte til et rødt kort, som aldrig skulle være givet! Der gik ren Phillip Degen og Liverpool i den!

Zamora UB – Indskiftet i det 70. minut uden at få noget som helst at arbejde med 

Chris Baird UB – Kom ind i slutfasen, fightede og fik en ostemad
Bænk: Stockdale, Anderson, Davies, Smalling.

Kort: Hangeland, Greening, Baird

Mål: Kamara 19

Udvisninger: Nevland (49), Konchesky (89).

Tilskuertal: 20,000

Dommer: Kevin Korrupt (Blom) 00

Kamp Stats Roma Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 59% 41%
Forsøg 12 7
Indenfor målrammen 6 2
Hjørnespark 10 3
Off-sides 6 3
Redninger 1 4
Frispark 10 13
Gule kort 3 3
Røde kort 0 2
Kilde: Skysports

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s