Fulham – Portsmouth: 1-0

Efter en mildest talt resultatløs januar måned, fik Fulham endelig hul på bylden, og tilkæmpede sig en hård hjemmebanesejr over Portsmouth i midtugen.

Kampen var dog ikke specielt opmuntrende spillemæssigt for Fulhams frustrerede fans, da de økonomisk trængte gæster havde stor ære af kampen.

Pompey startede også bedst ud, hvor Kevin-Prince Boateng testede Mark Schwarzer i Fulham-målet få minutter efter startfløjtet.

Adskillelige chancer fulgte til Frederic Piquionne og Boateng, men enten stod Schwarzer i vejen eller også manglede gæsterne skarpheden.

Fulhams første reelle mulighed opstod efter cirka 25 minutter, da Aaron Hughes fik hovedet på et hjørnespark, men David James parerede med en fremragende refleksredning.

Få minutter senere brændte Stefano Okaka bogstavelig talt en 180 procents chance, da han fra en meters afstand headede ved siden af mål på trods af hverken David James eller Pompey-forsvaret var i nærheden af italieneren.

Den italienske debutant kunne have gjort sig til helt, men i stedet sad Fulham-fansene i resten af kampen og undrede sig over, hvordan man kunne misse en sådan mulighed som professionel fodboldspiller(!)

Efter pausen var det igen gæsterne, der kom bedst fra start, da Aruna Dindane sendte et superb hovedstød mod Schwarzer, men den australske keeper viste, med en god redning, endnu engang, hvorfor han er blandt de bedste målmænd i Premier League.

Fulham begyndte dog derefter at overtage spillet, og Roy Hodgson kunne notere hæderlige forsøg til en livlig Damien Duff og en svag Bobby Zamora.

I det 74. minut fik Fulham så, hvad der skulle vise sig at blive det afgørende mål, da Duff udnyttede et klodset boldtab fra Nadir Belhadj til at sende et fladt indlæg ind i boksen, hvor Jonathan Greening let kunne prikke bolden i mål bag James.

Portsmouth prøvede med et sent pres men forgæves, og de måtte en smule uretfærdigt rejse hjem uden point i bagagen.

På trods af de tre point fortsætter Fulham med at levere spil langt under standard, og man kan da godt blive nervøs for de kommende måneder.

Kamp Stats

Fulham

Mark Schwarzer 8 – Holdt Portsmouth fra fadet med et par glimrende pareringer

Stephen Kelly 03 – Kelly fortsætter sin nedadgående form med ikke at ramme en eneste medspiller gennem hele kampen.

Nicky Shorey 9 – Imponerende debut til Shorey, der løb solen sort i venstre side og virker til at være Paul Konchesky overlegen teknisk.

Brede Hangeland 8 – Solid indsats i midterforsvaret, hvor nordmanden fik hovedet på 90 % af Pompeys indlæg.

Aaron Hughes 8 – Virkede til at have styr på situationen med enkelte undtagelser.

Damien Duff 9 – Fulhams MOM endnu engang med en fremragende arbejdsindsats og en assist.

Jonathan Greening 7 – En okay indsats på en uvant plads som venstre midtbane krydret med at blive matchvinder.

Chris Baird 7 – Hæderlig indsats først på den defensive midtbane og dernæst som højreback.

Danny Murphy 6 – Endnu et bevis på, at Murphy efterhånden spiller flere elendige end fantastiske kampe.

Bobby Zamora 6 – Er stadig ikke helt kommet i gang efter sin skade, men forhåbentlig finder han formen igen inden længe.

Stefano Okaka 7 – Virkede ihærdig gennem kampen, men kan man virkelig brænde en sådan chance??

Kagisho Dikgacoi 8 – Måske den mest pasningsstærke spiller i Fulham-truppen lige i øjeblikket, og fra sydafrikanerens indtræden i kampen virkede det til, Fulham fik lidt bedre styr over begivenhederne.

Erik Nevland 7 – Som sædvanligt viser Erik The Viking vejen frem med arbejdsiver af en anden verden samtidig med, nordmanden var tæt på at komme til et par udmærkede chancer.

David Elm UB – Introduceret i det 77. minut og med til at køre sejren hjem som targetman.

Bænk: Zuberbuhler, Riise, Stoor, Smalling

Portsmouth James, Finnan, Wilson, Ben-Haim, Belhadj, Yebda,Basinas (Owusu-Abeyie 82), Boateng, O’Hara, Dindane,Piquionne (Webber 62).
Bænk: Ashdown, Rocha, Mullins, Vanden Borre, Hughes.

Kort: Ben-Haim.

Tilskuertal: 21,934

Dommer: Anthony Taylor

Kamp Stats Fulham Portsmouth
Mål 1 0
Boldbesiddelse 48% 52%
Forsøg 17 14
På mål
5 5
Hjørnespark 5 5
Off-sides 1 1
Redninger 5 4
Frispark 12 13
Gule kort
0 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s