Bolton – Fulham: 0-0

Kampprogrammet står på høj hastighed i øjeblikket, da Fulham allerede i aften skal i gang med deres anden midtugekamp på to uger, og i mellemtiden har jeg, pga. travlhed, overhovedet ikke rapporteret fra Bolton-kampen i weekenden.

Der var dog heller ikke det store at rapportere fra en eftersigende døsig match på Reebok Stadium, hvor Fulham fik et point med hjem via en mål- og chancefattig 0-0’er.

Skud på mål skulle man især kigge langt efter i de første tyve minutter, før Tamir Cohen stod for kampens første hæderlige forsøg, da han snert overplacerede sin flugter fra distancen.

Boltons Sam Ricketts og Fulhams Kagisho Dikgacoi stod for de resterende chancer i de første 40 minutter uden at Jussi Jaaskelainen og Mark Schwarzer i målene fik sved på panden.

Lige inden pausen fik Bolton dog testet Schwarzer, da Mark Davies’ forsøg reflekterede på den store målmand og op på træværket, men Fulham kunne gå til pause med 0-0.

Hele anden halvleg gik som første halvleg uden adrenalinpumpende action før Nicky Shorey i slutfasen prøvede at placere et frisparksforsøg fra distancen, men en reflektion i muren sendte forsøget lige over Jaaskelainens net.

I kampens sidste tre minutter gik kampen, i forhold til de første 87 minutters kedsomhed, op i et helt andet gear, og Johan Elmander fik en gylden chance for at score et sjældent mål.

Megafloppet fra Sverige overplacerede dog sit forsøg på trods af en gunstig position, hvilket ikke gjorde ham mere populær blandt Boltons tilhængere.

Og i overtiden så Bolton endelig ud til at nedlægge Fulham, men Kevin Davies’ mål blev annulleret; angiveligt for et skub mod Brede Hangeland, hvilket var svært at spotte.

Fulham fik dog et point med hjem (uden at have haft et skud på mål (!)), men måtte også se en ellers formstærk Kagisho Dikgacoi udgå med en skade, som ser ud til at holde den pasningsstærke sydafrikaner ude i seks uger.

Kamp Stats

Bolton Jaaskelainen, Robinson, Andrew O’Brien (Basham 63),Knight, Ricketts, Lee, Mark Davies (Elmander 57), Muamba,Cohen, Taylor (Weiss 71), Kevin Davies.
Bænk: Al Habsi, Samuel, Gardner, Wilshere.

Fulham Schwarzer, Baird, Hughes, Hangeland, Shorey, Duff,Dikgacoi (Etuhu 55), Murphy, Greening, Elm (Okaka 76),Nevland (Smalling 76).
Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Riise, Stoor.

Tilskuertal: 22,289

Dommer: Mark Clattenburg

Kamp Stats Bolton Fulham
Mål 0 0
Boldbesiddelse 49% 51%
Forsøg 21 7
På mål
8 0
Hjørnespark 2 5
Off-sides 1 1
Redninger 0 8
Frispark 9 14
Gule kort 0 0
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s