Fulham – Birmingham: 2-1

Opturen fortsætter efter nedturen i januar, og Fulham kunne i weekenden hive tre fortjente point hjem mod et Birmingham-mandskab, der inden runden var placeret over The Cottagers.

Det skulle der dog blive lavet om på søndag eftermiddag, men efter tre minutter lignede det dog allerede allerede en potentiel mareridtskamp, da Chris Baird med et bizart selvmål satte gæsterne i gang.

Lee Bowyer brød igennem i Fulhams venstre side og sendte et indlæg ind over, som Baird valgte at heade ind bag en måbende Mark Schwarzer, selvom kun holdkammerat Aaron Hughes var i nærheden af den nordirske landsholdsspiller.

Derefter stod der dog Fulham-dominans på kampen, og The Cottagers vadede i hæderlige chancer, men hverken Davies, Murphy, Gera eller Duff var heldige med deres afslutninger.

En livlig Bobby Zamora i front imponerede foran Fabio Capello, men skarpheden manglede i første halvleg på trods af den store angribers ihærdige instinkt.

Efter pausen var Fulham stadig i høj grad det bedste hold på banen, og hjemmefavoritterne blev snydt for et straffespark i det 58. minut, da stærke Scott Dann tog hånden til hjælp i feltet, uden at kontroversielle Phil Dowd lod fløjten lyde.

Få minutter senere fik Fulham dog udlignet på fremragende vis, da Damien Duff, symptomatisk for ireren, skar ind i banen og kanonerede et eminent langskud ind bag Joe Hart via den ene opstander.

Et eminent mål fra den irske landsholdsspiller, som klart  har været blandt Fulhams bedste indtil videre i denne sæson og som ligner sæsonens bedste køb.

Birminghams første rigtigt farlige forsøg stod James McFadden for i det 70. minut, da Schwarzer lige akkurat fik fingerspidserne på en afslutning fra den skotske landsholdsmand.

Det lignede et remis indtil det 90. minut, da ellers bundsolide Steven Carr valgte at bodyslamme Zoltan Gera lige uden for feltet og give Fulham en kæmpe mulighed for at tage sejren.

Den mulighed udnyttede Zamora til fulde, da han bankede bolden i kassen uden chance for Joe Hart, og Fulhams fans kunne juble over endnu tre point på kontoen.

Fabio Capello var til stede denne eftermiddag på Craven Cottage, og han må have været imponeret af Zamora, som for alvor nu banker på til det engelske landshold.

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Baird, Hughes, Hangeland, Shorey,Davies (Riise 83), Etuhu, Murphy (Smalling 90), Duff, Gera,Zamora.
Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Okaka, Greening, Elm.

Kort: Duff (63,f).

Mål: Duff 59, Zamora 90.

Birmingham Hart, Carr, Dann, Johnson, Ridgewell, Fahey,Bowyer, Ferguson (Michel 90), Larsson (Gardner 68), McFadden,Jerome (Phillips 77).
Bænk: Taylor, Benitez, Parnaby, Vignal.

Kort: McFadden.

Mål: Baird 3 selvmål

Tilskuertal: 21,758

Dommer: Phil Dowd

Kamp Stats Fulham Birmingham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 57% 43%
Forsøg 13 10
På mål
6 5
Hjørnespark 3 1
Off-sides 2 0
Redninger 5 4
Frispark 10 17
Gule kort
1 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s