Manchester United – Fulham: 3-0

Overskriften kunne lige så godt have været “Rooney – Fulham 3-0”, for det var i høj grad den formstærke angribers fortjeneste, at Fulham måtte rejse hjem med et 3-0 nederlag søndag eftermiddag.

Fulhams første halvleg gav dog forhåbninger om et udmærket resultat, da The Cottagers med en sjældent storspillende Danny Murphy gav prøver på flydende sprødt pasningsspil.

Manchester Uniteds slutprodukt manglede i høj grad i første halvleg, hvor især humørspilleren Nani og dovenlasen Dimitar Berbatov ofte tog forkerte beslutninger i det afgørende øjeblik.

Hjemmeholdet havde dog stadig første halvlegs største chancer ved Berbatov og Wayne Rooney, men Mark Schwarzer havde en udmærket dag i Fulham-målet på trods af det endelige resultat.

Bobby Zamora fik Fulhams klart største tilbud i første halvleg, da en fantastisk aflevering fra Danny Murphy fandt vej til den store angriber i feltet, men Zamoras lob lod en del tilbage at ønske.

Uniteds frustrationer begyndte langsomt at ramme overfladen, og man fornemmede, at Fulham kunne skabe et overraskende resultat på trods af deres rædselsfulde udebanestatistik.

Den fornemmelse blev dog hurtigt udslettet i anden halvleg, da Wayne Rooney, få sekunder efter startfløjtet, sendte bolden ind bag Schwarzer efter glimrende kombinationer fra de røde djævle.

Målet var første søm i Fulhams ligkiste, og da mighty Brede Hangeland måtte udgå i det 62. minut, mens Fulham manglede en central forsvarsspiller på bænken, begyndte det hurtigt at gå ned ad bakke.

Hjemmeholdet kunne dog have fået granatchok, da Bobby Zamora, i det 73. minut, pludselig sled sig alene igennem efter calamity forsvarsspil fra Nemanja Vidic, men den store angriber viste igen formen fra seneste sæson, hvor han ikke kunne ramme en bil midt på IKEA’s parkeringsplads.

Dette var dog også Fulhams eneste deciderede farlige tilbud i anden halvleg, hvor Man U (desværre) for alvor viste klassen!

Med syv minutter igen scorede Rooney sit andet mål, mens Berbatov, lige inden slutfløjt, udgjorde toppen af kransekagen med sit mål til 3-0.

En frustrerende anden halvleg efter lovende takter i første, men ikke desto mindre må man medgive, at United var klasser over Fulham i de sidste 45 minutter.

Kamp Stats

Man Utd Van der Sar, Neville (Fabio Da Silva 87), Ferdinand,Vidic, Evra, Valencia (Park 73), Carrick, Fletcher, Nani,Berbatov, Rooney.
Bænk: Kuszczak, Obertan, Corry Evans, Diouf, Gill.

Kort: Valencia.

Mål: Rooney 46, 84, Berbatov 89.

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Et par verdensklasseredninger trækker Schwarzer op på et ni-tal, på trods af de tre mål imod australieren.

Kelly 8 – Glimrende første halvleg, hvor Kelly formodentlig reddede Fulham i seks-syv situationer, men faldt med resten af holdet efter pausen.

Hangeland 9 – Spillede med stor autoritet indtil nordmanden måtte udgå med en skade i det 62. minut.

Hughes 6 – En okay første halvleg, men udspillet i anden.

Shorey 6 – Shoreys dårligste kamp for Fulham af dem undertegnede har overværet. Præget af usikkerhed.

Davies 7 – Egentlig ikke en dårlig første halvleg, hvor han løb efter alt, men blev alligevel udskiftet i pausen, muligvis med en mindre skade.

Murphy 8 – Fulham havde den gamle Danny Murphy tilbage i første halvleg, hvor han strøede om sig med overlegne afleveringer, men det blev der desværre dæmmet op for i anden halvleg, hvor han praktisk taget var usynlig.

Baird 7 – I særklasse i det meste af første halvleg, hvor han styrede den defensive midtbane med hård hånd, men da nordireren blev rykket ned på en uvant plads i midterforsvaret, så det skidt ud, mildt sagt!

Dempsey 5 – Fra hans position som hængende angriber kom Dempsey ikke til meget, og den rustne offensiv-spiller måtte ty til langskud for at teste van der Sar.

Gera 5 – Svært at se hvor den ungarske mand var på banen! Pist væk i hele kampen!

Zamora 5 – Brændte Fulhams største chancer og havde en frustrerende dag på Old Trafford.

Duff 5 – Lidt uforståeligt på bænken fra start, men havde ingen betydning for kampen, da han blev introduceret i det 46. minut.

Greening 5 – Gone! Hvis Hodgson tænker sig om, bliver Greenings lejeaftale ikke lavet om til en permanent aftale til sommer!

Nevland 7 – Satte Zamora i scene ved kampens største chance og kæmpede som en viking i de knap tyve minutter, den aldrende nordmand fik på banen.

Bænk: Zuberbuhler, Okaka, Stoor, Dikgacoi.

Kort: Murphy(55,f).

Tilskuertal: 75,207

Dommer: Michael Jones

Kamp Stats Man Utd Fulham
Mål 3 0
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 35 (!) 8
På mål
9 3
Hjørnespark 11 1
Off-sides 2 2
Redninger 3 6
Frispark 7 12
Gule kort
1 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s