Fulham – Wolfsburg: 2-1

Indrømmet; det går ganske sløvt med at opdatere bloggen i øjeblikket (Not that anyone notices!)! Job, projekt og sociale anliggender har taget over i mit liv, og derfor er tiden kostbar, hvilket bloggen har måttet lide under.

I torsdags fik jeg dog tjekket Europa League kvartfinalen ud, hvor Fulham hjemme på Craven Cottage nærmest udspillede gæsterne fra Wolfsburg gennem 70 minutter.

Konklusionen rev dog en lille ridse i mit Fulham-hjerte, da Wolfsburg, ved en ellers svag Alexander Madlung, ufortjent fik et vitalt udebanemål med hjem til folkevognsbyen.

Det var også gæsterne, der lagde klart bedst ud med et mindre pres mod de forvirrede værter; uden at det dog blev til de store tilbud.

Generelt var de første tyve minutter en mindre ørkenvandring, hvor begge mandskaber havde problemer med at få spillet til at flyde.

I det tyvende minut fik Wolfsburg så deres første chance, da Christian Gentner sendte et lavt skud afsted mod Fulhams mål, men store Mark Schwarzer fik reddet hjemmeholdet.

Få minutter senere var det hjemmeholdet og ungarske Zoltan Geras tur, da den arbejdsomme midtbanespiller tog chancen udefra, men Wolfsburgs keeper Diego Benaglio havde ikke de store problemer med Fulham-spillerens forsøg.

Den schweiziske målmand havde større problemer omkring den halve time, da Bobby Zamora tordnede en bold afsted fra tyve meters afstand, men efter lidt famlen lykkedes det Wolfsburgs ankermand at få kontrol over bolden.

Lige før pausen kunne det være blevet 1-0, da Dickson Etuhu, på et Damien Duff hjørnespark, sendte bolden snert forbi med et udmærket hovedstød.

Ligesom i første halvleg startede Wolfsburg også anden halvleg bedst, da både Edin Dzeko og Grafite havde mildest talt hæderlige chancer til at bringe gæsterne i front efter ukarakteristiske fejl i Fulham-forsvaret.

Fulham fik dog stille og roligt overtaget kampen igen, og kunne i det 59. minut bringe sig foran ved store Bobby Zamora.

Den formstærke angriber fik masser af plads uden for feltet til at placere bolden uden for Benaglios rækkevidde med en velplaceret indersideafslutning på ægte Jon Dahl manér (eller ikke!)!

Zamora viste så igen, hvilken douche han er, da han for 117. gang holdt hånden op til øret mod Fulham-fansene, på trods af ingen har buhet af ham i syv måneder…..(!)

Bare fire minutter senere bragte Duff Fulham yderligere foran, da han med en kølig afslutning i feltet passerede en chanceløs Benaglio.

Fulham fortsatte presset mod de chokerede gæster indtil, der resterede ti minutter af kampen, hvor Wolfsburg for alvor kom tilbage i kampen via intenst presspil.

Og med et minut tilbage på dommerens ur udmøntede presset i Madlungs kasse, der kan vise sig at være tough luck for Fulham i returopgøret.

Roy Hodgson indrømmede også, at Wolfsburg mål lagde en lille dæmper på sejren, men at han ovenud stadig var tilfreds med resultatet:

“The late goal, I suppose to some extent, has put a slight dampener on the performance but it shouldn’t really because if before you offered me a victory in the game and to play well I would have accepted any score. So I am not going to allow a last minute goal to dampen my enthusiasm for the game, and my belief in the players and the desire to work hard and deny the German champions.”

Fulham

Schwarzer 8 – Havde et par udmærkede redninger i løbet af kampen og kunne ikke gøre meget ved Madlungs reduceringsmål.

Davies 8 – På en uvant plads som højreback slap walisiske Davies overraskende godt fra mødet med de tyske mestre.

Hughes 8 – Solid as always!

Hangeland 6 – Ukarakteristisk svag kamp af den store midtstopper, der flere gange var ved at koste mål til modstanderen.

Konchesky 9 – Formkurven peger i vejret efter Konchs skadespause.

Duff 10 – Fulhams Man of Match! Hele tiden udfordrende i sit spil overfor Wolfsburgs defensive kæde; krydret med en kasse.

Murphy 7 – Pasningsstærk gennem det meste af kampen, før han til sidst begyndte at smide bolde væk i farlige situationer.

Etuhu 6 – Ikke nogen pragtkamp af menneskebjerget Etuhu, der var anonym i store dele af kampen.

Dempsey 6 – Er stadig langt fra det niveau, han viste inden sin lange skadespause.

Gera 8 – Run Zoltan Run! Assist til Bobbys mål!

Zamora 8 – En første halvleg til dumpekarakter, men en anden halvleg til topkarakter.

Baird UB – Fik de sidste tre minutter på banen på bekostning af en træt Danny Murphy.

Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Riise, Smalling, Greening, Elm.

Kort: Zamora (38,f).

Mål: Zamora 59, Duff 63.

Wolfsburg Benaglio, Pekarik (Martins 74), Madlung, Barzagli,Schafer, Riether, Josue, Gentner (Dejagah 84), Misimovic,Dzeko, Grafite.
Bænk: Lenz, Simunek, Hasebe, Johnson, Rever.

Kort: Madlung.

Mål: Madlung 89.

Tilskuertal: 22,307

Dommer: Damir Skomina

Kamp Stats Fulham Wolfsburg
Mål 2 1
Boldbesiddelse 47% 53%
Forsøg 11 13
På mål 7 5
Hjørnespark 1 4
Off-sides 3 3
Tacklinger 22 25
Succesprocent tacklinger 63.6% 76.0%
Succesprocent afleveringer 80.1% 74%
Redninger 6 4
Frispark 9 10
Gule kort 1 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s