Fulham – Wigan: 2-1

Marts måned er lykkeligt glemt, da vi allerede med sejren over Wigan har oversteget det antal point, som den forgangne måned bevilligede os i Premier League.

Som jeg forudsagde i optakten, blev Stefano Okaka en afgørende faktor, og det kan undre Fulham-tilhængerne, at gennemsnitlige David Elm var foretrukket fra start.

Elm var dog mand for Fulhams største chancer i første halvleg, da han først brændte et frit hovedstød på Damien Duffs indlæg og dernæst et forsøg fra en fri position i feltet.

I det 18. minut blev Fulham tilsyneladende snydt for et straffe, da Mohamed Diame blev lige lovlig nærgående på Zoltan Gera, men dommer Mark Clattenburg lod spillet fortsætte.

Paul Scharner stod for Wigans bedste tilbud i første halvleg, men måtte se sine forsøg henholdsvis overplaceret og reddet af Brede Hangeland på stregen efter Mark Schwarzer var på en mindre skovtur.

Jason Scotland tog teten i det 34. minut, da han udnyttede fint forarbejde af Marcelo Moreno til at sende et lavt skud ind bag en chanceløs Schwarzer.

Okakas indtræden i pausen gav umiddelbar succes, da han kort efter startfløjtet på anden halvleg prikkede et Gera-indlæg ind bag Chris Kirkland i Wigan-målet.

Den italienske joker har haft store problemer med at bide sig fast, men forhåbentlig betyder det, at han overhaler David Elm i det interne hierarki.

Schwarzer holdt Fulham inde i kampen, da han i det 54. minut fremragende fik reddet et Hugo Rodallega langskud i to forsøg.

Efter et udmærket Duff-forsøg, fik Fulham igen hul på bylden få minutter senere, da Hangeland, med sit første sæsonmål, headede bolden i nettet til en 2-1 føring.

Fulham styrede resten af kampen hjem uden de helt store problemer og kunne sætte de første tre point på kontoen siden 2-1 sejren over Birmingham den 21. februar.

Fulham beviste i marts, at “Månedens Manager” prisen virkelig er ramt af sort uheld!

Næste opgave er returkampen mod Wolfsburg torsdag!

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Davies, Hughes, Hangeland, Konchesky, Duff,Murphy (Baird 88), Etuhu, Dempsey, Gera, Elm (Okaka 46),Okaka (Nevland 88).
Bænk: Zuberbuhler, Shorey, Smalling, Greening.

Kort: Okaka (85,f).

Mål: Okaka 47, Hangeland 58.

Wigan Kirkland, Melchiot, Bramble, Scharner, Figueroa,McCarthy, Moreno (Sinclair 85), Diame, N’Zogbia (Watson 85),Rodallega, Scotland (Moses 61).
Bænk: Stojkovic, Gohouri, Amaya, Gomez.

Kort: Scharner, Figueroa.

Mål: Scotland 34.

Tilskuertal: 22,730

Dommer: Mark Clattenburg

Kamp Stats Fulham Wigan
Mål 2 1
Boldbesiddelse 52% 48%
Forsøg 8 16
På mål 5 3
Afleveringssucces 69.3% 68.5%
Tacklinger 31 25
Tacklingsucces 80.6 64.00
Hjørnespark 6 3
Off-sides 2 3
Redninger 2 3
Frispark 13 11
Gule kort 1 2
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s