Hamburger SV – Fulham: Optakt

Kickoff: Torsdag d. 22. april, 21:05
HSH Nordbank Arena, Hamburg

For hver runde spillet og for hver uoverskuelige udfordring overkommet dukker der en ny kamp op, som igen fortjener betegnelsen “En af Fulhams vigtigste kampe i historien”.

Denne aften er det ikke anderledes, da Fulham har taget den lange bustur til Hamburg (tak til aske) for at møde det lokale mandskab i Europa Leagues første semi-finale ud af to.

Jeg er begejstret for, at første opgør finder sted på HSH Nordbank Arena, da Fulham i tilfælde af et nederlag har en hæderlig chance for at indhente et eventuelt HSV-forspring i returopgøret.

Fulham må undvære Stefano Okaka og Nicky Shorey, der ikke er registrerede i Europa League sammenhæng grundet tidligere deltagelse med henholdsvist Roma og Aston Villa.

Den amerikanske supermand, Clint Dempsey, er tvivlsom med en lårskade, men er dog med på bussen, mens Andy Johnson stadig er på skadeslisten.

John Paintsil er til gengæld vendt tilbage efter en længerevarende knæskade, men den ghanesiske publikumsfavorit må formodentlig indtage en plads på bænken til fordel for arbejdsmanden Chris Baird.

Hos hjemmebanefavoritterne kan lynfarlige Mladen Petric, driblestærke Eljero Elia og den tyske landsholdsmand Marcell Janssen skrives på skadeslisten, hvilket ikke just gavner tyskernes chancer.

HSV er ikke inde i deres bedste stime, og træner Bruno Labbadia er en presset mand efter weekendens hjemmebane-nederlag til midterholdet Mainz.

Derfor kræves der fra ledelsens side en samlet sejr over Fulham, men gæsterne vil ikke gøre det nemt for modstanderne, og Roy Hodgson kan ende med at føre Fulham til en episk sejr og en billet videre til en europæisk finale.

Fingers crossed! COYW!

Tendens: 50-35-15

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem hjemmebanekampe: T-U-V-U-V

Nøglespiller: Ruud van Nistelrooy (Tilbage til sit nogenlunde bedste med fire mål i otte Bundesliga kampe! Har tidligere scoret 10 mål i ni kampe mod Fulham, da han spillede i United. Det skal der dæmmes op for i aften!)

Man to Watch: Ze Roberto (Tudsegammel, men stadig en glimrende playmaker)

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Baird, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-T-T-U-U

Nøglespiller: Brede Hangeland (Den norske jernmand skal holde hollandske van Nistelrooy nede, og det skal gøres med hård hånd!)

Man to Watch: Erik Nevland (Den sympatiske nordmand må formodentlig nøjes med en indskiftningstjans, men har målinstinktet til at bidrage med et vitalt udebanemål)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s