Everton – Fulham: 2-1

Efter at have opført deres egen version af Planes, Trains and Automobiles i midtugen, var Fulham tilbage på hjemlig grund, hvor de måtte give fortabt mod Everton pga. en inkompetent linjevogter af højeste karat.

Everton sad på kampen gennem alle 90 minutter, men at tabe på den måde, er forbandet ærgeligt, når vi nu stillede med en flok breddespillere, der (i de fleste tilfælde) kæmpede bravt.

De første 36 minutter bød på overraskende lidt at lave for Fulhams Mark Schwarzer, og målmanden måtte kun begive sig ud i en decideret redning ved et Tim Cahill-forsøg få sekunder efter startfløjtet.

Den russiske landsholdsspilelr, Diniyar Bilyaletdinov, stod dog for det bedste forsøg, da hans helflugter ramte stolpen allerede efter to minutter.

Og netop som Everton for alvor skulle til at presse Fulham i bund, begik VM-aktuelle Leighton Baines en kæmpebommert, da han var uopmærksom i det defensive.

En tilbagelægning fra Baines blev opsnappet af norske Erik Nevland, der med en, for ham kendetegnet, kølig afslutning passerede en irriteret Tim Howard i Everton-kassen.

Med få minutter igen burde Fulham være kommet på 2-0, da Stefano Okaka med et smart chip sendte Clint Dempsey igennem, men en horribel afslutning af den svage amerikaner forpurrede den store mulighed.

I pausen valgte David Moyes så at udskifte Biyaletdinov med Victor Anichebe, og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning fra træneren, da den store nigerianer pressede Chris Smalling til at score (endnu) et selvmål i sin korte karriere fem minutter senere.

Everton-presset fortsatte, og gæsterne var heldige med, at Louis Sahas fremragende hovedstød i det 61. minut blev blokeret af en forvirret Dempsey og gik til hjørnespark.

Efter 76 minutter burde Fulham dog være kommet foran igen, men Nevlands fine forarbejde blev spoleret af en monster-svag afslutning af Okaka.

Fire minutter senere kunne Tim Cahill så have gjort sig selv til målscorer, men australieren blev afvist af sin landsmand i Fulham-målet, der med en god redning fortsatte med at frustrere Everton-mandskabet.

Og i overtiden overså linjevogteren et klokkeklart indkast til Fulham på trods af, han stod lige foran situationen, hvorefter han vinkede til Everton-indkast.

Det Everton-indkast førte til situationen, hvor Chris Baird en smule uopmærksomt sparkede Louis Saha ned i straffesparksfeltet.

Mikel Arteta udnyttede den store mulighed og gav Evertons Europa League drømme et boost, mens Fulhams spillere svor eder på den blinde mandsperson, som i dagens anledning kaldte sig selv linjevogter.

På den lyse side kunne det være sket i en værre kamp, da ligaen ikke har den store betydning i øjeblikket, og så kunne man også notere et 5-1 nederlag til Hamburger SV, hvilket ikke gavner selvtilliden op til opgøret mod Fulham på torsdag.

Op på hesten igen drenger, og så snupper vi lige den finaleplads på torsdag!

Kamp Stats

Everton

Howard, Hibbert, Baines, Jagielka, Distin, Biyaletdinov (Anichebe, Pienaar, Arteta, Neville (Saha, Cahill, Yakubu (Baxter

Bænk: Turner, Yobo, Senderos, Wallace

Mål: Smalling (49) selvmål, Arteta (90) str.

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Udviste stor autoritet i luftrummet og kunne ikke gøre meget ved Evertons to mål.

Shorey 7 – Tilbage i startopstillingen med en solid defensiv indsats, mens hans offensive forcer slet ikke kom til sin magt.

Pantsil 7 – Stadig lidt rusten oven på en lang skadespause, men leverede dog en godkendt indsats.

Smalling 7 – Vandt 90 procent af sine hovedstødsdueller, men så en smule klodset ud i flere situationer og var igen uheldig med at lave selvmål.

Baird 9 – Fulhams Man of Match på trods af, han var uopmærksom i situationen, der gav straffespark til Everton. Var udover det fuldstændig dominerende over for Evertons offensiv.

Riise 6 – Et dumt boldtab fra den lille nordmand førte til 1-0 målet, og leverede ellers ikke varen.

Dempsey 5 – Alt alt for mange forkerte beslutninger i situationer, der kunne være ført til mål. Kostede mindst tre kæmpechancer med sit sløsede opspil! Vi vil have den gamle Clint Dempsey tilbage!

Dikgacoi 7 – Ikke prangende men faldt heller ikke igennem. Dog manglede jeg lidt offensiv gennembrudskraft fra den centrale midtbane.

Greening 8 – En udmærket kamp af den sympatiske brite, der brød flere Everton angreb, og ellers tyede til simpelt og gnidningsfrit pasningsspil.

Okaka 5 – Elendig kamp af den store italiener, der ville så meget, men udførelsen lod meget tilbage at ønske!

Nevland 8 – Poacheren slog til, når det gjaldt, og lagde op til flere chancer til de uskarpe Okaka og Dempsey.

Elm UB –

Stoor UB – Fik få minutter på banen uden at være i boldbesiddelse.

Bænk: Zuberbühler, Briggs, Kelly, Buchtmann, Andranik

Mål: Nevland (36)

Kort: Pantsil (39)

Tilskuertal: 35,578

Dommer: Lee Mason

Kamp Stats Everton Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 17 8
Indenfor rammen 7 3
Afleverings Succes 86.4% 79.7%
Tacklinger 20 28
Tackling Succes 80.0% 78.6%
Hjørnespark 10 3
Off-sides 1 0
Redninger 2 6
Frispark 7 15
Gule kort 0 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s