Fulham – West Ham: 3-2

Med hele anden garde på grønsværen lykkedes det Fulham uden de helt store problemer, trods målscoren, at slå det svageste West Ham mandskab, jeg har haft fornøjelsen af at se de sidste mange år.

Fulham lagde ud med at være spildominerende uden at det bragte de helt store chancer med sig, og man skulle helt frem til det 21. minut, før der opstod noget der mindede om en chance, da Erik Nevland blev sendt alene igennem, men Robert Greens årvågenhed forhindrede et føringsmål til hjemmeholdet.

Få minutter senere skød West Hams Mark Noble kanonen af fra 20 meters afstand, men Mark Schwarzer viste sine kvaliteter med en glimrende parade.

Clint Dempsey ville ikke stå tilbage for Mark Noble, og hamrede bolden på overlæggeren momenter senere med et fremragende langskud.

Og langskuddene fortsatte, da gæsternes Manuel Da Costa lige inden pausen sendte et 25-meters drøn afsted mod Schwarzer, men igen viste den australske målmand, hvorfor han er en af Premier Leagues bedste ankermænd.

Med få sekunder tilbage af kampen kom hjemmeholdet dog på 1-0, da Simon Davies med en eminent sukkerball fandt Dempsey bag West Hams forsvarslinje, og den elegante amerikaner kunne med en komfortabel afslutning udplacere Green i målet.

Kun 13 minutter efter pausen blev det 2-0, da Chris Baird sendte et håbløst skud afsted inde i feltet, men heldigvis for nordireren ramte den udeholdets Carlton Cole og snød fuldstændig Green i et af de mere bizarre mål på Craven Cottage i denne sæson.

Hjemmeholdet havde knapt fået armene ned, før samme Cole tog grusom revanche med et fint hovedstødsmål efter at være blevet sat op af et Scott Parker-frispark i det 61. minut.

Med omkring ti minutter tilbage af kampen begik Jonathan Spector en kæmpebrøler i West Hams venstreside, da han klodset tabte bolden til en livlig Erik Nevland, som med køligt overblik sendte den ind til indskiftede Stefano Okaka, der nemt kunne prikke bolden i mål bag Robert Green.

Ligeledes indskiftede Guillermo Franco nåede at give West Ham et trøstemål i overtiden, da han udnyttede sjusk i Fulhams bagerste rækker til at udplacere Mark Schwarzer med et præcist spark.

Reserverne kom, så og sejrede!

Fulham Schwarzer, Pantsil, Baird, Smalling, Konchesky, Riise,Greening, Dikgacoi, Davies (Okaka 70), Dempsey (Elm 85),Nevland.
Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Shorey, Gera, Etuhu.

Mål: Dempsey 45, Cole 58 og, Okaka 79.

West Ham Green, Faubert (Diamanti 61), da Costa, Upson,Spector, Behrami (Stanislas 82), Kovac, Parker, Noble, Cole,Ilan (Franco 61).
Bænk: Kurucz, Gabbidon, Boa Morte, Daprela.

Mål: Cole 61, Franco 90.

Tilskuertal: 24,201

Dommer: Andre Marriner

Kamp Stats Fulham West Ham
Mål 3 2
Boldbesiddelse 49% 51%
Mål forsøg 7 8
Indenfor rammen 2 5
Aflevering Succes 81.3% 74.2%
Tacklinger 12 20
Tackling Succes 66.7% 65.0%
Hjørnespark 9 3
Off-sides 1 3
Redninger 3 0
Frispark 14 16
Gule kort 0 0
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s