Europa League Finale: Fulham – Atletico Madrid

Kickoff: Onsdag d. 12. maj, 20:45
HSH Nordbank Arena, Hamburg

I morgen tager jeg hjem til mine forældre, låner deres Coca Cola-røde Hyundai Matrix og tager turen, sammen med en kammerat, til HSH Nordbank Arena i Hamburg for at overvære Fulhams største kamp i klubbens 131-årige historie.

Om det så er Fulhams vigtigste kamp, kan diskuteres, da vi har spillet vitale nedryknings- og oprykningsopgør tidligere i historien, men den blander sig helt sikkert i toppen, og det bliver det absolut vildeste i min tid som Fulham-fan.

Scenen er sat til Europa League finalen og modstanderen, der byder op til dans, er Liverpools banemænd fra Atletico Madrid.

På papiret er Fulham dømt som taber, men papir og den skinbare virkelighed er to forskellige aspekter, og Fulham har en reel chance for at blive en af de mest overraskende vindere af, hvad der tidligere hed, UEFA Cup’en nogensinde.

Som Atletico Madrids Simão udtrykte det i et nyligt interview:

“There is no favourite, this is 50-50.”

Atletico Madrid har en superb offensiv med netop Simão, Diego Forlán, Kun Agüero og den opstandne José Reyes, mens deres defensiv ofte halter en smule bagefter.

I målet har David de Gea dog haft en fænomenal sæson, og han udråbes allerede nu til det helt store spanske målmandshåb i en alder af bare 20 år. De Geas manglende rutine er dog et element som Fulham sandsynligvis vil forsøge at udnytte ved bl.a. dødbolde.

Reservekeeper Sergio Asenjo virker til at være Quique Sánchez Flores eneste bekymring, hvilket ikke just er opmuntrende for Madrids engelske modstandere.

Atletico Madrid har haft en sæson, der ikke går i historiebøgerne med en niendeplads i ligaen, og hvor en sejr i Europa League-finalen skal redde resterne.

Fulham har i forhold til Atletico Madrid en eminent defensiv med Mark Schwarzer på kassen og en fireback-kæde i form af Paul Konchesky, John Paintsil og det suveræne centrale makkerpar Brede Hangeland/Aaron Hughes, der dog begge har haft småskavanker i den seneste uge.

Midtbanemæssigt ser Fulham dog ikke så stærke ud som deres modpart, da Danny Murphy har set bedre dage, mens Dickson Etuhu kan spille som en brækket arm (men er dog inde i en opadgående formkurve).

På kanterne er der desværre tvivl om irske Damien Duff, der brutalt blev nedlagt af flere omgange i kampen mod Stokes brutaliser i den seneste midtugekamp.

Simon Davies, der scorede en beauty i semi-finalen, skulle gerne stille til start på den anden kant, mens den norske reserve Bjørn Helge Riise også slås med en småskade.

I front kan Zoltan Gera sagtens hamle op med Atletico Madrids modparter, og ungareren har klart været blandt Europa Leagues bedste spillere i denne sæson.

Foran ham har Roy Hodgson dybe panderynker omkring Bobby Zamoras akillessene, men forhåbentlig bliver Fulhams topscorer klar til kamp.

Hvis ikke vil Clint Dempsey formodentlig overtage frontrollen, medmindre Damien Duff også må trække sig, for så rykkes amerikaneren ud på kanten, mens norske Erik Nevland sandsynligvis bliver manden på toppen (Dette er dog et absolut “skræk-scenarie”).

Andy Johnson er definitivt ude, mens Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke er tilgængelige i Europa League.

Quique Sánchez Flores har været ude i medierne og slå fast, at Atletico Madrid ikke vil undervurdere deres engelske modstandere, men mon ikke de i baghovedet opfatter dem selv som det overlegne mandskab.

På papiret…

COYW!

Fulhams vej til finalen:

30/7/2009: FK Vetra 0 Fulham 3
Mål: Danny Murphy, Bobby Zamora og Seol Ki-Hyeon

6/8/2009: Fulham 3 FK Vetra 0 (Fulham videre 6-0)
Mål:
Dickson Etuhu, Andy Johnson og Andy Johnson

20/8/2009: Fulham 3 FK Amkar Perm 1
Mål: Andy Johnson, Clint Dempsey og Bobby Zamora

27/8/2009: Amkar Perm 1 Fulham 0 (Fulham videre 3-2)

GRUPPESPIL

17/09/2009: CSKA Sofia 1 Fulham 1
Mål: Diomansy Kamara

1/10/2009: Fulham 1 – Basel 0
Mål: Danny Murphy

22/10/2009: Fulham 1 Roma 1
Mål: Brede Hangeland

5/11/2009: Roma 2 Fulham 1
Mål: Diomansy Kamara

3/12/2009: Fulham 1 CSKA Sofia 0
Mål: Zoltan Gera

16/12/2009: Basel 2 Fulham 3
Mål: Bobby Zamora, Bobby Zamora og Zoltan Gera

DE SIDSTE 32

18/2/2010: Fulham 2 Shakhtar Donetsk 1
Mål: Zoltan Gera og Bobby Zamora

25/2/2010: Shakhtar Donetsk 1 Fulham 1 (Fulham videre 3-2)
Mål: Brede Hangeland

OTTENDEDELSFINALE

11/3/2010: Juventus 3 Fulham 1
Mål: Dickson Etuhu

18/3/2010: Fulham 4 Juventus 1 (Fulham videre 5-4)
Mål: Bobby Zamora, Zoltan Gera, Zoltan Gera og Clint Dempsey

KVARTFINALE

1/4/2010: Fulham 2 Wolfsburg 1
Mål: Bobby Zamora og Damien Duff

8/4/2010: Wolfsburg 0 Fulham 1 (Fulham videre 3-1)
Mål: Bobby Zamora

SEMIFINALE

22/4/2010: Hamburg 0-0 Fulham

29/4/2010: Fulham 2 Hamburg 1 (Fulham videre 2-1)
Mål
: Simon Davies og Zoltan Gera

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Baird, Paintsil, Kelly, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Gera, Duff, Riise, Dempsey, Murphy, Dikgacoi, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem kampe: T-T-V-V-T

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Skal revanchere sig fra en ukarakteristisk fejl, der satte Arsenal i gang i søndags, og vil 100 % blive sat på nogle alvorlige prøver)

Man to Watch: Zoltan Gera (From Zero to Hero! Gera er manden, der afgjorde semi-finalen, og hvorfor ikke fortsætte, hvor han slap)

Atletico Madrid:

De Gea, Pernia, Valera, Ujfalusi, Perea, Juanito, Dominguez, Pablo, Lopez, Raul Garcia, Camacho, Jurado, Simao, Reyes, Tiago, Assuncao, Salvio, Agüero, Forlán, Baldé

Sidste fem kampe: U-V-T-T-V

Nøglespiller: Diego Forlán (En skarp Forlán har scoret 23 mål i denne sæson, og bliver helt sikkert en enorm mundfuld for Fulhams defensiv)

Man to Watch: Sergio Agüero (Lille og væver over for Fulhams store forsvarsspillere. Yikes!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s