The Motspur Parks Græsplæne Awards!

Sæsonen 2009/10 er omme, og alle priserne er uddelt til de spillere og trænere, som har excelleret i den netop overståede sæson. Jeg vil her give mit (og udelukkende mit) bud på Årets Hold samt tage et kig på Fulhams spillerpræstationer. Ladies and gentlemen, welcome to “The Motspur Parks Græsplæne Awards”!

Årets Hold i Premier League:

The Mighty Australian

Mark Schwarzer (Fulham) – Genvalg til Mark Schwarzer på målmandsposten, der har holdt et konstant højt niveau, og i min erindring kun har lavet en enkelt blunder på 12 måneder.

Leighton Baines (Everton) – Pga. Ashley Coles skadespause opnår Leighton Baines også genvalg til årets hold, hvor den hurtige back har været indbegrebet af kontinuitet.

Patrice Evra (Manchester United) – Jeg har aldrig været Evras største fan, men kan dog ikke overse den pragt-sæson, franskmanden har haft i de sidste 12 måneder.

Michael Dawson (Tottenham) – Måske den mest forbedrede fra seneste sæson blandt de 11 udvalgte i startopstillingen. Har været en klippe i Tottenhams midterforsvar og burde efter min mening ikke været blevet skåret fra til VM.

Rio Ferdinand (Manchester United) – Man kan ikke løbe fra, at United har lukket mindst mål ind i den stærke Premier League, og Rio Ferdinand har selvfølgelig været en integral del af den bedrift.

James Milner (Aston Villa) – Er ved at spille sig ind som stamspiller på landsholdet med fremragende præstationer på Villas midtbane.

Frank Lampard (Chelsea) – Måske blev han overset til sæsonens priser af Englands fodbold-instanser, men englænderen scorede altså 22 mål fra midtbanen og toppede assist-listen med 17 oplæg! Galmatias!

Cesc Fabregas (Arsenal) – To’er på assist-listen, 15 mål og en eminent sæson for spanieren, der snart kan være fortid i Arsenal.

Florent Malouda (Chelsea) – Der var længere mellem snapsene i sidste sæson, men Malouda har, trods hans klejne statur, formået at imponere alt og alle i denne sæson, hvor han har været en evig trussel på Chelskis kant.

Wayne Rooney (Manchester United) – I angrebet hærger the usual suspects, hvor Rooney for alvor har skudt sig varm i den netop afsluttede sæson.

Didier Drogba (Chelsea) – Samme prædikat kan Drogba mildest talt også påtage sig med 29 mål og topscorer-titlen… Gudskelov for Drogba er det ikke en popularitetskonkurrence.

Bænk:

Joe Hart (Birmingham) – Udlejet fra City til Birmingham og sikke et gennembrud den unge keeper har fået med en plads på flere udvalgte hold samt en tur til Sydafrika med det engelske landshold.

Roger Johnson (Birmingham) – Foran Hart finder vi den helt store overraskelse i Birmingham, Roger Johnson, der har taget springet fra Championship til Premier League med bravour.

(C)Ashley Cole (Chelsea) – Eminent i de kampe den engelske landsholdsback opnåede før en skade satte Cashley ud af spillet.

Alex Song (Arsenal) – Det tog en del sæsoner før Songs talenter blev synlige for det engelske publikum, men så blev de i den grad også vist frem i fuld flor.

Zoltan Gera (Fulham) – En pragtsæson for ungareren, der siden november har været en af de absolut bærende spillere, hvis ikke den bærende spiller, i Fulhams opture.

Gareth Bale (Tottenham) – Et gennembrud på kanten for den unge walisiske tekniker, der har overvundet sine indledende problemer hos Spurs.

Darren Bent (Sunderland) – 24 mål for et midterhold var tæt på at sende Bent i startopstillingen samt til Sydafrika. Lethal!

Boblere:

Aaron Hughes (Fulham), Brede Hangeland (Fulham), Damien Duff (Fulham), Bobby Zamora (Fulham), Jody Craddock (Wolverhampton), Gomes (Tottenham), Jermain Defoe (Tottenham), Luka Modric (Tottenham), Aaron Lennon (Tottenham), Hugo Rodallega (Wigan), Lee Chung-Yong (Bolton), Gary Cahill (Bolton), Steven Pienaar (Everton), Tim Cahill (Everton), Glen Johnson (Liverpool), Yossi Benayoun (Liverpool),  Scott Dann (Birmingham), Thomas Vermaelen (Arsenal), Aruna Dindane (Portsmouth), Petr Cech (Chelsea), Richard Dunne (Aston Villa), James Collins (Aston Villa), Brad Friedel (Aston Villa), Wayne Bridge (Man City), Carlos Tevez (Man City), Vincent Kompany (Man City), Craig Bellamy (Man City), Nemanja Vidic (Man Utd), Ryan Giggs (Man Utd), Darren Fletcher (Man Utd), Robert Huth (Stoke), Matthew Etherington (Stoke)

Træner: Harry Redknapp (Tottenham) – Har endelig ført Tottenham til den succes, som klubbens størrelse gør den fortjent til.

Boblere: Roy Hodgson (Fulham), Alex McLeish (Birmingham), Tony Pulis (Stoke)

The Fulham Awards

Årets Spiller

Zoltan Gera – På trods af Schwarzers eminente præstationer i målet, Duffys vævre driblinger på kanten og Bobbys form i front, er ungarske Zoltan Gera, efter min mening, Årets Spiller. Den sympatiske midtbanespiller er blevet brugt som hængende angriber i denne sæson, og hans præstationer på denne position har været fremragende lige siden, han kæmpede sig ind i startopstillingen.

Boblere: Mark Schwarzer, Damien Duff og Bobby Zamora

Player of the year

Årets Kovending

Bobby Zamora – Efter en mildest talt rædselsfuld sæson begyndte Zamora pludselig at score mål i denne sæson, og var med sine 14 mål en åbenbaring i front på trods af en dårlig attitude i størstedelen af sæsonen. Blev lidt uforståeligt forbigået til den engelske landsholdstrup til fordel for Emile Heskey og Carlton Cole, der begge havde forholdsvis dårlige sæsoner.)

Bobler: Zoltan Gera

Årets Mr. Underrated

Paul Konchesky – Den engelske back var kontinuerligt blandt de bedste spillere på banen gennem den del af sæsonen, hvor den sympatiske forsvarsspiller holdt sig skadesfri. Bejlede en overgang til det engelske landshold, men som sædvanligt blev lille Fulham overset af Fabio Capello.

Bobler: Aaron Hughes

Årets Køb

Damien Duff – Den irske wing har revancheret sig fra et rædselsfuldt ophold i Newcastle, og har været blandt Fulhams bedste i store dele af sæsonen. I forhold til de kampe jeg har set, topper ireren endda min tidligere karakterskala med et gennemsnit på imponerende 8,3 over 20 kampe.

Boblere: Ingen

Årets Mr. Big Match

Aaron Hughes – Hvis der var en, der præsterede i europæisk sammenhæng var det nordirske Aaron Hughes, der gang på gang udraderede topangribere gennem sæsonen. Især mod Wolfsburg og HSV brillierede Hughes med absolutte verdensklassepræstationer, og man kan roligt kalde Hughes en mand, der præsterer i de store kampe.

Bobler: Zoltan Gera

Årets Huh?

David Elm – Langlemmet middelmådig angriber, der kvalitetsmæssigt hører til i The Championship, men Fulham har alligevel valgt at forlænge den kontrakt, svenskeren fik sidste sommer.

Bobler: Jonathan Greening

Årets Højdepunkt

Det må blive et valg mellem Zoltan Geras afgørende scoring i Europa League semi-finalen og Clint Dempseys vanvittige 4-0 mål i Europa League ottendedelsfinalen.

Bobler: 3-0’eren mod Manchester United i december

Årets nedtur

Diego Forlans andet mål i Europa League finalen kort før slutfløjt…

Bobler: Ikke meget kommer op på siden af den kolde spand vand i hovedet!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s