Bussemanden Ajax

Vi havde lov til at drømme i omkring 48 timer, før Ajax nægtede at forhandle om Martin Jol, hvilket førte til, at hollænderen i dag annoncerede sin forbliven i den hollandske hovedstad.

På trods af Jols ønske om et skifte, foretrak Ajax-ledelsen at beholde den utilfredse manager, hvilket selvfølgelig også er en langtidsholdbar situation for den hollandske traditionsklub…

Det betyder, at Fulham stadig står uden manager, og det begynder langsomt at blive kritisk!

Frustrerende.dk…!

Reklamer

Dutchman Martin Jol

Tilbage til London?

Spekulationerne tiltager og ligner mere og mere realiteter med hensyn til Fulhams ledige trænersæde, der ser ud til at blive besat af hollandske Martin Jol indenfor de næste 48 timer.

Efter min kyndige mening er Martin Jol et glimrende, og samtidig lidt overraskende, valg efter flere ugers rygter omkring Big Overpaid Baldy aka Sven Göran Eriksson.

Det er også positivt, at en manager af Jols kaliber skifter fra en hæderkronet topklub, der skal spille Champions League i den kommende sæson, til en mellemvægter som Fulham.

Rygterne omkring større manager-personligheder som Jol, Eriksson og ikke mindst Ottmar Hitzfeld tyder på, at Fulham er rykket tættere på en større vægtklasse efter de eminente præstationer de seneste par år.

Jol har tidligere haft bopæl i London, da han var manager for Spurs, og hollænderen er en mand, der nød stor popularitet hos vores naboer indtil hans lidt uforståelige fyring.

Den nuværende Ajax-træner sværger også til flydende fodbold, men forhåbentlig nedprioriterer han ikke det forsvarsmæssige, da det klart er vores store styrke.

Dog må han gerne satse lidt mere på udebane end den kære Roy, da vi ikke har vundet ude i Premier League siden åbningskampen mod Pompey i den forgangne sæson.

En appel skal lyde til Fulhams ledelse om at de skal få Martin Jol til at skrive under hurtigst muligt, så vi kan få indkøbt nogle spillere og få lidt ro omkring klubben.

Det har været en frustrerende måned for Fulhams fans, der har måttet høre på utallige rygter vedrørende deres hjerteklub, men nu skal det være slut!

COYW!

TV2 Sport For The Win!

Hvilke udbydere snupper TV2 Sports PL-kanaler?

Den 13. august går TV2 Sport gok-amok og lancerer to PL-kanaler, der sender fodbold fra den bedste engelske række 24 timer i døgnet blandet med fodbold-dokumentarer og andet guf for fodbold-feinschmekere.

TV-kontrakten løber tre år frem i tiden, og fodbold-fans vil kunne følge alle 380 PL-kampe enten live eller forskudt på kanalerne TV2 Sport Premier League og TV2 Sport Premier League HD.

Udover dette ekstraordinære indhold får hovedkanalen, den ordinære TV2 Sport, også rettighederne til at vise højdepunkter for dem, som ikke har mulighed for at følge de to PL-kanaler.

Viasat distribuerer i første omgang de to nye kanaler til deres parabol- og bredbåndskunder, men der skulle foreligge yderligere forhandlinger med andre distributører.

Her i Dobbelt A har AN-TV monopol på det meste, og det faktum at deres bestyrelse består af en flok gamle nisser (samt at de plejer at røvrende deres kunder), betyder formodentlig at vi må undvære kanalerne, men nu må vi se…

Ny Hjemmebanekit!

For få dage siden lancerede Fulham den nye hjemmebanedragt til den nye sæson, hvilken kan ses på nedenstående billede.

Det nye stof!

Kappa udtaler om trøjen:

“The new kit continues in Fulham’s traditional black and white, and incorporates the well-known Omini Kappa logo of the back-to-back male and female silhouette. Inspired by Kappa’s Kombat 2010 kit range and is characterised by attention to detail: 3-needle seam with covering, ergonomic cuts on the sides, customised embroidery and the new V neck that gives new personality to the shirt.”

Jeg var forhåbningsfuld med Kappa som trøjesponsor, da de som regel producerer kvalitet, men for at være helt ærlig falder dragten slet ikke i min smag.

Designet grænser til en middelmådigt 90’er-trøje, sponsor-emblemet er tudegrimt med et tåbeligt slogan positioneret nedenunder(!), samtidig med det er placeret på spillerens bryst, hvilket ser helt abnormt ud!

Det er ikke en trøje, jeg har tænkt mig at investere i, medmindre den ryger ned i pris i fremtiden…

You can do better Kappa!

Manager Til Weekenden!

Det rygtes, at Fulham inden så længe afslører den nye mand i det varme sæde på Craven Cottage efter Roy Hodgsons skifte til Liverpool.

Allerede her i weekenden skulle brikkerne falde på plads, men den historie har vi jo også hørt før i diverse tabloid-medier…

Ny mand i førersædet er Martin Jol, der er blevet uenig med Ajax’s ledelse omkring sin transfer-kitty til den nye sæson.

Hollænderen skulle have overhalet alle de andre bejlere indenom, og det rygtes, at han allerede er fløjet til London for at tale kontrakt med Fulhams Alistair Mackintosh.

Forhåbentlig falder det hele på plads indenfor ganske kort tid!

Volzy Til St. Pauli

Volzy ist ein St. Paulier!

For godt og vel en måned siden kunne Fulham-fansene glæde sig over, at en af deres absolutte favoritter, Moritz Volz, havde fundet sig en ny klub efter at have gået kontraktløs i et helt år.

Besynderligt, at den lille tysker ikke har fundet et hold før nu, da hans spillemæssige kvaliteter er ganske habile, og det er min overbevisning, at forsvarsspilleren sagtens kunne gå ind og forstærke et mindre hold i en af de større nordeuropæiske ligaer (Tyskland og England.red).

Jeg må også ærligt indrømme, at jeg til tider savner den godmodige højrebacks stabilitet, da Johnny Paintsil, uanset hvor sympatisk han er, til tider kan være lidt af en gambler på samme plads med nogle underlige beslutninger til følge.

Volzy gjorde sig populær i det sydvestlige London med solide præstationer, en down-to-earth attitude og hans færden på en såkaldt “folding bike” samt det faktum, at han scorede det 15.000 mål i Premier Leagues historie (15.000 Volz!).

Derfor var det vemodigt, at vi måtte sige farvel til kult-helten sidste sommer, der siden altså har selvtrænet i bl.a. Fulham.

Men nu har han endelig slået sig ned i sit fødeland og har skrevet kontrakt med verdenskendte St. Pauli, der netop er rykket op i Bundesligaen til den kommende sæson.

Forhåbentlig får jeg chancen for at følge Volz i hans videre karriere!

Good luck Volzy and keep on truckin’!

Er Schwarzer Tæt På Arsenal?

Sympatiske Schwarzer tabt for klubben?

Flere kilder har på det seneste rapporteret, at Fulham har accepteret et bud i nærheden af £3.5 millioner fra London-kollegaerne, Arsenal.

Derudover skulle australieren allerede være taget til det nordlige London for at gennemgå en lægeundersøgelse, hvilket kan konkludere hans ophold hos The Cottagers.

Et kæmpetab for Fulham, der allerede har lidt et væsentligt nederlag ved at bryde samarbejdet med Roy Hodgson.

Schwarzer har måske været den Fulham-spiller med mest kontinuitet i sit spil i de seneste to sæsoner efter sit skifte fra nedrykkerne, Middlesbrough.

Som afløser for Schwarzer har Fulham udset sig aldrende David James og unge Joe Hart som potentielle kandidater, hvor jeg især er begejstret for sidstnævnte.

Det kan dog blive en umulig kamp at hente Hart til Craven Cottage, da Manchester City pure har afvist alle bud på den glimrende landsholdskeeper.

David James overvejer desuden et tilbud, om at blive spillende manager i sin nuværende klub Portsmouth, og det er derfor også tvivlsomt, om han er interesseret i et skifte.

En skuffende sommer fortsætter for The Cottagers!

Suk…