Dutchman Martin Jol

Tilbage til London?

Spekulationerne tiltager og ligner mere og mere realiteter med hensyn til Fulhams ledige trænersæde, der ser ud til at blive besat af hollandske Martin Jol indenfor de næste 48 timer.

Efter min kyndige mening er Martin Jol et glimrende, og samtidig lidt overraskende, valg efter flere ugers rygter omkring Big Overpaid Baldy aka Sven Göran Eriksson.

Det er også positivt, at en manager af Jols kaliber skifter fra en hæderkronet topklub, der skal spille Champions League i den kommende sæson, til en mellemvægter som Fulham.

Rygterne omkring større manager-personligheder som Jol, Eriksson og ikke mindst Ottmar Hitzfeld tyder på, at Fulham er rykket tættere på en større vægtklasse efter de eminente præstationer de seneste par år.

Jol har tidligere haft bopæl i London, da han var manager for Spurs, og hollænderen er en mand, der nød stor popularitet hos vores naboer indtil hans lidt uforståelige fyring.

Den nuværende Ajax-træner sværger også til flydende fodbold, men forhåbentlig nedprioriterer han ikke det forsvarsmæssige, da det klart er vores store styrke.

Dog må han gerne satse lidt mere på udebane end den kære Roy, da vi ikke har vundet ude i Premier League siden åbningskampen mod Pompey i den forgangne sæson.

En appel skal lyde til Fulhams ledelse om at de skal få Martin Jol til at skrive under hurtigst muligt, så vi kan få indkøbt nogle spillere og få lidt ro omkring klubben.

Det har været en frustrerende måned for Fulhams fans, der har måttet høre på utallige rygter vedrørende deres hjerteklub, men nu skal det være slut!

COYW!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s