Fulham – Wolverhampton: 2-1

Grim skade til Zamora

En yderst fortjent sejr over et fysisk-spillende Wolverhampton-mandskab blev lørdag overskygget af en horribel skade til Bobby Zamora, der nu er ude i mindst fire måneder med en brækket ankel.

Fulham kan dog glæde sig over sejren på trods af Zamora-nedturen, og Mark Hughes er stadig ubesejret, hvilket betyder, at The Cottagers på nuværende tidspunkt indtager femte-pladsen i Premier League.

Det var også Fulham, der lagde bedst ud i opgøret mod Wolverhampton, og allerede efter få minutter blev Simon Davies klart nedlagt i straffesparksfeltet af en klodset Jody Craddock, men dommer Phil Dowd havde en horribel eftermiddag på Craven Cottage, og hans fløjte forblev tavs.

I det 10. minut var det så gæsterne, der først kom på tavlen, da Jelle van Damme udnyttede (endnu) et koncentrationssvigt hos John Pantsil til umarkeret at passere en chanceløs Mark Schwarzer ved højre opstander.

Midt i halvlegen kunne man høre gysene på hele Craven Cottage, da Zamora vred sig i smerte og var nødsaget til at modtage oxygen efter en hårdhændet behandling fra Karl Henry.

Til Henrys forsvar virkede den hårde tackling til at være fair, men desværre hjælper det ikke Zamora, der nu står over for en længere pause midt i hans livs form.

Wolverhampton brugte dog en halv-brutal taktik til kampen, og dommer Dowd undlod at straffe forseelserne, hvilket ikke gjorde ham mere populær på The Cottage.

Fulham dominerede dog begivenhederne, men skarpheden var til at overse, hvilket Danny Murphys frispark lige før pausen ganske godt symboliserede, da det røg langt over Marcus Hahnemanns mål.

Flere beslutninger fra Dowd gjorde, at stemningen i pausen var på nulpunktet, og Mark Hughes virkede heller ikke specielt tilfreds, hvilket dommeren også fik at vide.

Efter pausen stod den igen på Fulham-dominans, og belønningen kom allerede efter fire minutter, da indskiftede Zoltan Gera lagde bolden til rette for Moussa Dembele, der med en fin afslutning mellem venner og fjender ramte netmaskerne bag Hahnemann.

Få øjeblikke senere var Gera selv ved at gøre det til 2-1, men ungareren måtte se sit stilfulde saksespark gå snert over Wolverhamptons mål.

Midt i halvlegen blev Fulham og Simon Davies snydt for eftermiddagens andet klare straffespark, da waliseren snød udeholdets offside-fælde, og alene med Hahnemann blev den lille midtbanespiller nedlagt, men igen vinkede Dowd afværgende til stor måben fra hjemmebanepublikummet.

Det førte til en Wolves-kontra, som endte med et frispark til gæsterne efter Aaron Hughes nedlagde Kevin Doyle lige uden for feltet.

På det efterfølgende frispark fik Doyle hovedet på Matthew Jarvis’ frispark, men en hurtig reaktion fra Schwarzer forhindrede Wolverhampton i endnu engang at tage en ufortjent føring.

Dommer Dowd var nu begyndt at hive kortene frem, og Wolverhampton kunne mønstre et større antal gule indenfor ganske få minutter, efter manden i sort var begyndt at tage sit job seriøst.

I det 79. minut brød en sublim Dembele igennem i højre side, men desværre for Fulham fik Davies ikke ordentlig ram på belgierens flade indlæg, og en lettet Hahnemann kunne se bolden gå en meters penge forbi mål.

I overtiden begik Christophe Berra sin anden ulovlige forseelse indenfor ti minutter, og den skotske forsvarer måtte dermed gå den tunge gang ned i omklædningsrummet efter at have modtaget det røde kort.

Dembele udnyttede frisparket til fulde og sparkede fladt igennem muren, mens en målløs Hahnemann kun kunne følge bolden de sidste meter ind bag ham i nettet.

En absolut fortjent sejr, hvor Fulham kunne have vundet med tenniscifre, hvis ikke det var for en rædselsfuld dommerpræstation fra Phil Dowd.

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Pantsil (Baird 46), Hughes, Hangeland, Kelly, Davies, Etuhu, Murphy, Dempsey (Eddie Johnson 83), Zamora (Gera 30), Dembele.
Bænk: Etheridge, Riise, Greening, Halliche.

Kort: Pantsil, Hangeland, Murphy.

Mål: Moussa Dembélé (49, 90)

Wolverhampton Hahnemann, Van Damme (Fletcher 46), Mancienne, Foley, Berra, Jarvis, Henry, Craddock, Ward, Ebanks-Blake (Guedioura 85), Doyle (David Jones 61).
Bænk: Hennessey, Elokobi, Stearman, Bent.

Udvisning: Berra (90).

Kort: Mancienne, Ward, Jarvis, Berra, Henry, David Jones.

Mål: Van Damme (10)

Tilskuertal: 25,280

Dommer: Phil Dowd

Kamp Stats Fulham Wolves
Mål 2 1
Boldbesiddelse 63% 37%
Forsøg 17 8
Indenfor rammen
3 2
Afleveringssucces 81.3% 70.8%
Tacklinger 14 16
Tackling Succes 71.5% 75.0%
Hjørnespark 6 6
Off-sides 6 2
Redninger 1 1
Frispark 9 19
Gule kort
3 5
Røde kort
0 1
Kilde: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s