West Ham – Fulham: 1-1

Fulham havde chancerne men var uheldige med ikke at bryde deres pauvre udebanestatistik, da de lørdag spillede 1-1 mod West Ham på Boleyn Ground.

Hjemmeholdets Robert Green stod igen over for sin nemesis, Clint Dempsey, der scorede et bizart mål mod målmanden under dette års VM, og ironisk nok skulle Dempsey igen passere keeperen denne eftermiddag.

Det var også Dempsey, der kunne noteres for kampens første afslutning, da han få øjeblikke efter startfløjtet sendte et forsøg afsted fra distancen, men den hårdføre amerikaner måtte se sit forsøg gå ved siden af Greens mål.

Hjemmeholdet første forsøg kom et par minutter senere, da en formstærk Frederic Piquionne fik hovedet på et Mark Noble-hjørnespark, men mexicanske Carlos Salcido fik blokeret angriberens forsøg på stregen.

Det var dog Fulham, der kom bedst fra start, og det ellers notorisk svage udehold var klart dominerende i de første ti minutter, men Damien Duffs overplacerede langskud var det eneste nævneværdige forsøg fra The Cottagers.

West Ham kom langsomt ind i opgøret, og man kunne ane den selvtillid, som The Hammers har opbygget gennem sejre over Sunderland og Tottenham i henholdsvis cup og liga.

I det 31. minut blev Fulham snydt for et klokkeklart straffespark, da Lars Jacobsen hægtede hurtige Eddie Johnson i feltet, men for 117. gang i denne sæson var The Cottagers uheldige med at have en inkompetent dommer, denne gang i form af Andre Marriner.

Ikke lang tid efter fik Mark Hughes og co. dog alligevel noget at glæde sig over, da Dempsey med en kattepote fik afsluttet et stilfuldt Fulham-angreb uden chance for Green i West Ham-målet.

Den amerikanske fighter havde fået en hårdhændet behandling af de store West Ham-forsvarere i den første halve time, men det så ikke ud til at kue landsholdsspilleren, der holdt hovedet koldt i afslutningsøjeblikket.

Lige efter pausen var det samme Dempsey, der sendte en fornem afslutning afsted, hvor bolden kyssede det øverste af overlæggeren, mens Green måtte se måbende til.

Med Fulham i førersædet skulle der dog et kæmpe defensivt koks til at lukke West Ham ind i kampen.

En ganske ufarlig situation foran Fulhams felt førte til, at ellers solide Brede Hangeland hovedløst smed bolden hen i fødderne på en West Ham-angriber, og efter få spilstationer kunne Piquionne let udligne for hjemmeholdet.

Fulhams altdominerende hovedperson, Dempsey, fik efter 65 minutter driblet sig ind i hjemmeholdets felt, men Green var vågen og fik blokeret den amerikanske landsholdsspiller.

Og med tyve minutter igen headede Dempsey snert over West Hams mål til stor frustration hos de Fulham-fans, der havde taget turen fra det vestlige til det østlige London.

De sidste femten minutter bød på en større håndfuld tilbud til Fulham, men både Dickson Etuhu og Simon Davies var ikke heldige med deres afslutninger, mens indskiftede Diomansy Kamara burde have scoret på sin friløber i overtiden, som i stedet håbløst blev sendt over Greens mål.

Syv kampe spillet; seks uafgjorte og en enkelt sejr…

Sejrene er sjældne, men vi er i det mindste stadig ubesejrede…

Kamp Stats

West Ham Green, Jacobsen, da Costa, Upson, Gabbidon, Barrera (Cole 69), Parker, Noble, Boa Morte, Obinna, Piquionne.
Bænk: Stech, Tomkins, Kovac, McCarthy, Ilunga, Stanislas.

Kort: Gabbidon, Parker, Upson.

Mål: Piquionne 51.

Fulham Schwarzer, Baird, Hangeland, Hughes, Salcido, Davies (Riise 90), Etuhu, Murphy, Duff (Gera 69), Eddie Johnson (Kamara 77), Dempsey.
Bænk: Etheridge, Pantsil, Greening, Halliche.

Kort: Dickson Etuhu (36,f).

Mål: Clint Dempsey 33

Tilskuetal: 34,589

Dommer: Andre Marriner

Kamp Stats West Ham Fulham
Mål 1 1
Boldbesiddelse 45% 55%
Forsøg på mål
12 17
Indenfor rammen
3 4
Aflevering Succes 75.8% 77.0%
Tacklinger 16 15
Tackling Succes 68.8% 80.0%
Hjørnespark 2 3
Off-sides 2 0
Redninger 3 2
Frispark 24 8
Gule kort
3 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s