Fulham – Tottenham: Optakt

Sted: Craven Cottage Dato: Lørdag, 16. oktober Kick-off: 16.00

Efter hvad der har virket som en månedslang international pause, kan vi endelig vende tilbage til det, der gælder, nemlig Barclays Premier League.

Mark Hughes’ tropper er på en svær opgave hjemme mod Harry Redknapps Tottenham, der, efter svage udebanekampe mod West Ham og Wigan, vil revanchere sig på Craven Cottage.

Spurs har desuden ikke vundet på Craven Cottage i otte opgør, så oddsene er dog ikke just på Redknapps side!

Hughes har dog for vane at spille uafgjort, og på papiret ligner kampen mod Tottenham i høj grad også et remis, men forhåbentlig kan vi prikke en enkelt ind og løbe med en snæver sejr i det interessante opgør.

Moussa Dembélé står til et comeback hos Fulham efter at have siddet ude med en skade, siden Stokes Andy Wilkinson hakkede ham ned i Carling Cuppen for tre uger siden (og man undrer sig over Murphys beskyldninger i det engelske…!).

Et andet længeventet comeback for Andy Johnson kan komme på tale de kommende uger, efter den lille angriber har været ude i hele ni måneder med en knæskade. Mark Hughes har i den grad brug for offensive kræfter med henblik på Bobby Zamoras brækkede ankel, der holder landsholdsangriberen ude det meste af sæsonen, så AJ’s comeback er tiltrængt. Desværre bliver det dog ikke i denne uge, har Hughes netop bekræftet i en pressemeddelelse.

Fredrik Stoor og Kagisho Dikgacoi kan også vende tilbage, efter skader har holdt duoen ude i startfasen af sæsonen, men både Stoor og Dikgacoi hører til i periferien af truppen, så de må dog nok kigge langt efter spilletid på trods af at være blevet fit for fight.

Det skal desuden blive spændende at se, om Murphy falder helt igennem, efter at der har været en del polemik omkring den aldrende kaptajn i pausen, og det kan tænkes, at midtbanespilleren mentalt ikke er klar til kampen.

Philippe Senderos (akillessene) og som sagt Zamora er begge ude med længerevarende skader, mens Stephen Kelly stadig er en uge fra kampform efter at have pådraget sig en lægskade mod Everton.

I sidste øjeblik har midtbanekrigeren Dickson Etuhu skadet sin ankel, så nigerianeren vil heller ikke kunne stille til start mod Spurs, mens også Damien Duff er sorteret fra med en læg-skade.

Med Dickson og Duffs fravær står Hughes med større problemer især centralt, hvor det forhåbentlig ikke bliver til spilletid for Mr. Backpass, Jonathan Greening, da det vil være kollektivt selvmord i en kamp mod så stærkt et hold som Spurs.

Derimod ser jeg enten Chris Baird eller førnævnte Dikgacoi som løsningen, men spørgsmålet er, om Hughes gør det samme? For hvis Baird rykkes op på midtbanen, er Hughes nødsaget til at bruge Johnny Paintsil, der ellers ikke er i kridthuset hos træneren efter rædselsfulde præstationer i den indledende fase af sæsonen.

Fulham

Schwarzer, Stockdale,

Paintsil, Baird, Hangeland, Hughes, Briggs, Salcido, Halliche, Stoor

Gera, Riise, Murphy, Dikgacoi, Etuhu, Davies, Greening, Dempsey

Elm, E Johnson, A Johnson, Dembélé

Formodet startopstilling: Schwarzer; Salcido, Hangeland, Hughes, Paintsil; Davies, Murphy, Baird, Gera; E Johnson (Dembélé) Dempsey

Man to watch: Danny Murphy (Kan han koncentrere sig midt i mediestormen?)

Sidste fem hjemmekampe: U-V-V-V-T

______________________________________

Spurs har en del skadesproblemer især i forsvaret forud for Fulham-opgøret samt storkampen mod Internazionale i midtugen i Champions League.

Kronisk skadede Ledley King (knæ) og forsvarskæmpen Michael Dawson (knæ, ankel) er helt ude af billedet, mens William Gallas (lyske), Benoit Assou-Ekotto (knæ) og Younes Kaboul (lår) er tvivlsomme, hvilket efterlader Redknapp med lidt af en defensiv hovedpine.

Derudover er Aaron Lennon (ryg), Jermain Defoe (ankel) og Jamie O’Hara (ryg) heller ikke tilgængelige til matchen på The Cottage.

Tottenham

Gomes, Cudicini

Hutton, Bassong, Corluka, (Assou-Ekotto), (Gallas), (Kaboul),

van der Vaart, Sandro, Palacios, Jenas, Bale, Kranjcar, Modric, Huddlestone

Keane, Crouch, Pavlyuchenko

Formodet startopstilling: Gomes; Corluka, Huddlestone, Bassong, Hutton, Bale, Jenas, Modric, van der Vaart; Pavlyuchenko, Crouch

Man to watch: Rafael van der Vaart (Lidt af en åbenbaring indtil videre i den hvide Spurs-trøje og en frygtindgydende modstander for Fulhams defensiv)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s