Halv-Deprimerende Update!

 

Det har været en større omgang elendighed, siden jeg mistede gejsten i min færd i bloguniverset.

Det har betydet, at jeg, hver eneste weekend, har siddet flæbende med ansigtet i mine rynkede blege hænder…

Det giver sig selv, når man kigger på resultaterne:

Den 10. november – Chelsea vs. Fulham 1-0 – En kamp hvor vi i store dele af kampen var på hælene, men hvor vi i sidste ende, med lidt held, kunne have udlignet på et sent pres.

Den 13. november – Newcastle vs. Fulham 0-0 – På undertegnedes fødselsdag lykkedes det heller ikke at hive en sejr hjem mod et middelmådigt Newcastle-mandskab.

Den 21. november – Fulham vs. Man City 1-4 – Live i TV slukkede jeg efter 0-3 målet i første halvelg, hvor Fulham faldt helt sammen mod Mark Hughes’ tidligere klub i sæsonens hidtil værste indsats.

Den 27. november – Fulham vs. Birmingham 1-1 – Et gyseligt opgør på hjemmebane mod en anden nedrykningsbejler, hvor Fulham heller ikke havde formatet til at sikre sejren på trods af en overvægt i boldbesiddelse.

Den 4. december – Arsenal vs. Fulham 2-1 – David mod Goliath endte med at blive Fulham mod Samir Nasri, da den franske magiker effektivt satte gæsterne på plads med et par geniale scoringer.

Den 11. december – Fulham vs. Sunderland 0-0 – Endnu en pauver indsats på hjemmebane ender med det 117. remis i Mark Hughes’ Fulham-karriere.

Den 26. december – Fulham vs. West Ham 1-3 – Sæsonens anden ydmygelse på hjemmebane for The Cottagers, der efter en lovende start gav West Ham alle tre point i en gavepose med tre personlige defensive fejl. Det blev ikke bedre af, at kampen blev vist live i dansk tv…

Den 28. december – Stoke vs. Fulham 0-2 – En lidt overraskende sejr til Fulham, der ikke havde vundet på udebane siden første spillerunde i sidste sæson(!). Chris Baird blev den noget overraskende helt, da han med to glimrende scoringer gav Fulham-fansene en smule at smile over midt i nedrykningsræset. Det var samtidig Bairds første og andet mål for Fulham siden sit skifte fra Southampton tilbage i 2007.

Den 1. januar – Tottenham vs. Fulham 1-0 – Jeg var til stede på White Hart Lane medbringende tømmermænd og en middelmådig Tottenham-frankfurter, da Fulham tabte knebent 1-0 til Spurs. Jeg var dog mere positiv efter end før kampen, da Fulham viste lovende takter i store dele af kampen og var deciderede uheldige med at gå tomhændet hjem på et heldigt Gareth Bale mål. Dette betød også, at jeg blødede en smule op i forhold til manager Mark Hughes, som jeg så småt var begyndt at miste tiltroen til.

Det var updaten for denne gang og det første indlæg i en rum tid!

Jeg må op på hesten igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s