Fulham – West Bromwich Albion: 3-0

Efter det indledende nederlag til Spurs den 1. januar, blev året for alvor skudt i gang for The Cottagers, da de tirsdag slog West Bromwich med en overbevisende 3-0 sejr.

Fulham startede dog en smule vaklende ud, og David Stockdale måtte agere redningsmand på et par store WBA-chancer ved henholdsvis Peter Odemwingie og Jerome Thomas.

Stockdale havde afløst Mark Schwarzer i mål, efter at sidstnævnte var rejst med Australien til Asian Cup, og den unge afløser viste igen, han er værd at satse på i fremtiden.

Resten af halvlegen forløb useværdigt fra begge sider indtil slutfasen, hvor Brede Hangeland snert overplacerede sit hovedstød efter et

Dempsey scorede sit syvende sæsonmål

hjørnespark, og den store nordmand måtte i stedet tage til takke med en ikke-intenderet knytnæve fra Scott Carson.

I overtiden af første halvleg måtte samme Carson græmme sig, da han ikke formåede at parere et kanondrøn af Simon Davies, og den arbejdssomme waliser kunne fejre sit andet sæsonmål med manér.

Anden halvleg blev spil til et mål, og Fulhams føringsmål virkede fuldstændigt til at revet motivationen ud af gæsterne.

Efter et par udmærkede chancer i startfasen, var det Dempsey, der hoppede højest på et Davies-hjørne og med et kraftigt hovedstød kunne passere en chanceløs Carson.

Knap ti minutter senere måtte WBA-forsvaret igen strække gevær ved et velplaceret Davies-hjørne, hvilket kom Hangeland til gode, der denne gang sikkert udplacerede sin banemand fra første halvleg.

Fulham fortsatte med at dominere indtil fem minutter før tid, hvor WBA fik fornyet “tro” på en udligning, men hjemmeholdet var gæsterne overlegne på dagen og kunne fortjent sætte tre point på kontoen efter en overbevisende indsats.

Sejren var på en billig baggrund, da WBA manglede størstedelen af deres forsvarskæde, men det var samtidig et selvtillidsboost for både spillerne, fans og ikke mindst Mark Hughes, der har følt sig presset den seneste måned.

Græsplænens Analyse

David Stockdale – Den unge keeper viste endnu engang format mellem stængerne, og med Schwarzers fremskredne alder kan det ikke vare længe, før Stockdale bliver førstevalg hos The Cottagers. Forhåbentlig går Fulham ikke ud og investerer i en andenmålmand foreløbigt, da dette vil sætte Stockdales udvikling i stå.

Carlos Salcido – Mexicaneren startede imponerende ud, men landsholdsspilleren har i de seneste måneder kostet flere mål, hvilket har kostet ham pladsen. Med Chris Bairds gode form in mente, virker mexicaneren til at have mistet sin stamplads permanent, og han kan eventuelt allerede tænkes at søge nye græsgange til sommer.

Danny Murphy – Efter et par udmærkede kampe mod Stoke og Tottenham var det tilbage til gamle dyder for den aldrende kaptajn. Gang på gang blev han håbløst sat pga. sin manglende hurtighed, og hans indflydelse på kampen var minimal. Tidligere PL-hold er rykket ned i deres vedholdenhed på at bruge tidligere storspillere i startopstillingen – Giv nu Danny-boy et trænerjob og sæt ham på bænken.

Mark Hughes – Selvom han ikke har givet udtryk for det, har han været en presset mand den seneste måned men med sejre over Stoke og WBA samt en fin indsats mod Spurs, er der fornyet optimisme i Fulham-lejren, hvilket også har haft indflydelse på undertegnedes humør.

Bjørn Helge Riise – Den robuste nordmand fik chancen, da han med otte minutter igen afløste super Davies. Nordmanden spolerede dog flere kontraer og mistede bolden et utal af gange med sin klodsede førstegangsberøring. Forhåbentlig ryger han i transfervinduet!

Kamp Stats (Karakterer efter 13-skalaen)

Fulham Stockdale 8.5, Pantsil 9, Hangeland 8.5, Hughes 8, Baird 8.5, Davies 11 (Riise 82), Murphy 6, Etuhu 7.5, Duff 8.5, Dempsey 9 (Eddie Johnson 87), Kamara 5.5 (Gera 63 – 7).
Bænk: Etheridge, Salcido, Greening, Halliche

Man of match: Simon Davies (Den lille waliser fortsætter sin, personligt, glimrende sæson med en eminent arbejdsmoral krydret med to assists og et tordendrøn af et mål.

Flop of the match: Diomansy Kamara (Doven og uengageret gennem 63 minutter, hvilket er meget sigende for senegaleserens sæson)

West Brom Carson, Hurst, Zuiverloon, Jara, Cech (Shorey 33),Dorrans, Mulumbu (Fortune 62), Brunt, Morrison (Cox 69),Thomas, Odemwingie.
Bænk: Myhill, Tchoyi, Miller, Meite.

Kort: Odemwingie.

Tilskuertal: 23,654

Dommer: Martin Atkinson

Match Stats Fulham West Brom
Goals 3 0
Possession 51% 49%
Goal attempts 13 16
On Target 5 3
Passing Success 81.5% 80.1%
Tackles 32 29
Tackles Success 75.0% 72.4%
Corners 7 4
Off-sides 0 2
Saves 3 2
Fouls 7 11
Yellows 0 1
Reds 0 0
Kilde: Fulhamweb/Soccernet/SkySports

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s