Roys Liverpool Heartbreak

Det var dømt til at gå galt fra start…

Roy Hodgson var knap blevet udpeget som Liverpool-manager, før virkelighedsfjerne Reds-fans viste deres utilfredshed.

Kenny Dalglish var deres mand, og Roy Hodgson var et uambitiøst valg af de udskældte ejere.

Hodgson kunne ikke sætte én eneste fod rigtigt i de sølle seks måneder, han fik på posten som manager.

Fans skreg på Dalglish fra første færd, og de lagde et umenneskeligt pres på Hodgsons indkøb i stedet for at give dem tid til at tilpasse sig.

Raul Meireles lignede en udmærket spiller i det lange løb, mens hypen omkring Joe Cole viste sig at være ekstremt overvurderet.

Paul Konchesky og Christian Poulsen havde svært ved at indfinde sig på Anfield og blev lagt for had af store dele af The Kop.

Der blev ikke skrevet mange autografer på Anfield

Roy Hodgson fik heller ikke hjælp fra spanske Fernando Torres, der lignede en mand i forfald og uden det mindste gram af selvtillid efter en horribel slutrunde i sommers.

Torres var manden, der næsten egenhændigt (i selskab med Gerrard) holdt Liverpool inde i kampen om Europa League billetter i den seneste sæson.

Liverpool-fans glemte i deres higen efter at få Rafa tilbage, at uden Torres og Gerrard lignede Liverpool et hold uden den mindste gram af spilleglæde under Benitez såvel som under Hodgson.

Kiggede man ned over truppen var ordinære spillere fra Rafa-eraen stadig at finde på Anfield i form af bl.a. Dirk Kuyt og Lucas, mens flops som Ryan Babel, Maxi Rodriguez og David N’gog var de eneste alternativer til en elendigt-spillende Torres i front.

Skildpaddelangsomme Jamie Carragher var i forfald, Glen Johnson en frygtelig forsvarsspiller, José Reina uden kontinuitet mens kaptajn Steven Gerrard heller ikke levede op til tidligere tiders meritter.

Truppen var skåret ind til benet, og holdet havde fra start ikke en chance for at nå målet om en top 4-placering, hvilket et stort antal fans havde vrangforestillinger om…

Truppen var ikke i nærheden af den kvalitet, som Chelsea, Arsenal, City, Tottenham og United kunne mønstre, men ramaskrigene blev større og større jo længere væk fra top 4 Liverpool rykkede.

Fansene fik deres vilje, og Kenny Dalglish er ny mand i det varme sæde.

Spørgsmålet er så, om det ændrer på spillernes manglende spilleglæde…?

I doubt it!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s