Danmark & Jeg

Inspireret af en engelsk klumme på den eminente epltalk.com, besluttede jeg mig for at gøre rede for mit kærlighedsforhold til det danske landshold.

Min affære med Danmark har, som så mange andre forhold, været lidt af en rutsjebanetur. På stående fod skænker jeg ikke landsholdet en tanke, og en weekend fyldt op med landskampe er bare et irritationsmoment, der kommer i vejen for klubfodbold og klubben, der står mit hjerte nær, Fulham FC.

(Landsholdsbarometeret viser min personlige interesse for landsholdsfodbold på det givne tidspunkt – 13-skalaen er genoplivet med kunstigt åndedræt!)

EM ’92: 03 på landholdsbarometeret (Vi mødes, men der er ingen interesse fra nogen af siderne)

Jeg var en ganske naiv ung purk på 9½ somre, da Danmark vandt EM i 1992.

Min kærlighedsaffære var ikke engang begyndt på dette tidspunkt, og jeg ville hellere lege med actionmænd end se finalen(!) Det faktum fortryder jeg naturligvis som 28-årig rutineret fodboldobservant, især med henblik på vores nuværende landsholds kvalitet og resultater.

VM ’94: 5 på landholdsbarometeret (Vi begynder at tale sammen som perifere venner)

Danmark kvalificerede sig ikke til VM i 1994 i USA, som var en spektakulær slutrunde, hvor jeg første gang var bidt af den vidunderlige sport, vi alle kender som fodbold. Det var naturligvis ærgerligt, at danskerne ikke var repræsenteret, når jeg nu endelig var hoppet på landsholdsvognen. Jeg havde dog ikke fulgt Danmark synderligt inden slutrunden, så derfor får slutrunden en 5’er.

Der er et yndigt land... Eller noget...

På trods af min manglende interesse i det danske landshold, var VM-slutrunden dog ikke mindre end spektakulær!

Marcelo Balboas eminente saksespark, der var millimeter fra netmaskerne – Andres Escobars selvmål, der sidenhen tragisk kostede ham livet – Makkerparret Romario og Bebetos nærmest telepatiske samarbejde – Oleg Salenkos målfest mod Cameroun – Leonardos grimme albue – Diego Maradonas famøse farvel til toppen!

Den slutrunde spillede på alle facetter, alt imens Danmarks EM-vindere stod og grillede langelændere i Lars Olsens have i Hellerup.

Confederations Cup ’95: 03 på landholdsbarometeret (Vi mister kontakten)

EM ’96: 7 på landholdsbarometeret (Vi mødes tilfældigt og flirter lidt på afstand)

Efter en overraskende sejr i Confederations Cup et år senere, hvor jeg var røget af fodbold-bølgen igen, blev triumfen fulgt op af en pauver indsats ved EM i 1996.

Slutrunden havde mig med på sidelinjen som en moderat fodbold-tilhænger, men bold i baghaven appellerede mere til mit ungdommelige sind end Schmeichel og Co.’s fiaskoer i flimmeren.

VM ’98: 13;) på landholdsbarometeret (Vi bliver smaskforelskede)

Ved VM 1998 havde Danmark dog for alvor givet mig et spark i røven, og jeg sad nu og heppede med resten af landet på Laudrup-brødrene, Schmeichel og en ung Martin Jørgensen i hopla.

Efter det ærgerlige nederlag mod Brasilien i kvartfinalen, var det danske fodboldfolk dog optimistisk for fremtiden på trods af Michael Laudrups afsked med landsholdet.

Da Brian Laudrup senere også trak sig fra landsholdet, dalede optimismen en smule, men muligheden for at bygge noget nyt op var nu til stede.

EM ’00: 10 på landholdsbarometeret (Nede i en lille bølgedal men stadigvæk håbløst forelsket)

EM 2000 blev dog en rædselsfuld omgang, hvor Danmark var placeret i en dynamitpulje med Holland, Frankrig og Tjekkiet. Konklusionen var ingen point og ingen mål…!

Motivationen for at se landsholdet dalede en kort stund efter den horrible slutrunde, men opblussede igen, da Morten Olsen tog over, og jeg missede ikke en eneste landskamp frem til VM 2002.

VM ’02: 11 på landholdsbarometeret (Den søde musik genopstår)

VM 2002 var en glimrende slutrunde fodboldmæssigt, hvor Danmark spillede udmærket fodbold i det indledende gruppespil, men hvor landsholdsspillerne lagde sig på ryggen i 1/8-finalen mod England.

Jeg bandede og svovlede af mine helte, men var dog trods alt stolt over, de kvalificerede sig til knock-out runden.

EM ’04: 8 på landholdsbarometeret (Gnisten er der stadig)

Jeg fulgte stadig landsholdsfodbold i 2004, og Danmark gik videre på bekostning af Italien i en efterhånden legendarisk 2-2’er mod Sverige.

Danmark crashede derefter ud til Tjekkiet med et yderst skuffende 0-3 nederlag, og de slukørede roligans sukkede højt over hele det danske land. Slutrunden var overordnet set lidt af et søvndyssende eventyr, hvor de græske underdogs, i det mest overraskende resultat siden EM ’92, gik hele vejen.

VM ’06: 7 på landholdsbarometeret (De første tegn på et brud)

Slutrunde misset… Men jeg havde dog ikke mistet troen på de danske drenge endnu! Slutrunden var udmærket uden at være prangende!

EM ’08: 6 på landholdsbarometeret (Vi skændes uafbrudt)

Vi misser endnu en slutrunde, og jeg mister efterhånden interessen for det danske landshold grundet rædselsfuldt og trivielt spil. Slutrunden var dog en fantastisk forestilling fra de senere europamestre fra Spanien.

VM ’10: 03 på landholdsbarometeret (Skilsmissepapirerne dukker op i posten)

Spanien tager endnu en triumf, mens Danmark, som forventet, ryger ud i det indledende gruppespil efter skuffende spillemæssige præstationer… En kærlighedsaffære er efterhånden forbi…

EM ’12: 00…?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s