Fixeren Fayed

Der er ingen Fulham-fans, der bør undervurdere betydningen af Mohammed Al-Fayed, siden egypteren købte klubben i sommeren 1997 fra den daværende chairman Jimmy Hill.

Godt nok er Fulham ikke blevet “Sydens Manchester United“, som Al-Fayed proklamerede i starten af sin regeringsperiode, men den lille klub ved Themsen har dog taget betydelige skridt fremad under den egyptiske rigmands ejerskab.

Turen fra den daværende anden division til Premier League kulminerede de seneste to år med en glimrende syvende plads i 2008/09 sæsonen og en Europa League finaleplads i maj måned.

Uden Al-Fayed ville vi ikke have oplevet den optur, som Fulham har været i og teknisk set stadig befinder sig i trods knap så prangende resultater under Mark Hughes.

Tabel 1.0 - Fulhams gæld

Egypteren har ikke de samme økonomiske forudsætninger som eksempelvis Roman Abramovich i Chelsea eller Sheikh Mansour i Man City, men han er trods alt ifølge Sunday Times Rich List god for £650 millioner, hvilket gør ham til den 94. rigeste person i Storbritannien.

Derfor var det heller ikke overraskende, at Mark Hughes fik økonomisk støtte til at hente spillere som Moussa Dembélé, Steve Sidwell og Carlos Salcido til klubben sidste sommer og her til januar.

Set ud fra Fulhams gæld på enorme 200 millioner pund (femte højest i EPL), kan den udefrakommende fodboldtilhænger godt sætte spørgsmålstegn ved klubbens måde at agere på transfermarkedet.

Men som tabel 1.0 viser, er det kun sølle 12 millioner pund, som klubben skylder til banken, mens Al-Fayeds gavmildhed står for hele 196 millioner pund gennem forskellige firmaer.

Ikke nok med at Al-Fayed har lånt skudt 196 millioner ind i klubben; lånene er også rentefrie, hvilket må siges at være yderst sjældent i den moderne finansverden med især lån på denne størrelse.

Endvidere er 83 af de 196 millioner ikke sikret, hvilket vil sige, at Al-Fayed ikke har nogen garanti for at få pengene tilbage i sine lommer.

Al-Fayed har investeret en betydelig del af sin formue i klubben, på trods af at klubben i slutningen af regnskabsåret har minus på bundlinjen år efter år, hvilket naturligvis er bekymrende med henblik på fremtiden.

Fulham har simpelthen ikke råd til at rykke ned, men med Al-Fayeds opbakning i en årrække endnu, sker det forhåbentlig heller ikke.

Som han selv siger: “I have nurtured my club lovingly for nearly 12 years, and I don’t plan to give it up.”

Al-Fayed er og bliver Fulhams fixer!

(Kan anbefale denne artikel, som også har fungeret som kilde til dette indlæg – Artiklen indeholder et større antal tabeller over Fulhams økonomiske formåen og maler desværre et bekymrende billede af fremtiden)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s